Et tilbageblik

Et tilbageblik

Et tilbageblik

Af Asta Nielsen

Skal – skal ikke!

Det har nu kørt i hovedet på mig nogle dage, siden der på bl.a. nyhedsbrev og på tirsdagsaftenen blev spurgt om evt. indlæg til årsskriftet.

Årsskriftets titel “Tradition og fornyelse” får mig til at starte med lidt historie, fordi jeg næsten dagligt ser på en sten, der er sat op på den plet jeg på min matrikel, hvor den første friskole i Ferritslev blev bygget. Mange gange har Palle været forbi med skoleklasser, når der blev fortalt om skolens start. Det var dejlige besøg.

Igennem årene, lige fra min egen skolegang og til nu, har jeg haft mange oplevelser på alle steder jeg har været, men jeg har altid været glad for at vende tilbage.

I de år jeg var heldig at have arbejde på skolen til hverdag, kunne jeg altid fornemme “historien”. Det var år, som jeg altid har nydt både arbejdsmæssigt og ved de mange arrangementer og festligheder. – Tak for det alt sammen!

Jeg håber og tror på at alle, der kommer på friskolen, også i fremtiden har og får nære følelser til stedet, og for at sammenholde dette vil jeg gerne bruge et vers fra en sang, som Birgit Jørgensen skrev til skolens 140 års fødselsdag.

En sten i muren, et vidnesbyrd fra

en tid, hvor tankerne rummed`

en vilje og tro på en skolesag,

og den er aldrig forstummede`.

En skole blev rejst og i tanken skabt

En verden, til fælles glæde.

Og det er jo derfor, lad det være sagt.

Vi alle i dag er til stede.

Leave a Reply