Forfatter: Ferritslev Læring

Ferritslev Friskoles Jubilæum 1909

Ferritslev Friskoles Jubilæum 1909

Af Peter Ellekjær, den 17. November 1909.

Festen den. 2. Novbr. blev særdeles smuk og vellykke. Kl. ca. 3 samledes Friskolekredsen og dens mange Gæster i Friskolen, hvor Formanden, Jens Thygesen, bød Velkommen og udtalte sin Glæde over, at saa mange havde givet Møde, og sin og Kredsens Glæde og Tak for de henrundne 50 Aar. Man sang: »Der skinner en Sol i Lys og Løn«. Derefter gik man op til Forsamlingshuset og drak Kaffe, hvorpaa Frimenighedspræst Niels Dael fra Høve talte, efter at Sangen »Min Mund og mit Hjærte de gjorde en Pagt«, var afsunget.

Det er underligt, at jeg skal tale her, da jeg maaske er den eneste i denne Forsamling, der aldrig har været her før og aldrig har haft det mindste med denne Skole at gøre, altsaa ved jeg heller ikke noget om, hvordan den er kommen frem. Men jeg ved noget om, hvorledes en aandelig Gerning kommer i Gang. Den lutherske Reformation blev til inden i Morten Luther, hvorledes ved vi ikke, den dannedes i han Hjærte, og hvad han end talte om, der blev Reformation, fordi det levede i ham, og kun om det kunde hans Ord bringe Bud. Han levede Reformationen ind i Verden.

Jeg sad forleden Lørdag og skulde tænke paa min Prædiken; saa fik jeg Besøg af en Mand, der er Forstander for en Opdragelsesanstalt for Drenge, og han gaar saa fuldstændig op i denne Gerning, at han kun kan tale om Drenge. Hvorfor kan nu denne Mand hjælpe en stakkels forvindet Dreng bedre end nogen andre? Han bliver ét med Drengen, Drengens Fremtid bliver ogsaa hans Fremtid, han levet et Samliv med Drengen og med gud, saa han ligesom kan forløse Drengens forkvaklede Barneliv og forvandle det til et lykkeligt Liv. Han har gennemlevet Drengens Liv, og nu kan han tale med ham om alt, saa Drengen, der før var trodsig, forbavses, bliver blød, græder og angrer. Jeg havde engang en Strid med en Askovkammerat, saa vi i lang Tid gik og saa galt til hinanden; det pinte mig, men saa gik det op for mig, at jeg blot behøvede at sige til ham, at jeg var hans gode Ven, og saa gik jeg til ham; jeg ved ikke, hvad jeg fik sagt, men vi blev udmærkede Venner. Vi skal holde op med at tale om, at der skal følge Handling efter ordet. Nej, Ord er Handling, og tomme Ord eksisterer ikke, det er kunLyde. Ord er Handling overført fra en til en anden. En Missionær skal tage Hedningens Liv ind i sig og sejre over det og saa sige til Hedningen: nu er du fri! Vi skal ogsaa bort fra den Degnelærdom, at Verden er skabt af intet; den er skabt af et Ord, der laa en Verden i. At tale Guds Ord er ikke at holde en Prædiken af lutter Skriftsteder iblandet nogle Salmevers, der er i Reglen de kedeligste Prædikener, man kan høre. Nej, det er at sige det, vi ved, det vi har set, det er at tale med Virkning – den Tale, der skaber, hvad den nævner.

De gamle Friskolelærere vidste dette. Friskolen blev til inde i dem; de kunde tale om, hvad de vilde, det blev til Friskole. De levede Friskolen ind i Verden.

En Præst sagde til mig: Hvad er det, I gør saadant Væsen af der ovre paa Liselund, det er jo ingen Ting – en Slags Efteraarsmøder el. l. – Nej, det er intet, men det leves ind i Verden nu.

Hvordan er Guds Rige kommen ind i Verden? Jesus levede det ind i Verden. Det blev til Stykke for Stykke inde i ham. Første Gang han taler om Guds Rige, siger han, det er nær, og da Farisæerne spurgte ham: naar kommer Guds Rige, sagde han; det er inde i Eder. Senere kunde han tale om, at Guds Rige var kommen. Han levede det ind i Verden. Fadervor og Miraklerne levede han ind i Verden, Han havde Magt til at tage Sygdom fra Mennesker, thi han havde overvunden Sygdommen inde i sig selv i de stille Bønnens Timer, naar han søgte Ensomhed. Tilsidst kunde han tale om, at Guds Rige var kommen med Kraft og Herlighed. Den Herlighed, som havde været skjult fra Evighed, levede Jesus ind i Verden. Brug det Lys, du har at leve ved, saa faar du efterhaanden mere Lys.

Paulus skriver i Kolossenserbrevet, at han vil ikke længere dølge for Kolossenserne, hvilke Kamp der lever i ham for deres Skyld. Paulus kæmper deres Kampe og sejrer, men han sidder i Fængsel. Til en Lærling skriver P.: »Jeg tænker paa dig og beder for dig baade Nat og Dag og længes efter at se dig. Den Tro, som bor i dig, boede forst i din Mormor, saa i din Mor og nu i dag« ja, det er levet ind i Verden, Mormor havde vel aldrig tænkt at blive Missionær, men det blev hun. Paulus kunde f. E. aldrig have skrevet det Bre, hvis Mormor ikke havde levet. Maaske de, der allermindst tænker paa at blive til Velsignelse, bliver det allermest. P. skriver om en Kvinde, som vi ikke kender noget til: »hans og min Moder«; den Kvinde maa have været meget for P., men han har vel aldrig tænkt, at hun betød noget som Missionær, men hun har haft meget at betyde, thi noget af hende klinger gennem Paulus´ Tale, hvor han kommer frem. Priscilla og Aqvilos havde vovet deres Hals for Paulus, og han vokser en hel Alen derved; de har levet Mod ind i Verden, ind i alle Menighederne.

