Kategori: Årsskrift

Forventningens digte

Forventningens digte

Af 9. klasse

 

Alt det som jeg skal nå,

Skal helst ske inden, at mit liv er gået helt i stå.

Jeg vil ud og opleve verden på må og få,

Så jeg kan mærke, at mit liv går.

Jeg skal ikke bare sidde og kede mig ihjel. Nej!

– Jeg skal gøre mit liv til mig selv.

Pige fra 9. klasse

Fede forventninger for følgende forår,

fornyede forhåbninger.

Forhåbentlig fri for

Frustrerende forhindringer.

Dreng fra 9. klasse

Jeg hopper i vand

Jeg løber i sand

Jeg dufter til mors hyacinter.

Jeg ligger i ske

Jeg planter et træ

Jeg sidder i haven og venter.

Jeg går på en sti

Jeg løber på ski

Jeg gør alt hvad livet forærer.

Jeg står lige her

Jeg er den jeg er

Og lærer, hvad livet mig lærer.

Pige 9. klasse

Forventninger er et mærkeligt begreb

Men kan vi forvente noget

Gør vi det bare for at vente

Hvad venter du på?

– spring ud!

Har du tid til det her

Er der ikke vigtigere at tage sig til?

Livet!

-skynd dig

Forventninger?

-Hvorfor venter du på den

-venter de på dig?

Skal det gode ikke gribes i sekundet?

Eller venter du forgæves?

-på livet

-kærligheden

Hvad er vigtigt?

Er du

Pige 9. klasse

 

Hvad kan vi forvente af hinanden – skole, lærere og forældre?

Hvad kan vi forvente af hinanden – skole, lærere og forældre?

Af Eva L. Gaarsdahl (bestyrelsesmedlem og mor til Ditlev og Leander i Legeskolen, Noah i 2. Klasse og Theis i 3. Klasse.)

Hvordan møder vi hinanden her på Ferritslev Friskole? Går vores forventninger op i en højere enhed – skolens, lærernes og forældrenes forventninger?

Kan vi forvente, at forældrene tager ansvar for deres børn, deres opdragelse og adfærd? Kan vi forvente, at lærerne skal kunne lide børn og have interesse for at arbejde med dem? Kan vi forvente, at skolens ledelse iværksætter tiltag, der sikrer god trivsel blandt medarbejderne, gode rammer og materialer, der er tidssvarende?

Hvis jeg skulle sætte nogle forventninger op til vores skole – så tror jeg, at de ville komme til at se sådan ud:

Mine forventninger til forældrenes andel:

  • At de tager ansvar for elevens basale behov. (Eleven møder udhvilet, er rask, har spist morgenmad, har madpakke med, er praktisk påklædt og lign.)
  • At de tager ansvar for, at eleven er undervisningsparat. (Skoletasken er pakket rigtigt, lektierne er lavet og lign.)
  • At elevens skolegang prioriteres højt, og at eftermiddagsarbejde og fritidsinteresser foregår i fritiden.
  • At forældre- i tilfælde af læge- og tandlægebesøg m.v. i skoletiden eller ferier uden for skoleferierne – tager medansvar for, at eleven får indhentet det manglende stof.

De pædagogiske/menneskelige forventninger til forældrene:

  • At eleven er velopdraget og vant til at vise medmennesker hensyn, samt at eleven har en ordentlig omgangstone og følger skolens ordensreglement.
  • At forældrene er medansvarlige for barnets trivsel og lyst til læring, samt at de er engagerede og har interesse for klassens sociale miljø, og skolens daglige virke samt arrangementer i øvrigt.
  • At der gives relevante informationer, f.eks. ændringer i familielivet, tid for tandlægebesøg, sygdomsperioder og kroniske sygdomme og lign.
  • At de tager ansvar for elevens ryge- og alkoholvaner m.v.
  • At de tør vise, hvem de er som mennesker.
  • At de er parate til at indgå i et konstruktivt og positivt samarbejde med skolen.

Mine forventninger til lærerne på det faglige område:

  • At de levere et stykke professionelt arbejde, der lever op til gældende lov, vedtagne principper og skolens fagprofiler.
  • At undervisningen tilrettelægges under hensyntagen til den enkelte elev, klassen og skolen som helhed.
  • At mål, middel og metode i forbindelse med undervisningen formidles ud til forældrene, således at de kan være medspillere omkring barnets læring. At lærerne gør brug af forældreressourcer f.eks. som gæstelærer/erhvervsorientering, hvor det er hensigtmæssigt, eller som hjælpelærer ved ekskursioner og lign.
  • At undervisningen løbende evalueres og formidles til hvert barns forældre 2 gange årligt. Ved specielle behov inddrages forældrene med information om elevens behov for ekstra undervisning.
  • At der gives relevante informationer i øvrigt.

Og så de pædagogiske/menneskelige forventninger til lærerne:

  • At de tør vise, hvem de er som mennesker.
  • At de er åbne og lydhør overfor børn og forældre.
  • At de med kærlig og omsorgsfuld hånd sikre et godt miljø og en rar omgangsform i klassen, samt at de sikrer, at ingen børn lider psykisk eller fysisk overlast i skoletiden, og at forældrene underettes, hvis det sker.
  • At de indgår i et ægte samarbejde omkring klassen.

Mine forventninger til skolens ledelse:

  • sikre gode tidssvarende rammer.
  • Sikre en stabil økonomi, så der kan gives plads til personlig og faglig udvikling af medarbejderne.
  • Sikre at skolen udvikler sig i takt med det omgivende samfund – uden at give køb på de bedste og vigtigste traditioner.
  • Være med til at opretholde en god ånd på skolen.
  • Deltage engageret i nytænkning og hele tiden have mål for 10 år ud i fremtiden.

Når jeg ser på disse forventninger, tænker efter og mærker efter – så synes jeg, at jeg på mange områder får indfriet disse forventninger.

Der er hele tiden plads til justeringer og nye fokusområder – og det er med til at gøre det sjovt og indholdsrigt at være med til at tage ansvar for en skoles udvikling.

