Ferritslev Friskole årsskrift 2002 – Substans

Ferritslev Friskole årsskrift 2002 – Substans

Ferritslev Friskole årsskrift 2002 – Substans

Af Palle Pors, skoleleder.

Uret ude på gangen fik skolen i 1984 af Svend Lykkegaard, da vi fyldte 125 år og det har i alle årene været kronometer for skolens fælles aftale om tiden. Det blev placeret på den lange gang, fordi det er tæt på at være bygningsmæssig centrum af skolen – det er her vi alle passerer når vi skal til og fra morgensang, her solens lys skinner så lifligt gennem ruden ude fra solgården, her skolebillederne hænger, her at billedet af Grundtvig hænger, her de gamle skoleborde står og her de store flotte planter er placeret. Alt i alt et meget flot sted på vores skole – et omdrejningspunkt – et sted der betyder noget for os alle.

Uret har gået upåklageligt i mange år, kun afbrudt af diverse strømafbrydelser som vejr og vind gennem tiden har forårsaget. Hver gang har Madsen eller jeg sat strøm til igen og stillet viserne så de passede med den øvrige verdens tid. Vi har gjort det for at alle skulle orienterer sig i denne verdens tidsopfattelse, så ingen gik forkert i byen, så alle havde en mulighed at være med der hvor de var ønsket i en given situation. Uret har været vort vigtigste aftale redskab, så noget andet og vigtigt kunne blive sat i værk. Nuvel jeg ved godt at der ligger mange gode og spændende tanker gemt i at glemme tiden og sætte sig op på et højere niveau end at lade tiden styre ens hverdag – ens pædagogik. Det gør vi også ind imellem til emneuger, musical uger, lejrskoler o.v.s., men til daglig er uret jo vores fælles reference til de sociale og pædagogiske “rum” vi hver især skal fungere i. Uret og den liniære tidsopfattelse, er bestemt ikke det der giver substans i undervisningen, slet ikke. Men uret, og dens inddeling af tiden, er med til at hjælpe alle til at give substans i undervisningen. Hvis ellers alle undervisningsforholdene er i orden. Sagt på en anden måde så er jeg ikke tilhænger af pædagogikker eller pædagogisk tænkning, der udelukkende hylder det individuelle princip om at hver enkelt barn skal have ansvar sin egen læring, møde til den tid det passer lige netop ham, modtage undervisninglige netop i det fag der passer ham og sidde i sit eget rum og benytte sig af sin egen netværks opkoblede computer til alle fag. Sådan ser jeg slet ikke undervisning. Derfor bliver jeg også nødt til at indrømme, at det store ur på gangen har sin rolle i den måde hvorpå jeg tænker skole. Ikke en fremtræden rolle, men alligevel en rolle. Nøjagtig det samme siger vi til en knægt der får en mindre rolle i et skuespil; “det er altså vigtigt at du er der, siger din ene replik og forlader scenen igen. De andre er 100% afhængige af at du er der!!! Sådan er det også med uret… vi lærere får ved urets hjælp mulighed for at give undervisningen dybde, mening og substans.

Nu er der sket det, at uret efter næsten 25 års virke er blevet så slidt, at det er gået i stå på den ene side. Faktisk den side der vender op mod mit kontor. Måske er det ganske almindelig slidtage, men måske er det også et tegn i tiden til mig om, at jeg skal ændre mig, min måde at tænke pædagogik på og det at undervise børn? Den anden side – den der vender ned mod morgensang, den fungerer upåklageligt, og at tolke det tør jeg slet ikke her på et offentligt sted.

Det eneste jeg rent konkret har foretaget mig er, at bestille et nyt ur, der kan aflæses fra begge sider og som måske også kan holde i 25 år. Forhåbentlig kan det nye ur hjælpe os gennem de næste 25 år op samme måde som Svends har gjort. For som uret fortæller det os, så står tiden stille på klokken 9.35 og det er jo ikke rigtigt vel?

 

Leave a Reply