Hvem der har begyndt, og hvem der har forsat denne Skole, kommer det ikke an paa, men det kommer an paa, om her har været levet. Friskolefolkene har levet som store Idealister; jeg bryder mig ikke om, om der var en Lærer, som kunde regne, eller en, som ikke kunde skrive, blot de har levet Idealisme ind i Verden, saa har de hjulpet andre til Tro paa, at det gode maa sejre i Verden. Hovedsagen er, at de har levet.

Følgende Sang, skreven i Dagens Anledning af J. P. Lebæk, blev nu sunget.

(Mel.: Jeg elsker de grønne Lunde.)

Jeg var kun en Pog saa liden,

da her jeg til Verden kom;

at jeg kunde vokse med Tiden,

det faa turde drømme om.

 

Jeg Genbo da blev til Smeden,

hvir Gnister i Luften fløj;

jeg mærkede vel ej til Heden,

desmere til Røg og Støj.

 

Men snart fik jeg selv en Rede,

En Borg ved en liden Bæk,

hvor jeg kunde synge og bede

og færdes foruden Skræk.

 

Jeg glemmer aldrig den Lykke,

den Fred jeg i Borgen nød;

da Livsglæden var mit Smykke,

og Tiden som Bækken flød.

 

Der samlede gamle og unge,

der aabnedes Mund og Haand,

der løstes i Sang hver Tunge,

der knyttes Hjertebaand.

 

Og derved blev Borgen bygget,

at manges Vilje var een,

af Livskraften overskygget,

en Kærligheds Ædelsten.

 

Med Tak kan jeg se tilbage

paa henrundne femti Aar;

Gud give, at Fremtids Dage

forkynde, at Borgen staar!

 

Derefter fik Lebæk Orden: Naar jeg i denne Sang kalder Friskolen en Borg, saa er det ikke den lille Skole ved Bækken eller den større ved Skoven, men det er Forældrene, som selv vil raade for deres Børns Opdragelse. Dalsgaard-Petersen følte, at han havde »Borgen« i Ryggen, da han svarede Provst Romann, at han nok turde holde Skole, naar Forældrene turde holde Skole, naar Forældrene turde betro ham Børnene. Borgen er Hjemmet, der slutter sig om Skolen som dets Tjenerinde. Jeg ved intet Ord i Sproget, der kan betegne dette Forhold stærkt nok. Gid dette hjertelige Forhold fremdeles maa bestaa baade her og i alle Friskoler!

Grundtvig siger, at Folkesagnene skal forkyndes, saa de gør den unge lyttende og Oldingen veltalende, men hvor det ikke sker, der skrumper Slægten ind i sig eget Støv og finder, at Døden er i Grunden bedre end Livet, thi man kender kun Livets Møje. Det er Skolens Opgave levende at forplante Folkets Sagn de er Arvesølvet. Kristenlivet spørger om Trang til Udødelighed; er den Trang død, bryder man ikke ikke om Kristen dom. Matte Skolen her faa Lykke til at øve sin Gerning i Fremtiden!

Kl. 6 var der Fællesspisning, og derefter gik det Slag i Slag med Taler og Sang. Der afsendte en Hilsen til Friskolekredsen i Højby, som samme Dag indviede en ny Skole.

Blandt de efterfølgende Talere skal jeg nævne Konsulent Stenbæk, Morten Eskesen, der ogsaa havde skrevet en Sang til Festen, Pastor Møller, Rønninge, Hans Nielsen, Stige o. m. fl. Ikke mindre end 25 nuværende og forhenværende Friskolelærere var til Stede.

Ferritslev Friskole 1859 – 2. November – 1909

Ferritslev Friskole 1859 – 2. November – 1909

Af 3. November 1909

Motto: »Ja, tal nu sandt om smaat og stort og jævnt om alt det høje«.

Ferritslev Friskole er baaret frem af Thuge Hansen, ligesom det endnu væsentligst er fra Thyges slægt, den har sine bedste Støtter.

Allerede et Par Aar før Skolens Oprettelse havde Thuge sine ældste Børn i Sødinge, hvor Pastor Schørring havde en børnefriskole knyttet til sin Højskole. – 1859 blev følgende 5 Familier enige om at oprette en Friskole: Gdr. Thyge Hansen, Gdr. Peder Hansen, Indsidder Niels Larsen, alle af Ferritslev, Gdr. Hans Pedersens Enke i Rolfsted og Husmand Anders Mortensen i Koppendrup. Disse henvendte sig til Pastor Schørring og bad ham give dem Anvisning paa en Lærer. Schørring sendte dem da den unge Dalsgaard-Petersen – senere mangeaarige Friskolelærer i Kerteminde – og man enedes med ham om at begynde. Hos en Husmand i Ferritslev lejedes en Stue, og her begyndte saa Skolen d. 2. Novbr. 1959 med ca. 10 børn.

