Ferritslev Friskole – Årsskrift 1998 – Det er lige det

Ferritslev Friskole – Årsskrift 1998 – Det er lige det

Ferritslev Friskole – Årsskrift 1998

Af Palle Pors – Skoleleder

“Det er lige det” er titlen på vores årsskrift, og den er ikke lige nem at forstå, faktisk er den lidt flertydige i sin melodi. Det er egentlig titlen på en populær popmelodi fra mine unge dage, sunget af Lecia og “Lus i enden”, eller måske var det Birte Gadekjær???

Vores årsskrift er ikke en døgnflue i popverdenen med en nem iørefaldende melodi, en fast rytme og et indholdsløst og magert sprogbrug, men et skrift hvor tanker bliver samlet sammen, idéer bliver opsummeret, og alle de gode viljer kæder sammen i en ubrudt kæde af kærminder.

Titlen på årsskriftet kan indikere forvirring og afmagt, følelsen af at alt er tilladt, men jeg ser mere titlen som en præcis og målrettet tankegang og indsats. Det er lige det, jeg mener, ikke det du tror, jeg mener. Det er lige det, der er meningen og ikke det, du tro ???

Verden er fuld af misforståelser, der har deres helt klare udspring i, at der er støj på senderen mellem afsender og modtager. Disse misforståelser kan vokse sig store og stærke,  eller også kan vi udrydde dem ved at være præcise og målrettede i vores sprogbrug. Ved at kalde en spade for en spade og ved at sige til rette vedkommende hvad man har på hjertet.

Hvis vi kan udrydde alle de misforståelser, som støjen på senderen giver, har vi chancen for at kunne skabe et forpligtende fællesskab, hvor demokratiet er i højsædet. Børnene her på skolen har en meget fin forståelse af at kunne give deres holdning til kende om dette eller hint, de har evner til at se sig selv i den store sammenhæng og ikke kun gennem deres egen navle. Det gider et levende miljø, hvor meninger brydes, hvor respekten for det andet menneske altid er tilstede.

At skabe dette miljø er ikke altid så let, men det er altid målet, uanset om det er voksne eller børn der er tale om. Og det er et af de mål, vi bruger megen tid på at nå.

Til det brug er der i år en lang række bidragsydere til årsskriftet, der hver især har gjort sig nogle tanker. Og det er jo lige det, der er vigtigt ind imellem.

Jeg håber, dette årsskrift kan give luft for meninger, skabe debat, hvor der ikke før har været det, og være med til at pege ind i centrum af det, vi alle kalder det forpligtende fællesskab. 

Rigtig god læselyst

  • Hvad ska´ vi med historien?
  • Årets gang
  • Vand, ild, jord, luft og liv
  • Samtalens kunst
  • Friskole i gamle dage
  • En bygning bliver til
  • Engagement
  • Forældrene tilbage til børnene
  • Barndommen er børnenes

Leave a Reply