Bygningerne gennem tiderne

Bygningerne gennem tiderne

Bygningerne gennem tiderne

Af Palle Pors, skoleleder.

Man kan have mange holdninger til vores skole og dens dagligdag. Ligeledes kan man have mange holdninger til hvordan bygningerne er rent arkitektoniske, vedligeholdelsesmæssigt og deres anvendelighed i forhold til skoledrift. Gennem de sidste 11 år har de skiftende bestyrelser, ansatte, forældre og jeg brugt rigtig megen tid på, at skaffe de nødvendige penge til at lave de ombygninger, vi har foretaget, og det har bestemt ikke været nemt. Men alle har dog gået til opgaven med det ene formål, at skabe bedre rammer for skolevirksomhed her på skolen. Skiftende generalforsamlinger har hver gang efter behørig debat, godkendt de planer bestyrelsen fremlagde. Generalforsamlingen har oftest givet 100% opbakning til den sidende bestyrelse, selvom der har været nuanceforskelle.

Dog har vi ved alle vore byggerier på alle måder haft rigtig megen hjælp at Kramer-huse og Helge Kristiansen. Helge og Kramer-huse har bygget hele vores skole. Den største del med Helge som formand for skolen, og den sidste del med Helge som direktør for Kramer-huse. I min position som skoleleder har jeg selvfølgelig haft en meget stor indflydelse på de beslutninger, der er foretaget de sidste 11 år, og jeg vil meget gerne sige, at jeg er yderst tilfreds med alt, hvad der er lavet. Både i min periode, men så sandelig også med det, der er sket før min tid. Jeg oplever til daglig en glæde ved de lokaler, vi har, og en meget stor anvendelighed i forhold til de opgaver vi har i huset til daglig. Det er klart, at disse krav ikke skifter fra år til år, men dog rimelig hurtigt. Et enkelt parameter kunne være elevtallet. Vi var 78 elever da jeg kom i 1994 og det gav 19,64 kvm pr. elever i gennemsnit og lige nu er vi 166 skolebørn og 13 Legeskolebørn og det giver et gennemsnit på 12,73 kvm pr. elev. Dette tal er jo væsentlig mindre end i 1994, men det ligger stadig over landsgennemsnittet på 12,30 kvm pr. elev, så det kan ikke bruge som en løftestang til udvidelse af vores areal. Men disse kvm kan selvfølgelig være lidt skævt fordelt, og sådan er det lige nu, og derfor skal vi da snart have bygget igen.

En af mine ideer omkring bygningerne og den pædagogik jeg står inden for, har været, at hver klasse skulle have sit eget lokale som stamlokale, og derudover har jeg alle årene stræbt efter at få et faglokale til hver af vore praktisk/musiske fag. Efter den sidste ombygning (sløjd og håndarbejde), så mener jeg at dette mål er nået og vi med god ret kan trække vejret. Vi har i de foregående byggerier været presset af at børnene efter en given sommerferie, skulle have et sted at have klasselokale, som var deres.

Men når det er sagt, vil jeg dog gerne have en større Spire, et større klasselokale til 1. klasse, et større lærerværelse, et større kontor, en større morgensang, et større rytmisk musiklokale, en gymnastiksal mere, et motionsrum, et nyt køkken o.v.s. Men samtalen om det fremtidige byggeri er kun lige gået i gang, så hvornår vi beslutter os og for hvad, det må stå hen i det uvisse. Dog håber jeg på, at vi snarest får Spiren over til gymnastiksalen igen. Det vil hjælpe dem, men også mange andre beboere i huset.

Så kan man diskutere om vores bygninger har kvalitet rent arkitektonisk og æstetisk, og det er nøjagtigt det samme som at diskutere malerier eller farven på en ny bil. Det bliver vi helt sikkert aldrig enige om. Jeg vil bare sige, at jeg har været med til at udforme det, der er bygget de sidste 11 år og jeg er inderlig glad for de bygninger, der er lavet. Vores arbejde har jo været at få arkitektur, anvendelighed og pris til at gå op i en højere enhed og det mener jeg faktisk er lykkes meget godt. For mig handler det selvfølgelig også om flotte bygninger, men sådan føler jeg det også hver eneste morgen, jeg møder på skolen. Faktisk mener jeg, at vi har en bygningsmasse, der står meget godt mål med de grundlæggende ideer vi holder skole på, men bestemt også til den pædagogik vi dagligt bedriver.

Ved siden af at vore bygninger er meget nye (den ældste del er fra 1975), så har vi også bygninger der er dejlige nemme i forhold til rengøring og vedligeholdelse. Og ikke mindst de sidste to betragtninger er der mange andre sker, der er meget misundelige på. Vores vedligeholdelsesbudget er meget lavt i forhold til rigtig mange andre og standarden er meget høj. Men hensin til rengøring så er det ofte her, at de fleste andre skoler sparer nogle penge og så lader de i stedet forældrene gøre rent på skolen.

Typisk foregår det ved, at man bliver delt op i nogle hold, der så varetager rengøring et par uger om året. Den daglige rengøring tager børnene sig af sammen med deres lærer og så kommer forældrene i weekenden. Denne form kan være brugbar, men skolen her besluttede for mere end 25 år siden, at vi ville have professionel rengøring. For mig at se, betyder det en meget ren skole, og det tillægger jeg stor værdi, men selvfølgelig hjælper børnene til ved arrangementer, sygdom eller f.x. emneuger. Børnenes ansvarlighed overfor den del af skoletilværelsen må aldrig blive pillet ud. Jeg foretrækker også at ansætte vores eget personale frem for at bestille et firma til at gøre det. Og Helle er fantastisk god til lige netop den post.

