En historie fra virkeligheden.

En historie fra virkeligheden.

En historie fra virkeligheden.

Af Ida Nielsen, forælder.

Følgende historie er hentet fra en arbejdsskadeanmeldelse i 1920ére.

Jeg skriver som svar på deres spørgsmål angående nummer 11 på anmendelsesblanketten, som udbeder sig forklaring på årsagen til skaderne, hvori jeg skrev; “Forsøgte at gøre arbejdet alene.” De sagde de havde brug for yderligere information, så jeg håber følgende vil være tilstrækkeligt.

Jeg er murerarbejdsmand af profession, og på skadestidspunktet arbejdede jeg alene med at lægge mursten rundt om overkanten af en fire etagers bygning, da det gik op for mig at jeg havde ca. 250 kg mursten tilovers deroppe. I stedet for at bære dem ned én efter én besluttede jeg at lægge dem i en tønde og hejse dem ned ned hjælp af spil, som var fastgjort øverst på bygningen. Jeg fastgjorde enden af rebet i jordniveau og gik op på toppen af bygningen, hvor jeg hældte murstenene i tønden og smed tønden ud, fuld af mursten. Derefter gik jeg ned og løsnede rebet, og holdt solidt fast i rebet for at sikre at tønden dalede langsomt ned.

Som de vil bemærke i nr. 6 på anmeldelsesblanketten, vejer jeg 70 kr. På grund af chokket ved brat at blive løftet fra jorden mistede jeg åndsnærværelsen og glemte at slippe rebet. Mellem anden og tredje etage mødte jeg tønden på vej ned. Dette forklarer de sår og skrammer jeg har på overkroppen.

Jeg genvandt åndsnærværelsen, holdt fast i rebet, og forsatte hastigt op langs bygningen, hvor jeg først stoppede da jeg fik hånden i klemme i spillet. Dette er årsagen til min brækkede tommelfinger. Trods smerten bevarede jeg stadig åndsnærværelsen og holdt fast i rebet. Men omtrent på samme tid ramte tønden med mursten jorden, og bunden røg ud af tønden. Nu hvor tønden var fra for murstenens vægt, vejede den kun ca. 25 kg. Jeg henviser atter til anmeldelsesformularens felt nummer 6, hvor min vægt er anført.

De kan formodentlig tænke dem til, at jeg indledte en hastig nedtur. Omkring anden etage mødte jeg tønden på vej op. Dette forklarer skaderne på mine ben og mig ryg. Dette sinkede kun min fart en smule, og jeg landede på murstensbunken. Heldigvis havde jeg kun slået ryggen, og de indre skader var kun minimale. Jeg beklager dog at jeg atter miste åndsnærværelsen, og slap rebet. Som de kan forestille dem, fik jeg den tomme tønde i hovedet.

Jeg regner med at dette er svar nok på deres spørgsmål. De skal vide at jeg er færdig med at forsøge at gøre tingene alene.

Leave a Reply