Fællesskabet

Fællesskabet

Fællesskabet

Af Morten Redin, skolens formand.

I år blev vores skole 140 år. Vi markerede det og fejrede, at skolen og dens idéer har været i stand til at overleve i så mange år og derved bliver bekræftet i, at det vi gør ved vore unger og os selv ved stadig at bevare skolen og dens pædagogiske principper og idéer, er det rigtige for os. Grundtvig og Kolds tanker fra det forrige århundrede med de eviggyldige idéer om de frie skoletanker, hvor der bliver taget udgangspunkt i det enkelte barn med de menneskelige kvaliteter, det nu har, og hvor barnet bliver værdsat for den person, han/hun nu engang er og herved lærer barnet om friheden til forskellighed. Det er en skole, hvor fællesskabet har rakt ud over samværet mellem forældre og børn, hvor der også er tilknyttet en skolekreds, hvor en del bedsteforældre og gamle elever er medlemmer og derved er med til at gøre nærvær og samhørighed endnu tydeligere.

140 år er mange år, og idéerne har overlevet de store omvæltninger i samfundet, der har været i disse år, industrialiseringen, to verdenskrige og forskellige politiske idéer og holdninger, der ikke altid har været lige friskolevenlige, og dem finder der stadig nogle af.

Vil disse for vores skole så vigtige principper og idéer leve videre ind i det næste tiår, ind i det næste årtusinde? Skolen bliver større i øjeblikket. På bare 5 år er elevtallet steget fra 78 elever i 1994 til 125 idag 5 år senere. I år har vi bygget til skolen, så der er blevet 4 nye undervisningslokaler. Kan vi magte den udfordring at få de mange nye forældre og børn med i fællesskabet og støtte dem, så de vil engagere sig i skolens liv også udenfor skoletiden? Kan vi få alle til at forstå de Grundtvig/Koldske principper, så disse ikke bliver tabt?

I samfundet er der tendenser til, at vi har nok i os selv, vi sidder foran skærmene, hvad enten det er computeren eller tv´et og lader os underholde der. Der kan handles på internettet via computeren, som ligeledes er med til at isolere det enkelte individ. Underholdning bliver serveret professionelt via tv-mediet, så man efter en stressende hverdag får tid til at slappe af. Man har måske ikke det overskud af energi, der skal til at engagere sig i vores skole, for vi har på en måde nok i os selv og vores isolerede tilværelse. Vil der så være overskud til at deltage i havedagen, julearrangementet, tirsdagsaftenerne og alle de andre tilbud, der udspringer fra vores gamle skole?

Før havde forældre og skolekredsmedlemmer også mere tid til at deltage aktivt i projekter, som skolen stod for f.eks. nybyggeri. Vi har som sagt lige bygget til uden forældrenes hjælp; det havde nok været anderledes, hvis byggeriet havde foregået for 25 år siden. Dengang kunne man måske få lidt fri fra arbejdet, husmoderen var ikke et ukendt begreb, kort sagt, der var mere tid til at engagere sig fysisk i sådanne projekter.

Det kan lyde som om, vi skal gå mod udviklingen, men det hverken kan eller vil vi, men vi må forholde os til den med kritik og sortere det uvæsentlige og ligegyldige fra for stadig at bevare det nære og fællesskabet, og det tror jeg også, at vi kan, men det vil være en kæmpe udfordring for alle.

På den anden side må det være et tegn på succes, at skolen stadig vokser, og snart skal vi måske bygge igen, hvis elevtallet bliver ved med at vokse, for vi mangler plads til børnene uden for skoletiden i Spiren, der støt er vokset de sidste 10 år, siden den startede. Måske står der snart et musikhus, ønskerne er mange og ambitionerne er store, hvad de også skal være, men økonomien kan jo sætte en grænse for vore udfoldelser, og elevtallet kan hurtigt vende. Det er derfor, det er ekstra vigtigt, at vi fastholder de nære og livsbekræftende ting her på stedet, som får forældre og skolekreds til at engagere sig i skolen og det liv, der er omkring den, så successen kan forsætte de næste 140 år, hvilket jeg også tror, den kan.

Leave a Reply