Når jeg tør slå fast, at der er mange skolefolk, der er misundelige på vore bygninger, er det fordi, jeg har været på langt over 100 andre danske friskoler og samlet set, har jeg ikke mødt bygninger jeg hellere vil holde skole i, end dem vi har her i Ferritslev. Desuden har jeg ofte henvendelser vedr. vore bygninger, hvorfor vi har valgt den løsning o.s.v. Derfor tror jeg ikke på, at jeg er den eneste, der mener, at vi bor godt.

En af mine hovedhjørnesten indenfor dette felt er, at vi skal kunne gå tørskoet overalt på skolen. Det er et godt princip, som hænger nøje sammen med den tankegang, at ingen er så speciel, at han/de skal have deres eget hus. Sådan har det altid været her på skolen og det mener jeg vi i min tid har forfulgt 100%. Dog har vi her i den sidste ombygning lavet det sådan, at sløjd er blevet flyttet ud i træbygningen i haven og nu må vi så se hvordan det går. Men foreløbig virker det OK.

Jeg mener også, at vi skal holde fast i de gule sten, men forsøge at lave nogle specielle ting i facaden, som bryder, løfter, undrer og venligt indbyder. Blandt andet derfor er der indmuret en grundsten fra det allerførste skolebyggeri på Skovgårdsvej, blandt andet derfor har Lone lavet Hugin og Munin ude på gavlen, blandt andet derfor har Poul Otto lavet Tors hammer sammesteds og blandt andet derfor har vi sat en stor natursten fast i endegavlen mod Legepladsen. Den er jo kasten af en jætte, der engang var sur på skolen. Disse historier fortæller jeg til daglig, eller når vi har gæster. Og til daglig vækker de undren hos vore børn, og at børn skal leve i en verden hvor de kan undres… det er sikkert.

Jeg har også hele tiden været fortaler for, at vi skulle hæve loftet alle de steder vi byggede nyt. Det er lidt dyrere, men hvor er det dejlig at komme ind i et lokale, hvor der er lidt højt til loftet. Om der også er det rent åndeligt…det håber jeg.

Jeg har besluttet, at alle klasser og gange skal have navne og for en 3-4 år siden var vi alle med til at finde på navne til lokalerne. Ideen er hentet fra efter- og højskoleverdenen, hvor alle har det på den måde. Mange friskoler har det på samme måde, men her på skolen var der numre på klasserne, og jeg tror rent faktisk kun, at det var Asta og jeg, der kunne numrene på de forskellige lokaler. Nu skulle der ikke længere være tvivl om, hvor det enkelte lokale er. Vi holder også fast i, at der skal være gulvtæppe på i alle klasselokalerne. Det har ikke givet problemer for allergi hos børnene, og Helle vil helst have det sådan. Ud fra en pædagogisk vurdering vil jeg rigtig gerne have det sådan, idet der er meget varmere at sidde på gulvet og dermed på den måde bruge gulvet som et sted, der er rart at høre historier, høre på god musik, male, lege ect. På samme måde er gulvtæppet en fantastisk støjdæmpende faktor, så både børn og lærere får et meget bedre støjmiljø.

Størrelserne på klasselokalerne ville være optimale på omkring 60 kvm, mens de var 35 kvm, da skolen startede her i 1975. Vi har ikke udvidet det tilladte antal børn i klasserne, men har fået fyldt op og pædagogikken har ændret sig. Men økonomien har også haft indflydelse på, at de ældste klasser ikke ligger på en klassestørrelse på 60 kvm, men omkring 50 kvm. Men i årene fremover vil jeg gerne have de 5 nederste klasser på minimum 60 kvm. Vi mangler bare et lokale: Himmelrummet.

Skolens bygninger er lige fra startet af bygget sådan, at de skulle ligne de omliggende huse således, at vi som hus lagde os meget tæt op af forældrenes huse. Skolens bygninger var bare en anelse større. Sådan har friskolerne rundt om i landet gjort i 150 år, og sådan gør vi også. Men derfor gør det ikke noget, at vi som skole stikker en anelse af, udvider horisonten, både bygningsmæssigt og åndeligt, og derfor kunne det næste byggeri måske være en anelse mere specielt. Også fordi det ikke p.t. er så “presset” en tid vi er i lige nu.

Jeg har altid lagt vægt på, at vi burde have sparet mindst halvdelen af en eventuel byggesum op, resten skulle så finansieres af realkredit Danmark. Og de har altid været meget imødekommende og altid lånt os det, vi ønskede. Det har betydet, at vi samlet set ikke har forgældet skolen helt vildt ud i fremtiden, faktisk har vi været meget påpasselige med at øge vores gæld på skolen. Vore efterkommere skal jo have lidt frie hænder til at drive skole for, og der skal også være plads til nedgangstider. Der vil jo forsat være gode ideer, som der skal være mulighed for at gennemføre. Som det ser ud i skrivende stund, så vil vi til generalforsamlingen have en samlet gæld på 3,5 mill. kroner med en rente på 4% og restløbetiden er 14 år og det er jo egentlig meget godt. Så om 14 år er skolen gældfri, hvis det var det man stræbte efter.

Sluttelig håber jeg, vi igen kan blive enige om en ny bygning, på samme måde som tidligere, at vi tager hensyn til både det arkitektoniske, vedligeholdelsen og anvendelighed i forhold til skoledrift. Ønskerne på alle tre områder er mange, men pengepungen sætter jo sine klare grænser, som på alle andre skoler.

Leave a Reply