Den lille friskole mødte snart Modstand. Sognepræsten, Provst Romann, gjorde baade truende og lokkende Forsøg paa at faa Skolen til at indføre Lærebog, Eksamination ovs.; men Dalsgaard-Petersen stod fast og lod sik ikke rokke fra det, han betragtede som Idealet. Provst Romann var den Gang en gammel Mand, men en meget myndig Præstemand. Da Thyge og Dalsgaard-Petersen gik over til ham for at meddele, at de vilde begynde en Friskole, sagde Provsten til D. P.: » Hvem er De?« – »Ingen Ting.« – »Hvor tør De saa vove at holde Skole?« – »Jo, naar Forældrene tør betro mig deres Børn, saa tør jeg, forøvrigt har jeg Lov til at holde Skole«, dermed trak D. P. et Papir op af Lommen, det var undertegnet af Overskoledirektør Vith og lød paa, at D. P. var skikket til at holde Skole for Børn. Længere hen i Samtalen siger Provsten: »Har I noget Vand, for Børnene skal ogsaa undervises i Svømning.« – »Jo«, svarede D. P., »Vand har vi, men det er det værste, at Eleverne næsten allesammen er Piger.« Da kunde Thyge næppe holde Latteren tilbage.

Friskolens Børn blev tilsagt til at møde i Rolfsted Almueskole til Eksamen. Man havde en Anelse om, at der skulde leveres Friskolen et Slag, og derfor mødte ikke blot Børn og Lærer, men samtlige Forældre, og endvidere havde man faaet Pastor Schørring fra Sødinge og Pastor Kofod fra S. Nøraa med. Friskolens Børn blev anvist Plads paa nogle Bænke længst tilbage i Skolen, og Forældrene stillede sig op bagved langs Væggen. Da Overhøringen af Almueskolens Børn var til Ende, forlangte Provsten, at Statsskolelæreren skulde forsætte Eksaminationen med Friskolens Børn, men Forældrene forlangte, at Friskolelæreren skulde gøre det, Schørring og Kofod støttede Forældrene, men de blev straks afviste med en Bemærkning om, at her havde de intet at sige. »Men hvad siger Skoleforstanderne?« vendte Provsten sig til disse. Den ene svarede straks, at han var lige glad, hvem der foretog Overhøringen; men den anden syntes, det var rettest, at den eksaminerede, som var oplært til det. To ar Børnene blev nu kaldt frem til Katederet til Overhøring, men de græd. Da sagde Thyge med sin myndige og bestemte Stemme: »Nej, nu gaae ci, saa kan I gøre ved os, hvad I vil.« Men saa fik Friskolelæreren Lov at eksaminere.

Snart efter døde Provst Romann og efterfulgtes af Pastor Hundrup, der var en svagere Karakter, som aldrig traadte bestemt op mod Friskolen, om han end kunde fortrædige den paa forskellig Maade. En Gang f. Eks. eksaminerede han Friskolens 10-12 Børn fra tidlig Morgen til sen Aften.

Allerede i Septbr. 1860 flyttede skolen ind i eget Hus, idet der i Sommerens Løb var opført et 6-Fags Hus paa et Hjørne af Thyge Hansens Jord. Kort efter flyttede D. P. og efterfulgtes af Lebæk, senere Kolds Afløser paa Dalum. Maa jeg endnu fortælle om to Eksaminer fra Skolens første Aar. Thyge Hansen og Peder Hansen blev en Dag kaldt over til Pastor Hundrup; her traf de Biskoppen, som paa en meget høflig Maade bad, om han, da han var paa Egnen, ogsaa matte komme ud i Friskolen. »Vi gik til at sige Ja, skønt vi bagefter indsaa, at vi skulde sagt Nej«, har Thyge senere fortalt. Men Biskop Engelstoft kom altsaa, og sammen med ham Præsten og begge Kommunens Degne samt Skoleforstanderne, og da Byens Folk saa disse høje Herrer køre ud til den lille Friskole, sagde de: »Naa, i Dag skal den saa væltes« Friskolens Folk var ogsaa mødt, baade Mand og Kvinder, saa Bispen studsede lidt ved sin Indtræden og sagde: »Er Mødrene ogsaa mødt!« Det gik nogenlunde i Religion, men saa tog han fat i Grammatik. Her var en af Thyges Drenge flink til at svare, men saa fik Bispen at vide, at han havde gaaet i Skole hos Schørring. »Det maa være hos Schørring, han har lært det, for her bruger I vist ikke Grammatik«, sagde Bispen. »Nej, han maa have lært det her«, svarede Thyge, »for han var kun 9 Aar, da han gik i Schørrings Skole, og i den Alder synes jeg ikke man kan lære Børn Grammatik.« Saa tog Bispen fat paa en Pige, der viste sig ikke at kunne et Kvæk i Grammatik. »Nej, jeg tænkte jo nok, at I ikke brugte det Fag her, hun kan jo ikke det ringeste«, sagde Bispen. Da rejste Thyge sig og sagde: »Den Pige har hidtil gaaet i Rolfsted Skole, hun er lige indskreven her.« »Jeg spurgte ikke Dem«, sagde Biskoppen. Tilsidst forlangte han at se Forsømmelseslisterne, og han blev meget forbavset over, at de ingen havde. Da sagde Thyge: »Naar vi selv koster en Skole og en Lærer, saa er det ogsaa Meningen at lade Børnene benytte Skolen, og saa synes vi ikke, der er nødvendigt at holde Regnskab med Skolegangen.« »Jo«, svarede Bispen, »De maa og skal føre Forsømmelseslister, med mindre De vil have Skolen betragtet som Hjemmeundervisning.« – »Ja vel«, sagde Thyge, »det er det, vi vil.« – »Det er en anden Sag, men saa har jeg intet her at gøre,« sagde Bispen, og dermed endte den Bispevisitats.

