At livet, det er livet værd

At livet, det er livet værd

At (friskole)livet, der er livet værd.

Af Palle Pors, skoleleder

Følgende er skrevet umiddelbart efter vores juletræ, idet den aften på mange måder er et pejlingspunk for hvoran det går kredsen. Rent konkret slutter vi jo denne aften ring om noget fælles, nemlig juletræet. Men reelt er det jo det kristne budskab om kristus fødsel vi fejrer og dermed er tilkendegivelse af, at vi har et kristens livssyn. Kristendommen er jo den altdominerende kulturskabende og bærende kraft i vores land og dermed er det også en tilkendegivelse af at høre til vores kreds, at tro på det budskab vores skole hver dag forsøger at påvirke børnene med. Og at tro på de mennesker man hver dag overlader sine børn til. Vi der er ansat skal også være tændt af troen på fællesskabets styrke og de ideer det bygger på.

At være ansat på en friskole er en lykke for os der gerne vil det, men for udenforstående kan det være en utænkelig tanke. Man kan måske ikke lide den utrolig nære kontakt der kommer på kryds og tværs af alle de involverede i kredsen. Man kan måske heller ikke lide det element, at der bliver stillet krav om at betragte jobbet som en livsform, hvor det forpligtende fællesskab er vort adelsmærke. Vi tror på styrken i at have fælles oplevelser, mål og visioner og vi er klar over det hårde i til stadighed, at stille ens holdninger og ideer frem til diskussion i skolekredsen. Men omvendt har vi også mærket suset fra “det forpligtende fællesskab”, når skolearbejdet krævede det. Og den fornemmelse holder vi meget af. At være ansat i en friskole skal for mig at se, ske ud fra devisen: “VIL DU TÆNDE MÅ DU BRÆNDE”. At ville fællesskabet, at se fællesskabet før en selv, er krav til alle ansatte her på skolen, uanset funktion. Derudover kommer så det menneskelige og de faglige kvalifikationer, der selvfølgelig skal være i orden.

Uanset hvilken funktion du bestrider i dagligdagen på en friskole stilles der helt specielle krav til dig og det kan ind imellem være vanskeligt, at vurdere hvornår ens privatliv og arbejdsliv er udvisket så kraftigt, at du ikke længere kan skelne.

Selvom det er en styrke, at betragte arbejdet som en livsform og ikke som et lønarbejde, så har der her i kredsen altid været rimelighed i de krav man har stillet til de ansatte. Og vi har alle været glade for jeres opbakning har været lige rundt om hjørnet.

Men det er vigtigt, at skelne mellem ansatte og de folkevalgte. Samt at det er vores bestyrelse her på skolen, som er skolens øverste myndighed. Denne folkevalgte bestyrelse skal vi, lige som I gør med alle os andre, passe på ikke bliver en uriaspost, der er for vanskelig at bestride. 

De har et stort ansvar på deres skuldre, med en skolekreds på næsten 100 hjem, 80 skolehjem, 15 ansatte og en dejlig skolebygning at passe på. Vi skal som forældre hjælpe dem med, at de kan gøres deres arbejde bedst muligt. Og hvordan gør vi så det? Ja, vi gør det først og fremmest ved at tro på, at det de foretager sig og de beslutninger de tager, er taget i den bedste mening og med fuld varetagelse af skolens tarv. Vi gør det ved, at give dem vor tillid til, at det arbejde, de gør imellem to generalforsamlinger, sker efter de foreskrifter der er angivet i vore vedtægter, i friskoleloven og selvfølgelig i vor skoles interesse. Vi har altid haft en god og en stærk bestyrelse her på skolen, og det skal vi blive ved med at have.

Uanset om man er ansat, er i bestyrelse, eller medlem af kredsen, er det vigtigt at mærke, at kredsen er der. At kredsen slutter ring om det arbejder der hver dag sker på vores skole. Og set fra min stol har vi en meget aktiv skole, der stiller store krav til kredsens medlemmer. Sådan har det også altid været. 

Men vi skal til alle tider gøre opmærksom på, det kun er ved jeres positive samspil, at vores skole består. I skal ikke betragte os som et serviceorgan, hvor I kan komme og KRÆVE jeres ret hver gang der er noget der ligger udenfor det I kan acceptere. Vi er tværtimod en skoleform, der lever 100% af, at mennesker bakker op om, støtter, og værner om de grndtvigske ideer og skoletanker, samt hjælper alle på skolen med at få hverdagen til at fungere. For, som jeg skrev i en tidligere artikel, så er det den pædagogiske hverdag vi alle lever af.

Et eksempel på det livgivende i at mærke støtte fra den kreds af mennesker, der findes rundt om en kommer her. Følgende lille brev fandt Asta lige efter, at eleverne den 19 december holdt juleferie. Og sådan et lille brev skaber glæde og giver liv.

Kære Asta vi har gjort rent for dig

men du må gerne gøre det om igen

kærlig hilsen Jesper Troels Sirid og Nicoline

P.S. Julius vores nisse.

P.P.S. glædelig jul

Leave a Reply