Fremtidens grundskole, set med industriens øjne

Fremtidens grundskole, set med industriens øjne

Af Karsten Lykkegaard forældre til Jeppe i 7. klasse.

Vel vidende, at Danmark råder over et af verdens bedst strukturerede erhvervsuddannelsessystemner, kan det undetiden medfører næsten modløshed, at iagttage hvor svært det er at tiltrække de unge mennesker eller sågar bare at gøre dem nysgerrige omkring deres muligheder inden for industriens fag, når de forlader grundskolen.

Disse forhold skyldes en række uheldige omstændigheder, bl.a. mangel på indsigt, set med industriens øjne. Når efterspørgslen på industrielle uddannelser falder, må udbuddet naturligvis nedjusteres, desværre med risiko for fremtidige ringere uddannelsesmuligheder for de unge med lyst til håndværksfagene.

Undervisningsministerien har for perioden 2009-2011 afsat 45 millioner kr. til pædagogisk udvikling og fremme af erhvervsuddannelserne i grundskolen, med henblik på at motivere og fastholde såvel stærke som svage elever. Planen er desuden, at støttepuljen kan bruges til forsøg med etablering af erhvervsklasser på 8., 9. og 10. klassetrin, hvor det kort sagt drejer sig om udvikling af anderledes undervisningsforløb, hvor eleverne bliver forberedt til de praktiske ungdomsuddannelser. Et spændende initiativ, som jeg håber, kan vække de unges interesse for industrien.

En anden mulighed for at gøre eleverne interesseret er virksomhedsbesøg. der kan de ved selvsyn og samtale med virksomhedernes medarbejdere, få et godt indblik i de forskellige fag, ligesom besøgene kan være medvirkende til at flere får øjnene op for industrifagene, for derefter at prøve det af i forbindelse med erhvervspraktik.

Formidling om erhvervsuddannelserne har i en lang periode været lavt prioriteret. På trods af at eleverne på 7. klassetrin påbegynder samtale med kommunens erhvervsvejleder, mener jeg stadig, at der med fordel kunne bruges langt flere ressourcer på at formidle viden om de industrielle ungdomsuddannelser. Industrien danner et yderst vigtigt fundament for hele vores samfund. Et samfund uden industrielle teknikere er ganske utænkelig. Vi vil altid have brug for den dygtige tømrer, murer og industriteknikker. Derfor er det selvsagt meget vigtigt, at vi formår at gøre de unge mennesker nysgerrige og interesserede, men også stolte af at mestre de tekniske fag.

Ser vi bort fra ressourcefordeling og økonomi, samt den kendsgerning at det er vanskeligt at tilgodese alle, men jer stadig, at det er meget vigtigt, at de unge mennesker får mulighed for at tilegne sig tilstrækkelig viden om de utallige muligheder, der ligger og venter foran dem – herunder også et grundigt indblik i den industrielle verden.

Nysgerrighed, evnen til at stille spørgsmål og være kritisk er nogle af de mest givende evner, vi besidder. For at gøre os nysgerrige kræves et minimum af indsigt, hvilket, jeg håber i fremtiden, bliver en af grundskolens mærkesager.

Årets gang 2008

Årets gang 2008

Af John Mouridsen, skoleleder.

Januar

  • Vi havde Hockeystævne på Kertemindeegnens Friskole, og denne gang måtte vi desværre af med pokalen.
  • 9. klasserne afholder terminsprøver.
  • 22. januar var der sangaften i samarbejde med de lokale foreninger.
  • Henny og John havde indskrivning, der var 17 børn klar til børnehaveklassen.
  • Hele skolen var i teatret i Odense for at se Skatteøen.

Februar

  • Der afholdes fastelavn for alle, med masser af flotte dragter.
  • 7.-9. klasse opførte musicalen “Rejsen”, hvor der i alt var 700 mennesker inde at se forestillingen.

Marts

  • 1. marts var der vinterfest med revy, hvor der i alt var godt 100 med.

April

  • Vi havde generalforsamling med god tilslutning.
  • Lille musical “Guldet på skatteøen” løb af stablen med stor succes.
  • Emneuge med vikingetema og masser af aktiviteter.
  • Vi havde havedag samt plantedag i Spiren.

Maj

  • De skriftlige prøver blev afholdt.
  • En flot forårskoncert gennemførtes med ca. 260 tilskuere.
  • Mundtlige prøver for 9. klasse gik i gang.

Juni

  • Henny og børnehaveklassen med forældre afholdt fælles arrangement.
  • Vi havde Grundlovsdag på skolen, hvor alle børn arbejde med grundloven som tema.
  • De sidste prøver blev afholdt.
  • Hele skolen tog på lejrtur forskellige steder.
  • Vi holdt afslutningsaften med 9. klasse og deres forældre – altid hyggeligt.
  • Afslutningsaften for alle børn på skolen.

August

  • Skoleåret startede med et hyggeligt fællesarrangement med fællesspisning, sjove lege, godt vejr og godt humør.
  • 7. klasse var på Bornholm og havde en fantastisk tur med masser af gode oplevelser.
  • 9. klasse var i Holland og boede på flodbåd.
  • Vi begyndte på vores forældremøder.

September

  • 2. september havde vi traditionen tro trafikdag.
  • Vi fejrede Karins 25 års jubilæum som ansat på skolen.
  • Vi afholdt resten af forældremøderne.
  • En god havedag/arbejdsdag hvor vi nåede rigtig meget, både ude og inde.
  • Vi afholdt atletikstævne for 6. og 7. klasse her på skolen.
  • Vi afviklede vores “Åbenthus”-dage i de sidste uger.

Oktober

  • Vi begyndte måneden med en herlig emneuge.
  • Skolernes motionsløb var fredag inden efterårsferien, og var som sædvanlig et godt arrangement med fællesskab, trætte og glade børn.
  • Tirsdagsaftener begyndte, og Henny og Holger havde sammensat et flot program.