En anden Gang blev Friskolens Børn tilsagt til Provsteeksamen i Almueskolen, hvor Provst Hansen, Fraugde, vilde overhøre dem. Først blev de hørt i Bibelhistorie, og det gik rigtig godt, men saa vilde Provsten høre dem i Lærebogen. »Vi bruger ikke Lærebog«, sagde Læreren, »Jeg fortæller dem mundtlig det bedste, jeg ved og kan.« – »Men Gud bevares! Det kan jo blive alle mulige og umulige Ting, som maaske slet ikke er Religion!« Og Provsten paalagde meget bestemt Læreren, at han maatte indføre Lærebog, og da han ikke vilde love dette, tog Provsten højtidelig hele Skolekommisionen til Vidne paa, at han havde paalagt ham dette. Dog hørte Friskolen aldrig senere noget til, at Provsten søgte sit Paabud hævdet, og Vidnerne blev aldrig taget i Brug.

Forventningens digte

Forventningens digte

Af 9. klasse

 

Alt det som jeg skal nå,

Skal helst ske inden, at mit liv er gået helt i stå.

Jeg vil ud og opleve verden på må og få,

Så jeg kan mærke, at mit liv går.

Jeg skal ikke bare sidde og kede mig ihjel. Nej!

– Jeg skal gøre mit liv til mig selv.

Pige fra 9. klasse

Fede forventninger for følgende forår,

fornyede forhåbninger.

Forhåbentlig fri for

Frustrerende forhindringer.

Dreng fra 9. klasse

Jeg hopper i vand

Jeg løber i sand

Jeg dufter til mors hyacinter.

Jeg ligger i ske

Jeg planter et træ

Jeg sidder i haven og venter.

Jeg går på en sti

Jeg løber på ski

Jeg gør alt hvad livet forærer.

Jeg står lige her

Jeg er den jeg er

Og lærer, hvad livet mig lærer.

Pige 9. klasse

Forventninger er et mærkeligt begreb

Men kan vi forvente noget

Gør vi det bare for at vente

Hvad venter du på?

– spring ud!

Har du tid til det her

Er der ikke vigtigere at tage sig til?

Livet!

-skynd dig

Forventninger?

-Hvorfor venter du på den

-venter de på dig?

Skal det gode ikke gribes i sekundet?

Eller venter du forgæves?

-på livet

-kærligheden

Hvad er vigtigt?

Er du

Pige 9. klasse

 

Hvad kan vi forvente af hinanden – skole, lærere og forældre?

Hvad kan vi forvente af hinanden – skole, lærere og forældre?

Af Eva L. Gaarsdahl (bestyrelsesmedlem og mor til Ditlev og Leander i Legeskolen, Noah i 2. Klasse og Theis i 3. Klasse.)

Hvordan møder vi hinanden her på Ferritslev Friskole? Går vores forventninger op i en højere enhed – skolens, lærernes og forældrenes forventninger?

Kan vi forvente, at forældrene tager ansvar for deres børn, deres opdragelse og adfærd? Kan vi forvente, at lærerne skal kunne lide børn og have interesse for at arbejde med dem? Kan vi forvente, at skolens ledelse iværksætter tiltag, der sikrer god trivsel blandt medarbejderne, gode rammer og materialer, der er tidssvarende?

Hvis jeg skulle sætte nogle forventninger op til vores skole – så tror jeg, at de ville komme til at se sådan ud:

Mine forventninger til forældrenes andel:

  • At de tager ansvar for elevens basale behov. (Eleven møder udhvilet, er rask, har spist morgenmad, har madpakke med, er praktisk påklædt og lign.)
  • At de tager ansvar for, at eleven er undervisningsparat. (Skoletasken er pakket rigtigt, lektierne er lavet og lign.)
  • At elevens skolegang prioriteres højt, og at eftermiddagsarbejde og fritidsinteresser foregår i fritiden.
  • At forældre- i tilfælde af læge- og tandlægebesøg m.v. i skoletiden eller ferier uden for skoleferierne – tager medansvar for, at eleven får indhentet det manglende stof.

De pædagogiske/menneskelige forventninger til forældrene:

  • At eleven er velopdraget og vant til at vise medmennesker hensyn, samt at eleven har en ordentlig omgangstone og følger skolens ordensreglement.
  • At forældrene er medansvarlige for barnets trivsel og lyst til læring, samt at de er engagerede og har interesse for klassens sociale miljø, og skolens daglige virke samt arrangementer i øvrigt.
  • At der gives relevante informationer, f.eks. ændringer i familielivet, tid for tandlægebesøg, sygdomsperioder og kroniske sygdomme og lign.
  • At de tager ansvar for elevens ryge- og alkoholvaner m.v.
  • At de tør vise, hvem de er som mennesker.
  • At de er parate til at indgå i et konstruktivt og positivt samarbejde med skolen.

