Farven “Gul”

Farven “Gul”

Farven “Gul”

Af Lone Pors, lærer.

Vi har de sidste år brugt mange gode timer på at male vore klasseværelser, så de blev rare at opholde sig i, og vi nyder det alle hver dag. Det bliver også kommenteret hver gang, nye forældre bliver vist rundt på skolen. Jeg tror også, at vi alle kender betydningen af at opholde sig i pæne omgivelser. Jeg får en hel anden fornemmelse inden i, når farverne lyser mig i møde.

Men hvad er det for farver, vi vælger, hvad betyder den enkelte farve for os, og hvordan påvirker den os i dagligdagen? Selvfølgelig er vores valg meget ofte påvirket af moden. Men kan der være nogen sammenhæng mellem valg af farver, og den måde vi lever livet på? Vi har i mange klasseværelser valgt farven gul på væggene. Derfor vil jeg forsøge at koncentrere mig om den farve, men betydningen af farverne vil altid kunne opfattes, hvis de står i forhold til hinanden.

De tre primære farver er gul, rød og blå. Ud fra disse tre farver kan alle farver dannes. Hvis man f.eks. blander rød og blå får man violet. Violet er det, man kalder komplementærfarve til gul. Det er nemlig sådan, at hvis man blander gult og violet lys, vil der fremkomme helt hvidt lys, og man kalder derfor farverne komplimentære. Hvis man i et maleri vil opnå harmoni, må man anvende komplimentære farver.

Når man ser og bruger farver i f.eks. et maleri, kan de have tre grundlæggende betydninger. De kan påvirke en sanseligt (impressivt), psykisk (ekspressivt) og symbolsk (intellektuelt). 

Igennem tiderne har forskellige folkeslag og stilarter anvendt farvesymbolik. Den blå farve er ofte blevet brugt som en “himmelsk”, åndelig farve – symbol på tro og tillid. Tænk bare på de mange billeder, der er malet af jomfru Maria i blå kappe. Den gule farve blev f.eks. anvendt i Kina som symbol på højeste oplysning og visdom. Gult var forbeholdt kejseren, og ingen andre måtte gå i gult.

Impressivt er farverne nok mest tydeligt blevet anvendt af impressionisterne (malerne Manet, Monet og Renoir). Disse kunstnere anvendte farverne, som de så ud, der hvor de malede, og var især optaget af at gengive de indtryk, de fik ved sollysets skiftende karakter.

Edvard Munch er en af de malere, der har anvendt farverne ekspressivt. Han har malet adskillige billeder omhandlende kærlighed og lidenskab, hvorfor han ofte iklædt den jalousiramte person i rødt.

Disse tre måde at se farverne på er dog uadskillelige, samtidig med at farverne også indbyrdes spiller op til hinanden i lysstyrke og form.

Den gule fare er den mest lysfyldte farve, hvorimod den violette er den farven, der har mindst lysstyrke. Lidt i gult i et billede kan dermed med lethed opveje en stor mængde violet. Den gule farve er karakteriseret ved den trekantede form. Trekantens form er stridbar og aggressiv med sine spidse vinkler. Hvor imod f.eks. den blå farve passer sammen med cirklen, den afspændte form – den luftige farve. Den blå farve er den åndelige farve, den gule er trekanten, der strækker sig ud til alle sider – et symbol på tanken.

Man har også forsøgt at lave forsøg med farvernes fysiske påvirkning på mennesker. Det har vist sig, at hvis man opholder sig i et helt rødt rum, vil personens puls stige. Samme persons puls vil efter ophold i et blåt rum være betydeligt lavere. Psykisk vil man også være påvirket til et højere aggressivitetsniveau i det røde rum. Man kan kort sige, at de blå/grønne farver er kolde, og de røde/orange er varme.

Den gule farve minder om guld. Den er lysets og solens farve. Den har den største udstråling af alle farver og symboliserer åndelig kraft og visdom. Den er dog yderst sårbar. Rent gul kan let snavses til, blot et enkelt dryp af grøn eller blå gør farven uren. Den urene gule farve betyder så forræderi, foragt og falskhed.

At vores årsskrift og skolebrochurer er gule, handler måske om tilfældighed – hvem ved? At flere af vores klasseværelser er gule, handler nok i stor udstrækning om mode, men farven er vel ikke helt dårlig valgt – lys, sol, åndelig kraft og visdom, så længe vi blot bevarer den rene gule farve.  

 

Leave a Reply