Det store i det små – årsskrift 1999

Det store i det små – årsskrift 1999

Det store i det små

Af Palle Pors, skoleleder

Jeg har valgt titlen på dette års årsskrift, fordi jeg mener, det er tid for en skole som vores, at overveje vores særkende på ny. Det skal man selvfølgelig altid gøre, men jeg mener, det er meget vigtigt i en tid, hvor skoleudviklingen går så hurtigt, som den gør lige nu for vores skole.

Titlen skal ses som en fortaler for det synspunkt, at det, der er småt, oftest er bedre end det, der er stort. Det kan man jo ikke bare slynge ud, men på den anden side kan det heller ikke verificeres på noget måde. Det må vi tro på gennem den handling, der sker, gennem de oplevelser vi alle har med det, og endelig med hvad vi grundlæggende tror på.

Skolens synspunkt er, at småt er godt, men så må vi også acceptere, at der er nogle ting, som vi ikke kan. Der vil altid være ting vi ønsker ændret eller lavet om i vores pædagogiske hverdag, men qua vores grundholdning om at småt er godt, så vil vi aldrig kunne opnå alt det, vi ind imellem ønsker os af foreksempel materiel og bygningsmæssig karakter.

Der, hvor udsagnet rigtigt finder mening, er i social og pædagogisk sammenhæng. Her giver det dyb mening, at vore børn går på en skole, der er overskuelig og rummelig.  Hvor man kender alle børnene, hvor alle hilser, og hvor det enkelte barn hver dag ses og lægges mærke til, som den person vedkommende er. Om det så er de store dage, som når man har fødselsdag eller bare et almindeligt “godmorgen” til alle, når de kommer ind af døren. Anledningen er ligegyldig, det er altid rart at blive set, at blive lagt mærke til. Det får én til at føle den tryghed, der er så vigtig, og som, jeg tror, er grundlaget for al indlæring. Mangler trygheden, vil indlæringen ikke være optimal. Hvis ikke Ferritslev Friskole i fremtiden kan formå, at alle børnene på skolen føler denne grundlæggende tryghed, ja så er det noget galt. Så er vi blevet for store eller vi lærere for dårlige eller de andre børn for egoistiske eller forældrene for lidt opdragende eller samfundet for meget præget af individuelle tanker, eller hvad vi nu ønsker at give skylden.

Under alle omstændigheder, så mener jeg, at vi p.t. har en meget fin størrelse skole, hvor balancen mellem alle de forhold, vi skal opveje på den vægt, der bestemmer, om vi laver god skole eller ikke, lige nøjagtigt er tilstede, og hvor alle børn såvel som voksne kan finde sin trygge plads i fællesskabet.

Jeg håber, indlæggende her i dette årsskrift kan få tankerne rettet ind mod det centrale i vore skoles hverdag. Og jeg håbet, at indlæggende vil inspirere og videreudvikle nogle tanker, der måske sidder og spirer et eller andet sted.

Leave a Reply