Mine forventninger til lærerne på det faglige område:

  • At de levere et stykke professionelt arbejde, der lever op til gældende lov, vedtagne principper og skolens fagprofiler.
  • At undervisningen tilrettelægges under hensyntagen til den enkelte elev, klassen og skolen som helhed.
  • At mål, middel og metode i forbindelse med undervisningen formidles ud til forældrene, således at de kan være medspillere omkring barnets læring. At lærerne gør brug af forældreressourcer f.eks. som gæstelærer/erhvervsorientering, hvor det er hensigtmæssigt, eller som hjælpelærer ved ekskursioner og lign.
  • At undervisningen løbende evalueres og formidles til hvert barns forældre 2 gange årligt. Ved specielle behov inddrages forældrene med information om elevens behov for ekstra undervisning.
  • At der gives relevante informationer i øvrigt.

Og så de pædagogiske/menneskelige forventninger til lærerne:

  • At de tør vise, hvem de er som mennesker.
  • At de er åbne og lydhør overfor børn og forældre.
  • At de med kærlig og omsorgsfuld hånd sikre et godt miljø og en rar omgangsform i klassen, samt at de sikrer, at ingen børn lider psykisk eller fysisk overlast i skoletiden, og at forældrene underettes, hvis det sker.
  • At de indgår i et ægte samarbejde omkring klassen.

Mine forventninger til skolens ledelse:

  • sikre gode tidssvarende rammer.
  • Sikre en stabil økonomi, så der kan gives plads til personlig og faglig udvikling af medarbejderne.
  • Sikre at skolen udvikler sig i takt med det omgivende samfund – uden at give køb på de bedste og vigtigste traditioner.
  • Være med til at opretholde en god ånd på skolen.
  • Deltage engageret i nytænkning og hele tiden have mål for 10 år ud i fremtiden.

Når jeg ser på disse forventninger, tænker efter og mærker efter – så synes jeg, at jeg på mange områder får indfriet disse forventninger.

Der er hele tiden plads til justeringer og nye fokusområder – og det er med til at gøre det sjovt og indholdsrigt at være med til at tage ansvar for en skoles udvikling.

Fremtidens grundskole, set med industriens øjne

Fremtidens grundskole, set med industriens øjne

Af Karsten Lykkegaard forældre til Jeppe i 7. klasse.

Vel vidende, at Danmark råder over et af verdens bedst strukturerede erhvervsuddannelsessystemner, kan det undetiden medfører næsten modløshed, at iagttage hvor svært det er at tiltrække de unge mennesker eller sågar bare at gøre dem nysgerrige omkring deres muligheder inden for industriens fag, når de forlader grundskolen.

Disse forhold skyldes en række uheldige omstændigheder, bl.a. mangel på indsigt, set med industriens øjne. Når efterspørgslen på industrielle uddannelser falder, må udbuddet naturligvis nedjusteres, desværre med risiko for fremtidige ringere uddannelsesmuligheder for de unge med lyst til håndværksfagene.

Undervisningsministerien har for perioden 2009-2011 afsat 45 millioner kr. til pædagogisk udvikling og fremme af erhvervsuddannelserne i grundskolen, med henblik på at motivere og fastholde såvel stærke som svage elever. Planen er desuden, at støttepuljen kan bruges til forsøg med etablering af erhvervsklasser på 8., 9. og 10. klassetrin, hvor det kort sagt drejer sig om udvikling af anderledes undervisningsforløb, hvor eleverne bliver forberedt til de praktiske ungdomsuddannelser. Et spændende initiativ, som jeg håber, kan vække de unges interesse for industrien.

En anden mulighed for at gøre eleverne interesseret er virksomhedsbesøg. der kan de ved selvsyn og samtale med virksomhedernes medarbejdere, få et godt indblik i de forskellige fag, ligesom besøgene kan være medvirkende til at flere får øjnene op for industrifagene, for derefter at prøve det af i forbindelse med erhvervspraktik.

Formidling om erhvervsuddannelserne har i en lang periode været lavt prioriteret. På trods af at eleverne på 7. klassetrin påbegynder samtale med kommunens erhvervsvejleder, mener jeg stadig, at der med fordel kunne bruges langt flere ressourcer på at formidle viden om de industrielle ungdomsuddannelser. Industrien danner et yderst vigtigt fundament for hele vores samfund. Et samfund uden industrielle teknikere er ganske utænkelig. Vi vil altid have brug for den dygtige tømrer, murer og industriteknikker. Derfor er det selvsagt meget vigtigt, at vi formår at gøre de unge mennesker nysgerrige og interesserede, men også stolte af at mestre de tekniske fag.

Ser vi bort fra ressourcefordeling og økonomi, samt den kendsgerning at det er vanskeligt at tilgodese alle, men jer stadig, at det er meget vigtigt, at de unge mennesker får mulighed for at tilegne sig tilstrækkelig viden om de utallige muligheder, der ligger og venter foran dem – herunder også et grundigt indblik i den industrielle verden.

Nysgerrighed, evnen til at stille spørgsmål og være kritisk er nogle af de mest givende evner, vi besidder. For at gøre os nysgerrige kræves et minimum af indsigt, hvilket, jeg håber i fremtiden, bliver en af grundskolens mærkesager.

Årets gang 2008

Årets gang 2008

Af John Mouridsen, skoleleder.

