Ferritslev Friskole 1859 – 2. November – 1909

Ferritslev Friskole 1859 – 2. November – 1909

Ferritslev Friskole 1859 – 2. November – 1909

Af 3. November 1909

Motto: »Ja, tal nu sandt om smaat og stort og jævnt om alt det høje«.

Ferritslev Friskole er baaret frem af Thuge Hansen, ligesom det endnu væsentligst er fra Thyges slægt, den har sine bedste Støtter.

Allerede et Par Aar før Skolens Oprettelse havde Thuge sine ældste Børn i Sødinge, hvor Pastor Schørring havde en børnefriskole knyttet til sin Højskole. – 1859 blev følgende 5 Familier enige om at oprette en Friskole: Gdr. Thyge Hansen, Gdr. Peder Hansen, Indsidder Niels Larsen, alle af Ferritslev, Gdr. Hans Pedersens Enke i Rolfsted og Husmand Anders Mortensen i Koppendrup. Disse henvendte sig til Pastor Schørring og bad ham give dem Anvisning paa en Lærer. Schørring sendte dem da den unge Dalsgaard-Petersen – senere mangeaarige Friskolelærer i Kerteminde – og man enedes med ham om at begynde. Hos en Husmand i Ferritslev lejedes en Stue, og her begyndte saa Skolen d. 2. Novbr. 1959 med ca. 10 børn.

Den lille friskole mødte snart Modstand. Sognepræsten, Provst Romann, gjorde baade truende og lokkende Forsøg paa at faa Skolen til at indføre Lærebog, Eksamination ovs.; men Dalsgaard-Petersen stod fast og lod sik ikke rokke fra det, han betragtede som Idealet. Provst Romann var den Gang en gammel Mand, men en meget myndig Præstemand. Da Thyge og Dalsgaard-Petersen gik over til ham for at meddele, at de vilde begynde en Friskole, sagde Provsten til D. P.: » Hvem er De?« – »Ingen Ting.« – »Hvor tør De saa vove at holde Skole?« – »Jo, naar Forældrene tør betro mig deres Børn, saa tør jeg, forøvrigt har jeg Lov til at holde Skole«, dermed trak D. P. et Papir op af Lommen, det var undertegnet af Overskoledirektør Vith og lød paa, at D. P. var skikket til at holde Skole for Børn. Længere hen i Samtalen siger Provsten: »Har I noget Vand, for Børnene skal ogsaa undervises i Svømning.« – »Jo«, svarede D. P., »Vand har vi, men det er det værste, at Eleverne næsten allesammen er Piger.« Da kunde Thyge næppe holde Latteren tilbage.

Friskolens Børn blev tilsagt til at møde i Rolfsted Almueskole til Eksamen. Man havde en Anelse om, at der skulde leveres Friskolen et Slag, og derfor mødte ikke blot Børn og Lærer, men samtlige Forældre, og endvidere havde man faaet Pastor Schørring fra Sødinge og Pastor Kofod fra S. Nøraa med. Friskolens Børn blev anvist Plads paa nogle Bænke længst tilbage i Skolen, og Forældrene stillede sig op bagved langs Væggen. Da Overhøringen af Almueskolens Børn var til Ende, forlangte Provsten, at Statsskolelæreren skulde forsætte Eksaminationen med Friskolens Børn, men Forældrene forlangte, at Friskolelæreren skulde gøre det, Schørring og Kofod støttede Forældrene, men de blev straks afviste med en Bemærkning om, at her havde de intet at sige. »Men hvad siger Skoleforstanderne?« vendte Provsten sig til disse. Den ene svarede straks, at han var lige glad, hvem der foretog Overhøringen; men den anden syntes, det var rettest, at den eksaminerede, som var oplært til det. To ar Børnene blev nu kaldt frem til Katederet til Overhøring, men de græd. Da sagde Thyge med sin myndige og bestemte Stemme: »Nej, nu gaae ci, saa kan I gøre ved os, hvad I vil.« Men saa fik Friskolelæreren Lov at eksaminere.