November

  • En god “Åbenthus”-dag med skoledag og masser af besøgende forældre, som i en vis grad kunne fornemme en alm. skoledag. Dagen afsluttedes med en fantastisk forestilling, “Hvadbeharbar” med 6. klasse.

December

  • Der blev pyntet op overalt den 1. december, og der var utroligt flot overalt.
  • En fantastisk flot Lucia-aften, hvor først 3. og 4. klasse opførte et flot krybbespil med musikalske indslag. 41 Luciapiger i hvide kjoler bar lysene ind og sang for os.
  • Tirsdagsaftner holdt juleafslutning.
  • Sidste skoledag inden jul fyldte vi Hellerup Kirke og sluttede af på skolen.
  • Den 28. december holdt vi juletræsfest med næsten 100 børn og ligeså mange voksne.

En havedag

En havedag

Af Eva L. Gaarsdahl (bestyrelsesmedlem og mor til Ditlev i Legeskolen, Noah i 2. Klasse og Theis i 3. Klasse.)

Hvor er det nemt sådan at tage ud og ordne andres have. I hvert fald hvis det begrænser sig til et par enkelte dage om året – nemlig skolens havedage. Det er så fedt – der er både leg, snak, snack, drikkelse, lækker mad og overskuelige opgaver.

Hos os er det et hit at komme til havedag. Børnene elsker det. Vi elsker det.

For børnene er det store legedag – for os er det snak, hygge og nærvær på tværs af klasse, rang, tøjstil, værdigrundlag og alder. Iført arbejdstøj, handsker og hakkejern er vi alle lige for Vorherre og snakken går let, uanset om emnet er byggeønsker for skolen, lektier eller ikke lektier, ny bil, vinterfesten, nyt skolekøkken eller om engelsk skal være obligatorisk fra børnehaveklasse…

Hver gang er vores forventninger store og overblikket lille – men det gør ikke noget, for forventningerne indfries, og Carlos har overblikket.

Vi møder bare op og ser lidt interesseret ud – vupti, så kan man få en opgave, næsten helt efter sit eget hoved. Carlos spørger gerne – nå, hvad kunne du tænke dig. Hvis man mumler lidt for meget i skægget, ja, så finder han bare noget, han tror talent og evner rækker til. Hvis man kommer med et ønske – så finder han også sagtens noget passende, for der er altid noget at gøre – for en havemand.

Børnene leger, og vi knokler, så trylles der i køkkenet. Langsomt, men sikkert trylles der lækkerier frem, som smager himmelsk oven på en gang leg og havearbejde. Det at kunne sætte sig til bord uden tanke for menu, tilberedning og opvask – er hele knokleriet værd. Og selvom vi kan være op mod 25 voksne og 25 børn – så er der altid mad, vin og vand nok.

Muntre og måske lidt møre i musklerne drager vi hjemad i turmørkets skær. Dejligst at hvile på er velgjorte gerning – det holder stik – og spiren til en dejlig weekend er lagt.

Havedagen vil vi ikke undvære – vi forventer at få en invitation hvert år.

7. klasse´s bornholmer tur

7. klasse´s bornholmer tur

Af Katharina Almeida 7. klasse.

Vi havde en rigtig sjov og hyggelig tur til Bornholm d. 18. august til d. 22. august. Vi havde Karin, Annemette og Erik med.

Vi tog med toget fra Nyborg til Høje Tåstrup, mandag morgen, og derfra tog vi en bus til Ystad, som ligger i Sverige. Så tog vi færgen til Bornholm og kørte igen med bus. Da vi kom frem, handlede vi og gik ned til vores lejr. Her fortalte ham, som ejede lejren, om reglerne, og så pakkede vi ud i vores hytter. Senere på aften tog vi ned til et loppemarked, og resten af aften hyggede vi os.

Om tirsdagen tog vi ned til Moseløkken Granitbud og senere skulle vi ud at klatre op klipper, og rapelle ned af dem. Vi havde to guider, Ole og Miki, som hjalp os. Det var nok noget af det sjoveste, vi lavede.

Onsdag skulle vi med bus, og Erling (vores buschauffør) fortalte om alt det, vi så. Han kørte os hen til Natur Bornholm, hvor en guide som hed Rene, viste os rundt. Vi så også en film, og vi fik også lov til at gå rundt selv. Så kørte Erling os til Paradisbakkerne, hvor vi så Rokkestenen, og vi fik den da også til at rokke. Så kørte han os til Svaneke, hvor vi gik rundt og hyggede, og så tog vi til Østerlars Rundkirke. Så kørte han os til Helleristningerne, som var det sidste sted. Han kørte nogen af os hjem og nogen gik hjem. Vi var rimelig trætte den dag.

Torsdag tog vi en bus til Den Sorte Gryde. Der var ret koldt, mørkt og glat derinde, og så blev det mere og mere snævert, så man næsten ikke kunne være der. Der skulle også være nogle kæmpe huleedderkopper derinde, men dem så vi ikke. Derfra gik vi over til Gudhjem, og vi så nogle grave og mere natur på vejen. Vi havde Erik som guide, og han valgte en meget besværlig vej op ad en skrænt, så da vi kom frem til Gudhjem var vi alle fyldt med jord og mudder, og trængte “mega meget” til en is. Jeppe C. fik Danmarks største!… Derfra tog vi heldigvis en bus hjem, og da vi kom hjem, gik vi alle i bad. Om aftenen skulle vi selv bestemme aftensmad.

Fredag var sidste dag, og vi skulle hjem. Men først skulle vi lige se Hammershus. Vi pakkede vores ting, og tog til Hammershus. Erik fortalte og viste os rundt på ruinen, og bagefter gik vi ned til museet, hvor Tino (guiden) fortalte lidt mere om Hammershus, og vi lavede også et skuespil. Vi tog tilbage til lejren og spiste det sidste mad, og tog en bus til færgen. Vi tog færgen til Ystad, og der tog vi en bus til København Hovedbanegård. Så tog vi toget til Nyborg, og blev hentet af vores forældre, efter en mega god tur.