Januar

  • Vi havde Hockeystævne på Kertemindeegnens Friskole, og denne gang måtte vi desværre af med pokalen.
  • 9. klasserne afholder terminsprøver.
  • 22. januar var der sangaften i samarbejde med de lokale foreninger.
  • Henny og John havde indskrivning, der var 17 børn klar til børnehaveklassen.
  • Hele skolen var i teatret i Odense for at se Skatteøen.

Februar

  • Der afholdes fastelavn for alle, med masser af flotte dragter.
  • 7.-9. klasse opførte musicalen “Rejsen”, hvor der i alt var 700 mennesker inde at se forestillingen.

Marts

  • 1. marts var der vinterfest med revy, hvor der i alt var godt 100 med.

April

  • Vi havde generalforsamling med god tilslutning.
  • Lille musical “Guldet på skatteøen” løb af stablen med stor succes.
  • Emneuge med vikingetema og masser af aktiviteter.
  • Vi havde havedag samt plantedag i Spiren.

Maj

  • De skriftlige prøver blev afholdt.
  • En flot forårskoncert gennemførtes med ca. 260 tilskuere.
  • Mundtlige prøver for 9. klasse gik i gang.

Juni

  • Henny og børnehaveklassen med forældre afholdt fælles arrangement.
  • Vi havde Grundlovsdag på skolen, hvor alle børn arbejde med grundloven som tema.
  • De sidste prøver blev afholdt.
  • Hele skolen tog på lejrtur forskellige steder.
  • Vi holdt afslutningsaften med 9. klasse og deres forældre – altid hyggeligt.
  • Afslutningsaften for alle børn på skolen.

August

  • Skoleåret startede med et hyggeligt fællesarrangement med fællesspisning, sjove lege, godt vejr og godt humør.
  • 7. klasse var på Bornholm og havde en fantastisk tur med masser af gode oplevelser.
  • 9. klasse var i Holland og boede på flodbåd.
  • Vi begyndte på vores forældremøder.

September

  • 2. september havde vi traditionen tro trafikdag.
  • Vi fejrede Karins 25 års jubilæum som ansat på skolen.
  • Vi afholdt resten af forældremøderne.
  • En god havedag/arbejdsdag hvor vi nåede rigtig meget, både ude og inde.
  • Vi afholdt atletikstævne for 6. og 7. klasse her på skolen.
  • Vi afviklede vores “Åbenthus”-dage i de sidste uger.

Oktober

  • Vi begyndte måneden med en herlig emneuge.
  • Skolernes motionsløb var fredag inden efterårsferien, og var som sædvanlig et godt arrangement med fællesskab, trætte og glade børn.
  • Tirsdagsaftener begyndte, og Henny og Holger havde sammensat et flot program.

November

  • En god “Åbenthus”-dag med skoledag og masser af besøgende forældre, som i en vis grad kunne fornemme en alm. skoledag. Dagen afsluttedes med en fantastisk forestilling, “Hvadbeharbar” med 6. klasse.

December

  • Der blev pyntet op overalt den 1. december, og der var utroligt flot overalt.
  • En fantastisk flot Lucia-aften, hvor først 3. og 4. klasse opførte et flot krybbespil med musikalske indslag. 41 Luciapiger i hvide kjoler bar lysene ind og sang for os.
  • Tirsdagsaftner holdt juleafslutning.
  • Sidste skoledag inden jul fyldte vi Hellerup Kirke og sluttede af på skolen.
  • Den 28. december holdt vi juletræsfest med næsten 100 børn og ligeså mange voksne.

En havedag

En havedag

Af Eva L. Gaarsdahl (bestyrelsesmedlem og mor til Ditlev i Legeskolen, Noah i 2. Klasse og Theis i 3. Klasse.)

Hvor er det nemt sådan at tage ud og ordne andres have. I hvert fald hvis det begrænser sig til et par enkelte dage om året – nemlig skolens havedage. Det er så fedt – der er både leg, snak, snack, drikkelse, lækker mad og overskuelige opgaver.

Hos os er det et hit at komme til havedag. Børnene elsker det. Vi elsker det.

For børnene er det store legedag – for os er det snak, hygge og nærvær på tværs af klasse, rang, tøjstil, værdigrundlag og alder. Iført arbejdstøj, handsker og hakkejern er vi alle lige for Vorherre og snakken går let, uanset om emnet er byggeønsker for skolen, lektier eller ikke lektier, ny bil, vinterfesten, nyt skolekøkken eller om engelsk skal være obligatorisk fra børnehaveklasse…

Hver gang er vores forventninger store og overblikket lille – men det gør ikke noget, for forventningerne indfries, og Carlos har overblikket.

Vi møder bare op og ser lidt interesseret ud – vupti, så kan man få en opgave, næsten helt efter sit eget hoved. Carlos spørger gerne – nå, hvad kunne du tænke dig. Hvis man mumler lidt for meget i skægget, ja, så finder han bare noget, han tror talent og evner rækker til. Hvis man kommer med et ønske – så finder han også sagtens noget passende, for der er altid noget at gøre – for en havemand.

Børnene leger, og vi knokler, så trylles der i køkkenet. Langsomt, men sikkert trylles der lækkerier frem, som smager himmelsk oven på en gang leg og havearbejde. Det at kunne sætte sig til bord uden tanke for menu, tilberedning og opvask – er hele knokleriet værd. Og selvom vi kan være op mod 25 voksne og 25 børn – så er der altid mad, vin og vand nok.

