De små spirer

De små spirer

De små spirer

Af Erik Vithen, spireleder og lærer.

Ferritslev Friskole har sine rødder godt nede i den grundtvig-koldske velforarbejde muld. Børnene nyder godt af de begreber, de herrer Grundtvig og Kold lod spire frem for snart 150 år siden. Det kan være troen på barnets selvudfoldelse og vigtigheden af fællesskabet.

Da jeg startede her på skolen, gik der ikke lang tid, før jeg st, at disse ting ikke kun var nedskrevne mål, men at de rent faktisk var i fuldt flor for nu at blive i de “rødderiske” termer. De første gange til morgensang rejste de små hør sig på kroppen af mig, da vi sang. Det var og er stadigvæk for mig fællesskab i højeste potens.

At der er plads til det enkelte barn, og at man tager hånd om dette, er også en af de ting, som hurtigt blev synliggjort. Især på lærerværelset, hvor jeg endnu ikke har slået rod, d.v.s. har fået kapret en fast stol og plads ved bordet, hørte jeg, at hvis der var problemer med et barn, så blev forældrene underrettet, og man handlede derefter. Børnenes signaler bliver opfanget og taget alvorligt. Der er en god ånd her på skolen. Man kommer hinanden ved.

Denne gode ånd eksisterer også i Spiren, skolens fritidsordning. Vores mål er meget sammenfaldende med skolens. Jeg ynder at sige, at børnene har fri fra skolen, når de er i Spiren. Det passer ikke helt i dette tilfælde. De har selvfølgelig fri fra fagene i skolen men ikke fri fra at efterleve de førnævnte dyder. De stemmer overens med mit menneskesyn, som overvejende er humanistisk d.v.s. mennesket er i centrum, og at det er kraften i mennesket, dets vækst i impulser, man skal støtte op om. Er det så “vækstpædagogik”, og hvad er det egentlig for en størrelse?

Tyskeren Friedrich Fröbel (1782-1852) er manden, vi skal have fat i, når vi snakker om “vækstpædagogik”. Han startede for øvrigt sin karriere som forstmand. Fröbel omtaler barnet som “planten” og pædagogen som “gartneren”, der skal sikre væksten i børnehaven. Det var nemlig ham, som i 1840 fik idéen til navnet. “Kindergarten” (børnehave). Jeg planter lige et af hans citater her.

Som alt i naturen vokser og trives i overensstemmelse med de af Gud givne livets love: som i en have hvert enkelt plante gror under de for den særegne vækstbetingelser og dog som et led af et stort hele, plejet af en kyndig gartners hånd, således skulle i børnehaven hver enkelt lille “menneskeplante”, alt efter sin egenart og efter de samme guddommelige love, vokse sin stille vækst, værnet og plejet af den tænksomme og kyndige “Kindergärtnerin”.

Ja, sådan formulerede de sig dengang. Altså, barnet ved, hvad der er godt for det, så det skal derfor selv have lov at forvalte sit liv. Vi voksne skal “bare” rette det lidt til efterhånden. Var det så “lad stå til” (laissez-faire) metoden, Fröbel benyttede sig af? Nej, han havde bl.a. de “Fröbelske legegaver”: bolden, kuglen, klodser, byggekaser og leg og bevægelse i det fri, som han benyttede målrettet og styret, om end nænsomt. Disse “gaver” brugte børnene, når de legede frit. Det var nemlig meget frit set med datidens briller.

Jeg synes, vi kan overføre mange af disse tanker til Spirens hverdag. Når børnene kommer, kan de frit vælge, hvad de vil tage sig til. Det være sig: at lege inde eller ude, spille bold eller læse en bog o.v.s. Engang imellem, har vi nogle tilbud, de kan benytte sig af. F.eks. musik og bevægelse, bagning, træværksted, computerrum, m.m.. Men det er ikke disse ting, der fylder mest. Det frie valg. Barnet ved godt, hvad det har brug for. Vores opgave er så at skabe rammerne, et væksthus for trivsel og udvikling. I Spirens væksthus er der højt til loftet, og vores planter kan vokse og brede sig, men ikke uhæmmet. De må ikke “kvæle” andre. Så må vi “gartnere” gå ind og regulere. Der er meget sjældent brug for den store “grensaks” for at skabe lige vilkår for alle.

En pædagogs fineste opgave er at være overflødig. De legesituationer, som opstår ud fra børnene selv, er at foretrække frem for voksenstyret aktivitet. Fri leg indeholder nemlig værdifulde ting for vores unger. Her lærer de bl.a., hvordan man gebærder sig i gruppesammenhænge og at løse egne konflikter, hvilket også er en af mine kæpheste.

Jeg griber sjældent ind i konflikterne. Det er kun, hvis jernskovlen kommer i angrebsstilling, og der er fare for liv og lemmer. Dette er selvfølgelig sat på spidsen, men ikke langt fra virkeligheden. Engang imellem går vi som voksne ind og overtager styringen og sætter noget i gang. Herved udvider vi deres handle/valgmuligheder. For at kunne vælge må man have mindst 2 veje at gå og kende konsekvensen af det valg, man har taget. Et par af vores “rødder” elsker at spille fodbold. De kender konsekvenserne af det valg, man har taget. Et par af vores “rødder” elsker at spille fodbold. De gør det tit og ofte. Nu er der jo andet i livet end fodbold (har jeg hørt – sikkert fra kvindelig side -), så engang imellem går gartneren ind og hiver “rødderne” ud fra salen og sætter dem i et andet vækstmiljø. Det ender oftest lykkeligt. At de så spiller fodbold dagen efter igen….

Jeg synes, at jordbundsforholdene i Spiren er velegnede til alle vores små forskelligartede planter, og med det forestående byggeprojekt, hvor Spiren står for skud, vil de få endnu bedre vækstbetingelser.

“Plante smil og plante solskin”: Den gamle gartner.

 

 

Leave a Reply