Positive forventninger

Positive forventninger

Af Holger Pedersen

“…Jeg ser

med Vemod paa

de gutter smaa,

hvis Kinder gløde,

og hvis Øine tindre,

thi de skal

brat i Skole gaae,

og immer,

mens de voxe,

blive mindre!”

Nikolaj Frederik Severin Grundtvig

i Aabent Brev til mine Børn.

Dette lille udpluk af Grundtvigs brev til sine børn rammer lige ned i det dilemma, vi befinder os i, når vi holder skole. En skole fyldt med tindrende øjne og glødende kinder, det er det, vi som voksne drømmer om, og som forældre forventer på deres børns vegne. Den anden halvdel af Grundtvig citat er jo knap so positiv, her har vi kampen mod den sorte skole, der gør at barnet, immer mens det vokser, bliver mindre.

Hvordan holder vi så fast i de tindrende øjne og de glødende kinder? Der er har vel sjældent været så mange bud på veje til positiv og personlig udvikling. Men langt de fleste af den slags svar er også udsprunget af de nye personlighedsdannende teorier og veje til forme digt eget liv med succes. Du kan finde dit indre jeg sammen med en shaman i et røgfyldt indianertelt, eller du kan lære at bruge dit kropssprog ved at dirigere rundt med en hest uden at sige noget, heste coaching. Hvorfor ikke bruge en hane? Da jeg var dreng havde naboens knægt megen morskab med at drikke deres præmiehane fuld, han fyldte snaps i dyret, og så hypnotiserede han den og den var helt stille og kunne gå efter en streg eller ligge med hovedet lige frem. Det var nu ikke det jeg tænkte mig, vi skulle gøre ved børnene i skolen, for at bevare de tindrende øjne og de glødende kinder.

Hvis vi kan holde fast i den positive energi de strålende øjne og de glødende kinder udstråler, så står vi ved indgangen til en opadgående spiral med et optimistisk livssyn og ressourcer, som baner vejen for også at opleve positive følelser i fremtiden, det er ikke kun et spørgsmål om at være glad og tilfreds lige nu, men af afgørende betydning for vores fremtidige velbefindende, da de positive følelser har indflydelse på vores livssyn og dermed vores livskvalitet og personlighed. Vores horisont udvides, og vi bliver i stand til at integrere nye udfordringer. Vi kan tænke og handle ad nye veje, og dermed overskride vores vante begrænsninger. (her efter Positiv Psykologi – om Barbara Fredricksons Udfoldelse & Udviklingsteori).

Hans Henrik går også ud fra positiv psykologi når han taler om fire slags orden i tilværelsen og en menneskelig skole. Den første er: orden i kroppen. Det er en forudsætning for at undervisningen overhovedet kan komme i gang, at kroppen er i orden dvs. at den ikke mangler næring, varme, væske, søvn, ect. Det var da dejligt nemt, her kan vi alle være med!!! Den anden form er orden i forståelsen – dvs. man har nogenlunde styr på, hvor man er i tilværelsen, hvordan man er kommet dertil, og har en vis ide om hvilken vej man vil videre ad. Det var straks værre, det kræver godt med støtte fra ens omgivelser, men hvad har man forældre og skole til? Har man orden i forståelsen, får man adgang til den tredje form for orden, nemlig orden i opmærksomheden, som man oplever, når man er fuldt koncentreret om noget engagerende, lærerigt og nydelsesfuldt. Det må være det nærmeste, vi når det man kan kalde en pædagogisk idealtilstand, fordi det indebærer, at man er nydelsesfuldt engageret, lærer hurtigt og husker det, man har lært. Stærke oplevelser gør dybere indtryk. Den fjerde form er oplevelsen af social-eksistentiel orden – dvs. oplevelsen af, at livet er meningsfuldt, og at man er en del af noget langt større end en selv.

Så når vi frem til det, der må være friskolens særkende, et fællesskab der sætter den enkelte fri, men gør det i en sammenhæng, der bygger på noget mere end den enkeltes succes eller blot og bar faglig viden eller kompetence udvikling, demokrati, læringsstil, coaching, personlig udvikling eller hvad der lige er på tapetet og oppe i underholdningsbranchen lige for tiden.

Det kan sige sig selv at skolen bør have de bedst tænkelige vilkår for, at elever og voksne kan opleve denne positive spiral, fordi det direkte eller indirekte understøtter elevernes glæde ved at lære, og dermed også udnytter deres læringsmæssige potentiale.

Så hvis vi sammen arbejder frem imod at kroppen er nogenlunde i orden, at man ikke har for meget kaos i hovedet, og at man grundlæggende oplever at livet er værd at leve – dvs. at man har noget af glæde sig til og nogen at være sammen med om det, så er vi nået langt på vores vej mod målet, og så kan vi tage den positive og mere kendte del af Grundtvigs åbne brev til sine børn.

Et jævnt og muntert, virksomt liv på jord

som det, jeg ville ej med kongers bytte,

opklaret gang i ædle fædres spor

med lige værdighed i borg og hytte,

med øjet, som det skabtes, himmelvendt,

lysvågent for alt skønt herneden,

men med de dybe længsler velbekendt,

kun fyldestgjort af glans fra evigheden.

Ferritslev Friskoles årsskrift 2008 – Forventninger

Ferritslev Friskoles årsskrift 2008 – Forventninger

Af John Mouridsen.

Når jeg viser nye forældre rundt på skolen for at fortælle om vores skole, er et af de områder jeg lægger meget vægt på, de gensidige forventninger, vi kan have til hinanden.

Forældrene kan forvente, at vi som skole og som voksne vil gøre alt for:

  • At deres barn vil få en tryg og god skolegang på Ferritslev Friskole.
  • At børnene vil møde nogle voksne, som vil være nærværende og som vil møde børnene, forskellige som de er.
  • At vi vil gøre alt for at deres børn får en god faglig ballast, så de bliver godt rustet til de videregående uddannelser efter grundskolen.
  • Desuden at de kan forvente en tæt dialog vedr. det enkelte barn, klassen og skolen som helhed.