Muntre og måske lidt møre i musklerne drager vi hjemad i turmørkets skær. Dejligst at hvile på er velgjorte gerning – det holder stik – og spiren til en dejlig weekend er lagt.

Havedagen vil vi ikke undvære – vi forventer at få en invitation hvert år.

7. klasse´s bornholmer tur

7. klasse´s bornholmer tur

Af Katharina Almeida 7. klasse.

Vi havde en rigtig sjov og hyggelig tur til Bornholm d. 18. august til d. 22. august. Vi havde Karin, Annemette og Erik med.

Vi tog med toget fra Nyborg til Høje Tåstrup, mandag morgen, og derfra tog vi en bus til Ystad, som ligger i Sverige. Så tog vi færgen til Bornholm og kørte igen med bus. Da vi kom frem, handlede vi og gik ned til vores lejr. Her fortalte ham, som ejede lejren, om reglerne, og så pakkede vi ud i vores hytter. Senere på aften tog vi ned til et loppemarked, og resten af aften hyggede vi os.

Om tirsdagen tog vi ned til Moseløkken Granitbud og senere skulle vi ud at klatre op klipper, og rapelle ned af dem. Vi havde to guider, Ole og Miki, som hjalp os. Det var nok noget af det sjoveste, vi lavede.

Onsdag skulle vi med bus, og Erling (vores buschauffør) fortalte om alt det, vi så. Han kørte os hen til Natur Bornholm, hvor en guide som hed Rene, viste os rundt. Vi så også en film, og vi fik også lov til at gå rundt selv. Så kørte Erling os til Paradisbakkerne, hvor vi så Rokkestenen, og vi fik den da også til at rokke. Så kørte han os til Svaneke, hvor vi gik rundt og hyggede, og så tog vi til Østerlars Rundkirke. Så kørte han os til Helleristningerne, som var det sidste sted. Han kørte nogen af os hjem og nogen gik hjem. Vi var rimelig trætte den dag.

Torsdag tog vi en bus til Den Sorte Gryde. Der var ret koldt, mørkt og glat derinde, og så blev det mere og mere snævert, så man næsten ikke kunne være der. Der skulle også være nogle kæmpe huleedderkopper derinde, men dem så vi ikke. Derfra gik vi over til Gudhjem, og vi så nogle grave og mere natur på vejen. Vi havde Erik som guide, og han valgte en meget besværlig vej op ad en skrænt, så da vi kom frem til Gudhjem var vi alle fyldt med jord og mudder, og trængte “mega meget” til en is. Jeppe C. fik Danmarks største!… Derfra tog vi heldigvis en bus hjem, og da vi kom hjem, gik vi alle i bad. Om aftenen skulle vi selv bestemme aftensmad.

Fredag var sidste dag, og vi skulle hjem. Men først skulle vi lige se Hammershus. Vi pakkede vores ting, og tog til Hammershus. Erik fortalte og viste os rundt på ruinen, og bagefter gik vi ned til museet, hvor Tino (guiden) fortalte lidt mere om Hammershus, og vi lavede også et skuespil. Vi tog tilbage til lejren og spiste det sidste mad, og tog en bus til færgen. Vi tog færgen til Ystad, og der tog vi en bus til København Hovedbanegård. Så tog vi toget til Nyborg, og blev hentet af vores forældre, efter en mega god tur.

Positive forventninger

Positive forventninger

Af Holger Pedersen

“…Jeg ser

med Vemod paa

de gutter smaa,

hvis Kinder gløde,

og hvis Øine tindre,

thi de skal

brat i Skole gaae,

og immer,

mens de voxe,

blive mindre!”

Nikolaj Frederik Severin Grundtvig

i Aabent Brev til mine Børn.

Dette lille udpluk af Grundtvigs brev til sine børn rammer lige ned i det dilemma, vi befinder os i, når vi holder skole. En skole fyldt med tindrende øjne og glødende kinder, det er det, vi som voksne drømmer om, og som forældre forventer på deres børns vegne. Den anden halvdel af Grundtvig citat er jo knap so positiv, her har vi kampen mod den sorte skole, der gør at barnet, immer mens det vokser, bliver mindre.

Hvordan holder vi så fast i de tindrende øjne og de glødende kinder? Der er har vel sjældent været så mange bud på veje til positiv og personlig udvikling. Men langt de fleste af den slags svar er også udsprunget af de nye personlighedsdannende teorier og veje til forme digt eget liv med succes. Du kan finde dit indre jeg sammen med en shaman i et røgfyldt indianertelt, eller du kan lære at bruge dit kropssprog ved at dirigere rundt med en hest uden at sige noget, heste coaching. Hvorfor ikke bruge en hane? Da jeg var dreng havde naboens knægt megen morskab med at drikke deres præmiehane fuld, han fyldte snaps i dyret, og så hypnotiserede han den og den var helt stille og kunne gå efter en streg eller ligge med hovedet lige frem. Det var nu ikke det jeg tænkte mig, vi skulle gøre ved børnene i skolen, for at bevare de tindrende øjne og de glødende kinder.

