Fællesskab

Fællesskab

Fællesskab

Af Bente Frahn.

Teamet for årsskriftet er “fællesskab”, men er er fællesskab, og hvad skal vi bruge det til?

På skolen har vi en temmelig konkretiseret udgave af “fællesskabet”. Det hænger på væggen lige ved hovedindgangen. Med skyklapperne på er det eneste tidspunkt jeg kan se, at dette skab er fælles på, når to eller flere kigger nysgerrigt ind i det. Og det… Når man har fået styret sin nysgerrighed indser man, at det der ligger til grund for fællesskabet; for så længe vi er i stand til at grine af os selv, vores vaner og vores tendenser, lige så længe vil vi være i stand til at kommunikere på en åben og tolerant måde.

Noget af det jeg tænkte, da jeg hørte om årets tema, var: “Hvordan defineres ordet? Hvad indeholder begrebet?”. Derfor var det nødvendigt at slå op i diverse ordbøger, internettet mm., for at se hvad de siger til disse spørgsmål, og om de siger det sammen. Svarer er: “ja, de forskellige ordbøger, hjemmesider siger stort set det samme om begrebet, om end nogle definitioner og beskrivelser er mere detaljerede end andre.” De elementer der går igen er; betingelsen “eksisterende venskabeligt forhold mellem flere personer”, fælleskabsfølelsen og fælles interesse/mål.

Der findes mange forskellige slags fællesskaber, eller kulturer om man vil – eksempelvis familien, arbejdet og skolen. Disse fællesskaber har så det fælles træk at de er med til at definere os som personer, og hjælper os til at opfylde vores sociale behov.

Om det så er et positivt eller negativt selvbillede vi opnår ved at være en del af et fællesskab, må afhænge af hvordan det specifikke fællesskab fungerer/er sat sammen. Er der tale om et venskabeligt forhold, eller er der tegn på manglende tolerance eller måske endda mobning? Har alle medlemmer af fællesskabet ens forventninger til hvilket ansvar de har i forhold til opretholdelsen af/målet for fællesskabet, og hvordan dette ansvar bør udmønte sig? Besidder alle medlemmer en følelse af at høre til, at være en del af fællesskabet?

Som underpunkt til dette kan man så spørge sig selv, om vi er gode nok til at kommunikere med hinanden omkring disse punkter? Er vi åbne og tolerante overfor hinanden og de forskelligheder der er? Eftersom vi jo alle har rødder i fællesskaber (læs: familier) med forskellige kulturer – eller livsformer om man vil – må de være emner/punkter hvor enigheden hører op. Det er så især når disse punkter med uenighed dukker op, at åbenhed og tolerance bør være fremherskende elementer i kommunikationen.

Vi er alle medlemmer af flere fællesskaber, hvoraf nogle prioriteres højere end andre. Denne prioritering er individuel, og står som oftest ikke til diskussion. Eksempelvis sætter jeg selv familien før ethvert andet fællesskab, og det kan ikke diskuteres, fordi denne prioritering også er en stor del af den måde jeg definere mig selv som person. Når jeg nævner prioriteringen af de forskellige fællesskaber, er det også fordi fællesskabet har en pris. Den pris er, at man giver afkald på en del af sin personlige frihed. Forstået på den måde, at det man giver afkald på er frihed til at handle udelukkende ud fra egen interesse, lige netop fordi man har et ansvar overfor fællesskabet.

Nu er det jo imidlertid sådan at de fleste mennesker gerne vil have noget igen for det de yder, og hvad er det så man får tilbage fra fællesskabet – hvis det fungerer? Dette afhænger i høj grad af personen selv. Mere generelt kan siges, at det man får tilbage som individ er tryghed, bl.a. fordi vi som nævnt ovenfor definere os selv ud fra de fællesskaber vi er med i. Er man så heldig at være med i et fællesskab, hvor alle er interesserede i at yde deres til fællesskabet og lever op til deres ansvar, opstår FÆLLESSKABSFØLELSEN, fordi man i sidste ende føler at man får mindst lige så meget tilbage som man yder, og man føler sig som en accepteret del af fællesskabet. En af de traditioner, der er med til at fremme fællesskabsfølelsen på Ferritslev Friskole, er vinterfesten. Denne aften hvor forældre, lærere m.fl. har mulighed for at lære hinanden at kende under mere afslappede forhold, gør at man får brudt nogle barrierer, og for nye forældre kan det være en mulighed for at finde ud af hvem der er hvem. Denne aften er der også mulighed for at grine en vis legemsdel i laser over nogle forældre der ikke er bange for at optræde på slap line i fællesskabets navn…

Revygruppen er et lille fællesskab, der bidrager til det store fællesskab på en ret synlig måde. Et fællesskab der bygger på humor på samme måde som “fællesskabet” ved skolens indgang. Og ligesom dette “fællesskab” er revygruppen åben for alle med interesse og lyst til at investere tid på og bagved scenen.

Revygruppen består af mænd, kvinder, unge og knap så unge, gifte og ugifte – og tidligere gifte – i det hele taget af folk som udefra set måske ikke har meget tilfælles. Men hér forenes de om et fælles formål, og med et samlet ønske: At bidrage til det større fællesskab.

Flere andre initiativer bidrager til samme større hele, og skal i sidste ende munde ud i det, vi alle ønsker: et velfungerende fællesskab for Ferritslev Friskole, dens elever, ansatte, forældre, og brugere.

Leave a Reply