Jeg fortæller også hvilke forventninger, vi har til dem her på Ferritslev Friskole.

  • At forældrene har et ansvar for at børnene møder velforberedte og får noget god og nærende mad med.
  • At have børn på Ferritslev Friskole er ikke bare at aflevere sine børn her på skolen og så hente dem 10 år senere. Vi forventer et tæt samarbejde gennem hele skoleforløbet, både omkring det enkelte barn, klassen og hele skolen.
  • At drive skole er et fælles projekt. Derfor forventer vi også at se forældrene til de forskellige arrangementer vi har på skolen, samt til arbejdsdage af og til.

I dette årsskrift vil der ud over tegningerne som er tegnet af elever i 2. klasse, også være nogle små digte som er skrevet af elever i 9. klasse. Digtene skulle opfylde nogle forskellige krav, men har alle “Forventninger” som udgangspunkt.

Forventninger er jo fremadrettede og i forhold til det kommende skoleår 09/10, har jeg store forventninger. Ferritslev Friskole har 150 års jubilæum, hvilket vi ønsker at fejrer med nogle jubilæumsarrangementer spredt ud over hele skoleåret. Desuden har vi nedsat et byggeudvalg, som skal komme med konkrete forslag til forskellige forslag til byggeri og ændringer på skolen, da det nu tegner til at klasserne er ved at være fyldt op. Dette har skabt et behov for mere plads i forskellige sammenhænge.

God læselyst.

Tanker om dannelse af vores børn

Tanker om dannelse af vores børn

Af Anne Marie Drud Sørensen (mor til Jakob, Emil, Rasmus og Rikke).

Vores børn kommer til verden, som små unikke væsener med evnen til at komme i kontakt med omverdenen. De er født med en nysgerrighed på verden omkring sig, som andre på sigt giver dem mulighed for at overleve og skabe deres eget liv i relation med andre.

Det at kunne indgå i relation med andre er en livsnødvendighed fra fødselen, og senere for at man kan komme til at mestre sit eget liv.

Det lille nyfødte barn er afhængigt af at kunne få kontakt med mor eller far for at fortælle dem om sine behov lige nu og her, og bruger sit kropssprog til at sige til og fra overfor den form for omsorg, det bliver tilbudt. Barnet øver sig fra spæd på at kommunikere med verden omkring sig og skabe relationer.

Det er en vældig god evne at være udstyret med fra starten, fordi det er i relationen med andre, at man dannes socialt; og i tilknytningen til sine forældre, at man forankres og kan modstå stormene, der kommer i de fleste liv.

Nu er vores samfund jo indrettet sådan, at forældre også skal gå på arbejde, så vores velfærd kan opretholdes, og i den sammenhæng bliver de mennesker, der tager sig af vores børn lige pludselig meget vigtige, for at vores børn kan udvikle sig til livsduelige individer.

Den dannelse, jeg som forælder håber på, at vores børn i løbet af et skoleliv kan opnå, indebærer:

For det første er en bred vifte af viden, der kan foldes ud, når man som menneske, skal forholde sig til den verden man er i.

For det andet er det en social og kulturel dannelse, så man kan indgå i fællesskaber eller relation med en anden, som kan berige det liv, man er i færd med at lære at leve.

Og for det tredje, at man opnår en kompetence i at sætte ord på sine følelser og at lytte til og handle i forhold til sine egne behov og grænser, og kan sige til og fra i forhold til omverdenen.

Den vidensmæssige dannelse er uden tvivl vigtig for at kunne være med i udviklingen af vores fremtidige samfund og træffe beslutninger gennem livet som har basis i en bred almenviden, men også i en viden om hvor vi er på vej hen.

På vores friskole får børnene en god bred faglig ballast, som nok kan måle sig med de krav regeringen stiller til et skoleforløb. Samtidig får de ved lærernes kreativitet mulighed for at tilegne sig denne på forskellig måder, så alle vha. de stærke sider hvert enkelt barn er udstyret med, får mulighed for at lære noget.

Den sociale dannelse sker, når mennesker mødes og indgå i fællesskaber omkring interesser, opgaver eller livsnødvendige funktioner. Vi lærer i samværet med andre de kulturelle koder, der skal til for at kunne begå og udvikle os videre i vores fælles kultur. Vi får mulighed for at lære mere om os selv, når vi er sammen med andre i mange forskellige sammenhænge.

Vi finder måske også ud af, at hvis der opstår problemer i kontakten med andre mennesker kan det skyldes, at vi ikke har den samme viden og kultur. Men hvis vi bliver klar over, hvilke værdier vores samvær bygger på, kan vi også ved dialog finde frem til en løsning.

Vi er som sagt heldigvis født med en nysgerrighed og evne til at opsøge relationen, men det kræver en indstilling fra de mennesker vi møder (bl.a. lærerne), som indebærer engagement og lyst til at opdage, hvad vores børn er for nogle små individer og evnen til at møde dem der, hvor de nu engang er, og bekræfte dem i at det er godt de er, som de er.

Barnet lærer noget om sig selv, og om hvor forskellige vi er, men også at det er nyttigt at åbne sig mod verden og tage medansvar for sit eget liv. Barnet lærer også noget om det ansvar for hinanden, man må tage på sig. Når man indgår i en relation med et andet menneske, holder man som Løgstrup siger, en lille del af den andens liv i sine hænder. Det er min opfattelse, at også denne del af dannelsen har børnene mulighed for at tilegne sig på friskolen.

Børnene lærer at samarbejde, hvilket nogle gange kan koste blod, sved og tårer, fordi vi er forskellige og har forskellige stærke og svage sider, men det, til gengæld når det lykkes at kombinerer de ressourcer der er, kan føjes til de stjernestunder, der helst skal være mange af i et liv.

Børnene får lys til at skabe noget sammen, hvilket jo egentlig er grundlaget for, at de fremover får lyst til at tage deres del af ansvaret for, at vi får skabt et samfund, hvor alle får mulighed for at leve et godt liv.

Den tredje del af dannelsen, som handler om at kende sig selv og meningen med livet, udspringer af de to andre sider af dannelsen.