Hvis vi kan holde fast i den positive energi de strålende øjne og de glødende kinder udstråler, så står vi ved indgangen til en opadgående spiral med et optimistisk livssyn og ressourcer, som baner vejen for også at opleve positive følelser i fremtiden, det er ikke kun et spørgsmål om at være glad og tilfreds lige nu, men af afgørende betydning for vores fremtidige velbefindende, da de positive følelser har indflydelse på vores livssyn og dermed vores livskvalitet og personlighed. Vores horisont udvides, og vi bliver i stand til at integrere nye udfordringer. Vi kan tænke og handle ad nye veje, og dermed overskride vores vante begrænsninger. (her efter Positiv Psykologi – om Barbara Fredricksons Udfoldelse & Udviklingsteori).

Hans Henrik går også ud fra positiv psykologi når han taler om fire slags orden i tilværelsen og en menneskelig skole. Den første er: orden i kroppen. Det er en forudsætning for at undervisningen overhovedet kan komme i gang, at kroppen er i orden dvs. at den ikke mangler næring, varme, væske, søvn, ect. Det var da dejligt nemt, her kan vi alle være med!!! Den anden form er orden i forståelsen – dvs. man har nogenlunde styr på, hvor man er i tilværelsen, hvordan man er kommet dertil, og har en vis ide om hvilken vej man vil videre ad. Det var straks værre, det kræver godt med støtte fra ens omgivelser, men hvad har man forældre og skole til? Har man orden i forståelsen, får man adgang til den tredje form for orden, nemlig orden i opmærksomheden, som man oplever, når man er fuldt koncentreret om noget engagerende, lærerigt og nydelsesfuldt. Det må være det nærmeste, vi når det man kan kalde en pædagogisk idealtilstand, fordi det indebærer, at man er nydelsesfuldt engageret, lærer hurtigt og husker det, man har lært. Stærke oplevelser gør dybere indtryk. Den fjerde form er oplevelsen af social-eksistentiel orden – dvs. oplevelsen af, at livet er meningsfuldt, og at man er en del af noget langt større end en selv.

Så når vi frem til det, der må være friskolens særkende, et fællesskab der sætter den enkelte fri, men gør det i en sammenhæng, der bygger på noget mere end den enkeltes succes eller blot og bar faglig viden eller kompetence udvikling, demokrati, læringsstil, coaching, personlig udvikling eller hvad der lige er på tapetet og oppe i underholdningsbranchen lige for tiden.

Det kan sige sig selv at skolen bør have de bedst tænkelige vilkår for, at elever og voksne kan opleve denne positive spiral, fordi det direkte eller indirekte understøtter elevernes glæde ved at lære, og dermed også udnytter deres læringsmæssige potentiale.

Så hvis vi sammen arbejder frem imod at kroppen er nogenlunde i orden, at man ikke har for meget kaos i hovedet, og at man grundlæggende oplever at livet er værd at leve – dvs. at man har noget af glæde sig til og nogen at være sammen med om det, så er vi nået langt på vores vej mod målet, og så kan vi tage den positive og mere kendte del af Grundtvigs åbne brev til sine børn.

Et jævnt og muntert, virksomt liv på jord

som det, jeg ville ej med kongers bytte,

opklaret gang i ædle fædres spor

med lige værdighed i borg og hytte,

med øjet, som det skabtes, himmelvendt,

lysvågent for alt skønt herneden,

men med de dybe længsler velbekendt,

kun fyldestgjort af glans fra evigheden.

Ferritslev Friskoles årsskrift 2008 – Forventninger

Ferritslev Friskoles årsskrift 2008 – Forventninger

Af John Mouridsen.

Når jeg viser nye forældre rundt på skolen for at fortælle om vores skole, er et af de områder jeg lægger meget vægt på, de gensidige forventninger, vi kan have til hinanden.

Forældrene kan forvente, at vi som skole og som voksne vil gøre alt for:

  • At deres barn vil få en tryg og god skolegang på Ferritslev Friskole.
  • At børnene vil møde nogle voksne, som vil være nærværende og som vil møde børnene, forskellige som de er.
  • At vi vil gøre alt for at deres børn får en god faglig ballast, så de bliver godt rustet til de videregående uddannelser efter grundskolen.
  • Desuden at de kan forvente en tæt dialog vedr. det enkelte barn, klassen og skolen som helhed.

Jeg fortæller også hvilke forventninger, vi har til dem her på Ferritslev Friskole.

  • At forældrene har et ansvar for at børnene møder velforberedte og får noget god og nærende mad med.
  • At have børn på Ferritslev Friskole er ikke bare at aflevere sine børn her på skolen og så hente dem 10 år senere. Vi forventer et tæt samarbejde gennem hele skoleforløbet, både omkring det enkelte barn, klassen og hele skolen.
  • At drive skole er et fælles projekt. Derfor forventer vi også at se forældrene til de forskellige arrangementer vi har på skolen, samt til arbejdsdage af og til.

I dette årsskrift vil der ud over tegningerne som er tegnet af elever i 2. klasse, også være nogle små digte som er skrevet af elever i 9. klasse. Digtene skulle opfylde nogle forskellige krav, men har alle “Forventninger” som udgangspunkt.

Forventninger er jo fremadrettede og i forhold til det kommende skoleår 09/10, har jeg store forventninger. Ferritslev Friskole har 150 års jubilæum, hvilket vi ønsker at fejrer med nogle jubilæumsarrangementer spredt ud over hele skoleåret. Desuden har vi nedsat et byggeudvalg, som skal komme med konkrete forslag til forskellige forslag til byggeri og ændringer på skolen, da det nu tegner til at klasserne er ved at være fyldt op. Dette har skabt et behov for mere plads i forskellige sammenhænge.

God læselyst.