At være friskoleforældre…

At være friskoleforældre…

At være friskoleforældre…

Af Kirsten Åbenhus, forældre og bestyrelsesmedlem.

Efter 20 år som friskoleforældre er der spørgsmål, som vi er blevet stillet utallige gange. Hvorfor i alverden sender I jeres børn en anden skole, er folkeskolen ikke god nok? Skal jeres børn være anderledes? Kan de ikke klare sig blandt andre, hvad er der galt med dem? Lærer de mere, eller lærer de nok i friskolen? Nu kan man forestille sig at man gennem årene har et depot af svar på disse spørgsmål, men sådan er det ikke. Det forunderlige ved at have et frit skolevalg, som vi her i landet er så privilegerede at have, er at der i denne frihed ligger en stor forpligtelse til at udnytte det frie valg og stadig være sig det bevidst. Derfor har der været svar, som har krævet, at vi har standset op, og måtte gøre os klart, at valget forpligter til et fællesskab – ikke kun for børnene, men først og fremmest som forældre.

Hvad er det, vi har valgt?

Vi har valgt vore børns hverdag i en meget vigtig del af deres liv, nemlig barndommen, som aldrig kan “gøres om”. Der er historier, myter, sange, som skal opleves med barnesind, for at man siden som voksen kan forstå samhørigheden i vor historie og kultur og sætte det i forhold til den tid, vi lever i.

Det er netop det, der er friskolens særpræg, det anderledes syn på det almene, som er så unik, så spændende, hvor fantasien næsten ingen grænser har, er en vigtig del af livet. Derfor er det pluralistiske “plastik-alder”, hvor vi er forjagede og til tider føler os splittede, er det svært blot at få sit eget liv og familiens til at være i harmoni. Skal vi nu også til at blande skolen ind i dette? Kan det være rigtigt? Ja, for gennem fælles hverdagsagtige som kunstneriske (foredrag, musik, teater, o.v.s.) fornemmer man samhørighed, et fællesskab, som ligger udenfor ens egen lille andegård, og man kan opleve, at græsset hjemme i andegården er blevet lidt grønnere efter f.eks. et godt foredrag eller en sangaften.

Hvad får vore børn i dette valg?

Vi har valgt skolen, som har en holdning, der har betydning i vort hjem. En Grundtvig – Koldsk friskole – ikke at forstå, at vi søger en færdigsyet model, så vi kan være sikre på, at få et ensartet og garantisikret produkt efter 9 – 10 år.

Nej – en skole som giver frihed, så børnene kan udvikle sig i fred og ro til helstøbte forskellige individer, der har udnyttet deres stærke sider og lært at leve med de svage.

Først og fremmest respekt for andres forskellighed. Endelig håber vi, at de vil være i stand til senere i livet selv at træffe deres egne valg, og hvis og når de vælger forkert, have styrke til det, og mod til at forsætte.

Hvordan skal denne skole så være, det må jo være nogle specielle lærere? Nej, det er en skole med så forskellige lærere, som der jo selvfølgelig er forskellige elever og forældre. Selvfølgelig har der jo også gennem 20 år været situationer, hvor “harmonien har haft mislyde”. Her er det vigtigt, at vi har tillid til hinanden – hjem og skole, at vi har den fælles baggrund, f.eks. at vi har sunget sammen, danset, moret os, ja, haft gode oplevelser, har diskuteret holdninger og ideer, som ligger uden for ens eget problem, så kan man i tillid og respekt se hinanden i øjnene og fællesskab forsætte i et ligeværdigt samarbejde med gensidig respekt.

Derfor er det vigtigt, at man deltager i fællesskabet på skolen, ikke kun på klasseplan, men også tager del i større arrangementer, foredrag, sangaftener, skolens generalforsamling – ikke at forglemme. Jeg vil gengive hvad Jesper (fra vor ældste datters klasse) har skrevet til Torsted Friskole, 5 år efter han forlod 10. klasse. “Det, som jeg syntes, var vigtigst ved friskolen, var mine forældres engagement i næsten alt, hvad der foregik. Lige fra foredragsaftener til vedligeholdelse og tilbygning, hvilket resulterede i, at mine forældre anså min skole som deres”.

Leave a Reply