Når vi får et sprog til at sætte ord på vores følelser og frustrationer over de situationer, livet sætter os i på godt og ondt, er der pludselig mulighed for at dele oplevelserne med andre. De gode oplevelser bliver mindst dobbelt så gode og sjove, når man deler dem med andre, og tilsvarende bliver de dårligt halvt så tunge at bære, når der sættes ord på. Man får mulighed for at mestre sig liv.

Denne del handler også om at kunne sige til og fra i forhold til sin omverden. Vi bombarderes med alle mulige holdninger til, hvordan livet skal leves, og kun ved at kende sig selv og sine egne værdier, kan man indgå i en dialog om hvilke værdier og normer, der skal gælde i vores fremtidige samfund.

Det var vel et fromt ønske fra en mor at håbe på at alle børn kunne opnå den dannelse, der er så nødvendig for at næste generation kan blive kompetente medskabere af vores samfund i fremtiden. Ikke desto mindre tror jeg, der er håb om at det kan lykkes på vores skole. Så længe lærerne og pædagogerne har lyst til at lære vores børn at kende og møde dem der, hvor de nu engang er i deres liv.

Så længe de giver mulighed for at børnene kan lege og bruge deres fantasi, både til at medansvar på deres skuldre, i form af at videregive det værdigrundlag friskolen bygger på i både ord og handling. Så jeg tror, at de får den dannelse, der er nødvendig for, at de kan skabe deres eget liv og tage medansvar for andres.

Bornholmerstil

Bornholmerstil

Af Rikke Povlsen.

Mandag d. 20. august

I dag tog vi toget fra Nyborg Station til Københavns Hovedbanegård. Vi gik over til Axelborg, hvor min far viste os rundt. Da vi stod oppe på toppen af bygningen, kunne vi se lige ned på Tivoli. Lidt senere var vi i Tivoli, og det var rigtig sjovt. Kl. 20.00 gik vi over på Hovedbanegåden. Vi skulle med S-tog til Køge, hvor færgen til Rønne sejler fra. Alle var meget trætte, da vi var på færgen, og jeg faldt hurtigt i søvn, selvom jeg sov på gulvet under et bord. GODNAT.

Tirsdag d. 21. august

Vi skulle af færgen senest kl. 06.30, så vi blev nødt til at stå tidligt op. Torben fandt et sted i læ, hvor der stod nogle borde og bænke. Torben og nogle af drengene hentede noget morgenmad, og bagefter (til Kenneths store fornøjelse) var der et valgfrit stykke winerbrød hos en bager. Vi kørte i bus til Natur Bornholm, hvor vi blandt andet så en forstenet vandmand og noget forstenet havbund. Da vi havde kigget lidt på musset, kørte vi i bus til Østerlars Rundkirke, hvor vi først spiste frokost og bagefter var inde i kirken. Næste stop var Gudhjem, hvor vi fik lov til at gå lidt rundt i gaderne og kigge, og sidste stop var Helligdomsklipperne og Den Sorte Gryde. Endelig kom vi frem til Sandvig Familiecamping. Jeg boede sammen med Sabina, Åse og Camo. Om aftenen spillede vi fuck. Det er det samme som fisk, men vi har bare byttet om på fuck og fisk. Den nat sov jeg rigtig godt. GODNAT.

Onsdag d. 22. august

“Bank, bank, bank, bank, bank, bank…” Så vågnede jeg. Det var Erik, der stod og bankede på vores vindue, det var åbenbart hans måde at vække os på. Vi havde travlt den morgen, for vi skulle gå til Hammershus, og vi skulle være der rimelig tidligt. Vi skyndte os at skovle lidt morgenmad indenbords, så travede vi af sted til Hammershus. Mærkeligt nok gik vi hele tiden op ad bakke, især hvis man spørger Camo, og det blev ikke bedre af, at vi havde en rygsæk at slæbe på. Jeg slæbte også på Sabina, ikke fordi det ikke var hyggeligt, men det var i hvert fald lidt anstrengende.

Endelig nåede vi frem til Hammershus, hvor en guide ventede på os. Først gik vi indenfor, hvor vi skulle være med til et lille historisk skuespil. Det var da meget sjovt, i hvert fald sjovere end hvis ham guiden bare havde stået og snakket. Bagefter gik vi op til selve borgruinen. Jeg synes, det så meget imponerende ud, især når man tænker på, at alt er lavet uden kraner og gravemaskiner og alt det der.

Jeg ved ikke, om det bare er mig, men jeg synes simpelthen, at ham guiden var helt vild sjov. Han fortalte små historier, bl.a. om hvordan man kom (eller ikke kom) op til borgen. Til den ene side er der hav, de to sider er der stejle bakker og skrænter, og til den sidste side hvor vejen er, er der et porthus med vagter og fælder.

Desværre var det meget tåget, så udsigten var ikke særlig god. Vi var inde i borgens kirke, der var meget moderne for sin tid. Der var nemlig gulvvarme. Der var et hul i jorden udenfor kirken, og det hul var indgangen til et gangsystem under kirkens gulv. Før gudstjenesten sendte man så en mand ind under gulvet for at tænde små bål i gangene, og på den måde fik de gulvvarme i kirken. Det er da smart.

Da vi havde set hele borgen og spist en tvangs-gulerod, gik vi et lille stykke hen til et busstopsted. Vi tog bat-bussen til Allinge. Der var et lille marked i en af de små gader. Vi gik rundt og kiggede lidt, der var et par gamle damer, der sad og strikkede jordbærhuer. Den ene strikkede af uld, den anden strikkede akryl. Jeg havde for længst forelsket mig i sådan en hue, og for en gangs skyld var jeg ikke nærig, jeg valgte den af uld. (Den var selvfølgelig dyrest).

