Den lille i familien

Den lille i familien

Den lille i familien

Af Bente Tullin, forælder.

Legeskolen ved Ferritslev Friskole har nu eksisteret i over 2 år. Der er stadig stigende interesse for det nye tiltag, ventelisten vokser.

Morgenstemning

Sikre målrettede skridt, blikke der udtrykker glæde, forventning og tillid til en ny god dag på skolen. Ynglingsbamsen, dukken, geværet eller traktoren krammes fast i de små hænder. Det er helt OK at være legebarn – også i det store fællesskab. Ingen nedgørende blikke eller kommentarer fra de større børn, – tværtimod en medlevende interesse for de små og deres medbragte værdier. En varm og venskabelig morgenstemning der klart vidner om, at det enkelte barn føler sig værdsat for den person han/hun nu er, stor som lille.

Valget

Som noget helt selvfølgeligt fødes børn ind i et fællesskab med en bred vifte af værdifulde livsledsagere og samarbejdspartnere i alle aldre, nemlig familien. Sådan forholder det sig nødvendigvis ikke, når barnet stifter bekendtskab med omverdenen. Tilbudene er mange: dagpleje, børnehave, skole, friordning, o.a. Alle aldersopdelte med mange uundgåelige skift, skift som barnet bare må følge, når alderen og systemet afgør det.

I mange år har vi haft en skolelovgivning, der giver forældrene frit skolevalg. Med Legeskolens tilbliven er dette nu også en realitet på pasningsområdet (3-7 årige). Forældre, der vælger at lade sig barn starte i Legeskolen, vælger samtidigt, at barnet i en tidlig alder indsluses i et mangeårigt (familie)fællesskab. Først i en senere og sikkert afklaret fase i barnets/de unges liv afgør alderen og systemet, at det er tid at sige farvel. Tid til at mobilisere de mange ressourcer et skift ofte kræver.

Livet i Legeskolen

Hos “mor” Lone er der tryghed, nærvær, kærlighed og varme.

Tid til…

  • lange næser, en knuser når det gør ondt at sige farvel til far og mor, hjælp til våde barnerumper, drilske snørebånd og lynlåse.
  • Tid og ro til at lytte og fortælle, at tvivle og forstå. At åbne sig og knytte tætte bånd og blivende venskaber.
  • Tid til at lære gennem historier, sange, rim og remser, ture, emnearbejder og meget mere.
  • Musik med Birgit og Lone og gymnastik i den store gymnastiksal. En lille familie, som i al stilfærdighed omgås hinanden med omsorg og respekt uden mange opstillede spilleregler, men med et fælles, at leve, lege, grine og vokse sammen hver dag. At gå i Legeskolen er også at deltage i skolens arrangementer, – ikke dagligt, men ofte. Børnene vænner sig langsomt til også at være en del af det store fællesskab. Med stor overbevisning har de været en del af det store fællesskab. Med stor overbevisning har de små størrelser flere gange bevæget sig op på scenen i en fyldt gymnastiksal og bidraget med dygtige og festligt indslag.

Jeg er sikker på, at de dagligt ruster sig til en god skolegang på Ferritslev Friskole.

Leave a Reply