Snart efter døde Provst Romann og efterfulgtes af Pastor Hundrup, der var en svagere Karakter, som aldrig traadte bestemt op mod Friskolen, om han end kunde fortrædige den paa forskellig Maade. En Gang f. Eks. eksaminerede han Friskolens 10-12 Børn fra tidlig Morgen til sen Aften.

Allerede i Septbr. 1860 flyttede skolen ind i eget Hus, idet der i Sommerens Løb var opført et 6-Fags Hus paa et Hjørne af Thyge Hansens Jord. Kort efter flyttede D. P. og efterfulgtes af Lebæk, senere Kolds Afløser paa Dalum. Maa jeg endnu fortælle om to Eksaminer fra Skolens første Aar. Thyge Hansen og Peder Hansen blev en Dag kaldt over til Pastor Hundrup; her traf de Biskoppen, som paa en meget høflig Maade bad, om han, da han var paa Egnen, ogsaa matte komme ud i Friskolen. »Vi gik til at sige Ja, skønt vi bagefter indsaa, at vi skulde sagt Nej«, har Thyge senere fortalt. Men Biskop Engelstoft kom altsaa, og sammen med ham Præsten og begge Kommunens Degne samt Skoleforstanderne, og da Byens Folk saa disse høje Herrer køre ud til den lille Friskole, sagde de: »Naa, i Dag skal den saa væltes« Friskolens Folk var ogsaa mødt, baade Mand og Kvinder, saa Bispen studsede lidt ved sin Indtræden og sagde: »Er Mødrene ogsaa mødt!« Det gik nogenlunde i Religion, men saa tog han fat i Grammatik. Her var en af Thyges Drenge flink til at svare, men saa fik Bispen at vide, at han havde gaaet i Skole hos Schørring. »Det maa være hos Schørring, han har lært det, for her bruger I vist ikke Grammatik«, sagde Bispen. »Nej, han maa have lært det her«, svarede Thyge, »for han var kun 9 Aar, da han gik i Schørrings Skole, og i den Alder synes jeg ikke man kan lære Børn Grammatik.« Saa tog Bispen fat paa en Pige, der viste sig ikke at kunne et Kvæk i Grammatik. »Nej, jeg tænkte jo nok, at I ikke brugte det Fag her, hun kan jo ikke det ringeste«, sagde Bispen. Da rejste Thyge sig og sagde: »Den Pige har hidtil gaaet i Rolfsted Skole, hun er lige indskreven her.« »Jeg spurgte ikke Dem«, sagde Biskoppen. Tilsidst forlangte han at se Forsømmelseslisterne, og han blev meget forbavset over, at de ingen havde. Da sagde Thyge: »Naar vi selv koster en Skole og en Lærer, saa er det ogsaa Meningen at lade Børnene benytte Skolen, og saa synes vi ikke, der er nødvendigt at holde Regnskab med Skolegangen.« »Jo«, svarede Bispen, »De maa og skal føre Forsømmelseslister, med mindre De vil have Skolen betragtet som Hjemmeundervisning.« – »Ja vel«, sagde Thyge, »det er det, vi vil.« – »Det er en anden Sag, men saa har jeg intet her at gøre,« sagde Bispen, og dermed endte den Bispevisitats.

En anden Gang blev Friskolens Børn tilsagt til Provsteeksamen i Almueskolen, hvor Provst Hansen, Fraugde, vilde overhøre dem. Først blev de hørt i Bibelhistorie, og det gik rigtig godt, men saa vilde Provsten høre dem i Lærebogen. »Vi bruger ikke Lærebog«, sagde Læreren, »Jeg fortæller dem mundtlig det bedste, jeg ved og kan.« – »Men Gud bevares! Det kan jo blive alle mulige og umulige Ting, som maaske slet ikke er Religion!« Og Provsten paalagde meget bestemt Læreren, at han maatte indføre Lærebog, og da han ikke vilde love dette, tog Provsten højtidelig hele Skolekommisionen til Vidne paa, at han havde paalagt ham dette. Dog hørte Friskolen aldrig senere noget til, at Provsten søgte sit Paabud hævdet, og Vidnerne blev aldrig taget i Brug.

Leave a Reply