Til frokost fik vi røgede sild og laks og noget andet fisk. Det smagte bare super godt. Vi sad på Det Skandinaviske Grundfjeld på havnen i Allinge og nød maden, der blev revet væk i en voldsom fart. Mums… Bagefter gik/klatrede/hoppede Jens, Sabina og jeg rundt på klipperne. Jens gik næsten helt ud til vandkanten, det skulle han nok ikke ha´ gjort. Han stod med ryggen til vandet, og lige pludselig kom der en giga bølge, så det sprøjtede op på ham. Det så rigtig sjovt ud, men det var det nok ikke, for han blev rimelig våd.

Vi tog den nye hurtig-færge til Christiansø. Den gyngede lidt meget, men de fleste synes, det var sjovt. Undtagen Åse. Hun fik det lidt dårligt, men hun kastede ikke op. På et tidspunkt kom der en kæmpestor bølge, imens jeg gik mellem to stolerækker på vej over på den anden side af dækket. Der sad nogle, jeg ikke kendte, og spiste, og da “jorden” lige pludselig forsvandt under mig, var jeg lige ved at vælte ned i dem og deres leverpostejmadder, men heldigvis fik jeg hoppet et sæde længere frem og landede der i stedet. Det var heldigt.

Da vi havde sejlet lidt, kom solen frem og varmede. Så blev det endnu flottere at kigge på Bornholm, der blev mindre og mindre og til sidst forsvandt, så der kun var hav at se. På et tidspunkt, da Erik, Sabina og jeg stod og kiggede ud over vandet, kom der en stor hvid plastik-bold op fra vandet og ramte Sabina. Den havde hængt i et reb på siden af skibet, og da der så kom en stor bølge, var den fløjet op på dækket. Sabina slog sig heldigvis ikke, hun blev vist bare lidt forskrækket.

Da vi ankom til Christiansø, gik vi en tur rundt på øen. Vi så de bassiner hvor de samlede drikkevand op, og Det Skandinaviske Grundfjeld stak op over det hele. Det var en rigtig smuk og hyggelig lille ø. Vi var også på Frederiksø, den ligger lige ved siden af, og der er en lille gangbro imellem. Der var ikke så meget, at se, jeg tror, man kunne gå rundt om Frederiksø på 5-10 minutter. Det mest interessante var måske den badebro, vi fandt. Vi havde alle sammen lyst til at hoppe i, men det måtte vi altså ikke, vi havde heller ikke badetøj med… Åse fik en søsygepille, inden vi sejlede hjem igen, så jeg tror ikke, det var nær så slemt.

Vi gik hjem til campingpladsen slæbende på aftensmaden. Endelig hjemme.

Næsten alle var ved stranden og bade. Jeg synes, det var skide koldt, men det var meget dejligt. Camo og jeg fulgtes hjem og gik i bad, men det var en blandet fornøjelse. Vi havde fået et kort, vi skulle bruge til at låse os ind på toiletterne med, og på det kort var der ti kroner til at bade for. Varmt vand kostede en krone for fyrre sekunder, og koldt vand var gratis. Jeg startede med at skylle mit hår med koldt vandt, og putte Shampoo i. Så jeg satte kortet i maskinen og tog det ud igen lige med det samme, så jeg kun brugte en krone. Og så skal jeg ellers love for, at vandet blev varmt. Jeg prøvede at stille lidt på det med det kolde vand, men så var de fyrre sekunder lige pludselig gået, og vandet blev koldt igen. Det var godt nok en meget besværlig måde at tage bad på.

Den aften fik vi pitabrød med salat, frikadeller og kylling. Det smagte rigtig godt, jeg var altså også blevet sulten. Da vi havde spist, vaskede vi op og satte på plads. Den aften spillede vi også fuck, og det var rigtig sjovt som sædvanligt. Bagefter tog vi nattøj på, børstede tænder og gik i seng. GODNAT.

Torsdag d. 23. august

I dag skulle vi gå hen til Moseløkken Stenbrud. Det var næsten den samme vej som til Hammershus. På vejen til museet kunne vi se ned i selve stenbruddet, men desværre var det tåget igen i dag, så udsigten var ikke så god. Der var en mand, der fortalte lidt om Moseløkken Stenbrud og om andre stenbrud på Bornhom. Han fortalte også om bornholmerne, at dem fra Nordbonholm synes, at dem fra Rønne var snobbede, fordi de snakkede “rønne-fint”.

Bagefter gik vi ind på det lille museum og lærte noget om hvor på Bornholm de forskellige slags granit og sandsten er. Vi skulle også prøve at flække vores egen sten, så vi fandt en halvstor granit-sten, der gerne skulle være rimelig firkantet.

Guiden viste, hvordan man skulle lave riller på de to sider, så knuse en lille sten ovenpå den store, og bagefter give stenen en ordentlig en med en stor hammer. Det var ikke så ligetil, selvom det så ret overbevisende ud, da han gjorde det. Det med rillerne var meget nemt, det tog bare lidt tid, det var værre at få den til at flække dér, hvor man havde tænkt sig det. Hai var selvfølgelig mester til det, og det lykkedes også for mange af de andre, men min sten var virkelig umulig. Og det blev i hvert fald ikke bedre af, at Mathis havde vældig travlt med at gøre det for mig. Men jeg ville altså selv. Det eneste, der skete, var bare, at hjørnerne faldt af, og stenen blev mere og mere ikke-firkantet. Så til sidst gav jeg op, smed stenen over i bunken igen.

Efter at have kigget lidt å museet og spist en tvangsgulerod gik vi hjem til Sandvig Familecamping og spise frokost. Da vi havde spist, pakkede vi vores badetøj, der for de flestes vedkommende var vådt, ned i vores rygsække. Så gik vi hen til Opalsøen, hvor to mænd fra Action-tours ventede på os. Det første vi skulle prøve, var en slags svævebane ud over Opalsøen. Vi klædte om til badetøj, og Hai var selvfølgelig den første, der skulle prøve. Det fungerede sådan: De havde spændt en wire ud over søen. På den ene side af søen, der hvor vi stod, var der rigtig langt ned til vandet, og på den anden side var der søbred, så man kunne bade. Wiren var selvfølgelig på skrå. Der var et slags hjul på wiren, men i stedet for noget at sidde på var der to håndtag. Man fik redningsvest på, og så skulle man holde i håndtaget.

