Tanker om dannelse af vores børn

Tanker om dannelse af vores børn

Tanker om dannelse af vores børn

Af Anne Marie Drud Sørensen (mor til Jakob, Emil, Rasmus og Rikke).

Vores børn kommer til verden, som små unikke væsener med evnen til at komme i kontakt med omverdenen. De er født med en nysgerrighed på verden omkring sig, som andre på sigt giver dem mulighed for at overleve og skabe deres eget liv i relation med andre.

Det at kunne indgå i relation med andre er en livsnødvendighed fra fødselen, og senere for at man kan komme til at mestre sit eget liv.

Det lille nyfødte barn er afhængigt af at kunne få kontakt med mor eller far for at fortælle dem om sine behov lige nu og her, og bruger sit kropssprog til at sige til og fra overfor den form for omsorg, det bliver tilbudt. Barnet øver sig fra spæd på at kommunikere med verden omkring sig og skabe relationer.

Det er en vældig god evne at være udstyret med fra starten, fordi det er i relationen med andre, at man dannes socialt; og i tilknytningen til sine forældre, at man forankres og kan modstå stormene, der kommer i de fleste liv.

Nu er vores samfund jo indrettet sådan, at forældre også skal gå på arbejde, så vores velfærd kan opretholdes, og i den sammenhæng bliver de mennesker, der tager sig af vores børn lige pludselig meget vigtige, for at vores børn kan udvikle sig til livsduelige individer.

Den dannelse, jeg som forælder håber på, at vores børn i løbet af et skoleliv kan opnå, indebærer:

For det første er en bred vifte af viden, der kan foldes ud, når man som menneske, skal forholde sig til den verden man er i.

For det andet er det en social og kulturel dannelse, så man kan indgå i fællesskaber eller relation med en anden, som kan berige det liv, man er i færd med at lære at leve.

Og for det tredje, at man opnår en kompetence i at sætte ord på sine følelser og at lytte til og handle i forhold til sine egne behov og grænser, og kan sige til og fra i forhold til omverdenen.

Den vidensmæssige dannelse er uden tvivl vigtig for at kunne være med i udviklingen af vores fremtidige samfund og træffe beslutninger gennem livet som har basis i en bred almenviden, men også i en viden om hvor vi er på vej hen.

På vores friskole får børnene en god bred faglig ballast, som nok kan måle sig med de krav regeringen stiller til et skoleforløb. Samtidig får de ved lærernes kreativitet mulighed for at tilegne sig denne på forskellig måder, så alle vha. de stærke sider hvert enkelt barn er udstyret med, får mulighed for at lære noget.

Den sociale dannelse sker, når mennesker mødes og indgå i fællesskaber omkring interesser, opgaver eller livsnødvendige funktioner. Vi lærer i samværet med andre de kulturelle koder, der skal til for at kunne begå og udvikle os videre i vores fælles kultur. Vi får mulighed for at lære mere om os selv, når vi er sammen med andre i mange forskellige sammenhænge.

Vi finder måske også ud af, at hvis der opstår problemer i kontakten med andre mennesker kan det skyldes, at vi ikke har den samme viden og kultur. Men hvis vi bliver klar over, hvilke værdier vores samvær bygger på, kan vi også ved dialog finde frem til en løsning.

Vi er som sagt heldigvis født med en nysgerrighed og evne til at opsøge relationen, men det kræver en indstilling fra de mennesker vi møder (bl.a. lærerne), som indebærer engagement og lyst til at opdage, hvad vores børn er for nogle små individer og evnen til at møde dem der, hvor de nu engang er, og bekræfte dem i at det er godt de er, som de er.

Barnet lærer noget om sig selv, og om hvor forskellige vi er, men også at det er nyttigt at åbne sig mod verden og tage medansvar for sit eget liv. Barnet lærer også noget om det ansvar for hinanden, man må tage på sig. Når man indgår i en relation med et andet menneske, holder man som Løgstrup siger, en lille del af den andens liv i sine hænder. Det er min opfattelse, at også denne del af dannelsen har børnene mulighed for at tilegne sig på friskolen.

Børnene lærer at samarbejde, hvilket nogle gange kan koste blod, sved og tårer, fordi vi er forskellige og har forskellige stærke og svage sider, men det, til gengæld når det lykkes at kombinerer de ressourcer der er, kan føjes til de stjernestunder, der helst skal være mange af i et liv.

Børnene får lys til at skabe noget sammen, hvilket jo egentlig er grundlaget for, at de fremover får lyst til at tage deres del af ansvaret for, at vi får skabt et samfund, hvor alle får mulighed for at leve et godt liv.

Den tredje del af dannelsen, som handler om at kende sig selv og meningen med livet, udspringer af de to andre sider af dannelsen.

Når vi får et sprog til at sætte ord på vores følelser og frustrationer over de situationer, livet sætter os i på godt og ondt, er der pludselig mulighed for at dele oplevelserne med andre. De gode oplevelser bliver mindst dobbelt så gode og sjove, når man deler dem med andre, og tilsvarende bliver de dårligt halvt så tunge at bære, når der sættes ord på. Man får mulighed for at mestre sig liv.

Denne del handler også om at kunne sige til og fra i forhold til sin omverden. Vi bombarderes med alle mulige holdninger til, hvordan livet skal leves, og kun ved at kende sig selv og sine egne værdier, kan man indgå i en dialog om hvilke værdier og normer, der skal gælde i vores fremtidige samfund.

Det var vel et fromt ønske fra en mor at håbe på at alle børn kunne opnå den dannelse, der er så nødvendig for at næste generation kan blive kompetente medskabere af vores samfund i fremtiden. Ikke desto mindre tror jeg, der er håb om at det kan lykkes på vores skole. Så længe lærerne og pædagogerne har lyst til at lære vores børn at kende og møde dem der, hvor de nu engang er i deres liv.

Så længe de giver mulighed for at børnene kan lege og bruge deres fantasi, både til at medansvar på deres skuldre, i form af at videregive det værdigrundlag friskolen bygger på i både ord og handling. Så jeg tror, at de får den dannelse, der er nødvendig for, at de kan skabe deres eget liv og tage medansvar for andres.

Leave a Reply