Den ene mand sendte én af sted, den anden sad i en gummibåd og sagde til, når man skulle slippe håndtaget. der var bundet et reb i håndtaget, så hvis man ikke turde slippe, ville rebet slippe op, håndtaget ville stoppe med et ryk, og man ville falde af, så man ikke forsatte direkte ind i klippen.

Jeg synes simpelthen, det var mega sjovt, det gik ikke helt vildt hurtigt, så jeg kunne godt nå at nyde turen. Og når man så slap, sagde det plask! Det var rigtig fedt. Desværre skar jeg mig på en sten, da jeg var på vej ind mod land, så jeg måtte bide smerten i mig, for jeg ville bare prøve igen. De to første gange slap jeg, når gutten i gummibåden sagde til, den tredje gang slap jeg selv lidt før, det måtte man gerne, hvis man huskede at sige det. Fordelen ved det var, at man fløj lidt længere i luften, inden det sagde PLASK.

Vi klædte om igen, og så var det blevet repelle-tid. Først fik vi udstyret på, så gik vi hen til begynder-klippen, der var 17-18 m. høj, og så fik vi lidt instruktion. Guiden havde bundet et par reb i et gelænder, så man lige kunne øve sig lidt. Erik var den første, der skulle prøve, og det gik ganske fint. Han havde jo også prøvet det før. Så var det Mathis´tur, det gik også okay, der var bare lidt problemer med højre hånd, der skulle holde rebet. Så var det Hais tur, det gik også okay, og efter lidt tid gik Camo og jeg det sidste stykke op på klippen.

Jeg skulle først, så jeg gjorde som guiden sagde, han talte stille og roligt og psykologagtigt. Først satte han rebet fast i ottetallet, så satte han sikkerhedsrebet fast til karabinhagen, og så skulle jeg tage rebet i højre hånd og holde det omme på ryggen og læne mig tilbage i rebet. Uuha! Så skulle jeg gå et par skridt, give lidt reb, gå et par skridt til højre, give lidt reb, og til sidst hang jeg vandret ud fra klippen. Jeg skulle gå lidt længere ned, så skulle jeg begynde at hoppe og fjedre i benene. Der gik lidt tid, inden jeg fandt teknikken, men så begyndte det at blive sjovt. Det varede ikke længe, inden jeg stod på jorden igen. Det bar altså helt vildt fedt.

Erik viklede mig ud af rebene, og jeg begyndte at stå og heppe på Camo. Jeg kunne jo ikke se så meget dér, hvor jeg stod, men jeg så, at hun kom hen til kanten og kiggede. Desværre turde hun ikke gøre det, og jeg havde selvfølgelig medlidenhed med hende. Det var da flot, at hun var henne og kigge ned. Vi fik lov til at prøve igen, og denne gang gik det bedre med at hoppe. Jeg følte mig næsten som Spiderman… Det var utroligt hvor lange hop, man kunne tage. Det er nok en af de fedeste ting, vi prøvede på turen. Jeg nåede at prøve tre gange. Da tiden var gået, råbte vi farvel og tak til guiden, som vi i øvrigt syntes havde været rigtig god, og begyndte at trave hjem.

Da vi kom hjem til campingpladsen, ville vi gerne bade igen. Så vi trak i vores våde badetøj og gik ned til stranden, men desværre var der en masse tang i vandet. Vi gik ud på badebroen, heldigvis var der ikke så meget tang længere ude, så det første stykke måtte man gå/svømme i en masse tang, så var der et stykke, hvor det ikke var så galt. Men jeg synes altså, det var lidt klamt. Pludselig var der et eller andet, der stak mig i armen. Det gjorde biiib nas. Det lignede bare, jeg havde fået en splint i, men det gjorde virkelig ondt. Så jeg havde altså ikke lyst til at bade mere.

Camo og jeg gik op til hytterne, og vi fulgtes med Åse i bad. Jeg havde jo fået et par rimelig dårlige erfaringer med de irriterende brusere, så i dag lod jeg bare kortet sidde i maskinen, og så fik jeg et dejligt varmt bad, YES! Sabina og Åse lavede burgere, og de blev rigtig gode. Jeg var også blevet træt og meget sulten. Vi vaskede op, og bagefter gik jeg ned og købte min daglige chokofant og en pose piratos. Vi spillede FUCK i vores hytte som sædvanligt, og som sædvanligt var det skide skægt…Efter et par spil børstede vi tænder, tog nattøj på og gik i seng. GODNAT.

Fredag d. 25. august

I dag var det den sidste dag på campingpladsen, og derfor skulle vi gøre rent i hytterne. Da vi var færdige, begyndte vi at gå. Vi skulle gå Hammerknuden rundt. På vejen så vi blandt andet et par fyrtårn og Krystalsøen, der overhovedet ikke lignede en krystal, fordi det var lidt diset. Da vi kom tilbage til campingpladsen, spiste vi frokost, og bagefter slæbte vi bagagen op til busstoppestedet. Da vi kom til Rønne, spiste vi en pizza. Det smagte dejligt, det var bare lidt koldt at sidde udenfor og spise. Sent om aftenen gik vi ombord på færgen, og efter at have set Bornholm forsvinde i horisonten, jeg jeg i “seng” og faldt i søvn. GODNAT.

Lørdag d. 26. august

I dag blev jeg vækket kl. lidt i seks. Jeg var overhovedet ikke udhvilet, men jeg skulle jo ud af fjerene. Vi gik i land og slæbte vores bagage til Køge station, hvor vi ventede på S-toget. Imens vi ventede gik Torben på jagt efter morgenmad, men da der ikke var nogen bager, der havde åbent på det tidspunkt, blev det frisk frugt. Det var skam fint nok (for ikke at sige super dejligt!) Vi tog S-toget til Roskilde, og derfra regionaltoget til Nyborg, hvor min mor, far og Nutter stod og ventede, da vi kom. Det havde været en rigtig, rigtig god tur.