Ferritslev Friskole – årsskrift 2000 “Rødder”

Ferritslev Friskole – årsskrift 2000 “Rødder”

Ferritslev Friskole – årsskrift 2000 “Rødder”

Af Palle Pors, Skoleleder

I en tid hvor “omstillingsparathed” og “flexibilitet” er et nøgleord i alle ansættelser og indenfor alle faggrupper, kunne det være vanskeligt at være på en skole, der ynder at smykke sig med ord som “en traditionelt Grundtvig Koldsk skole”, “en skole der har rod i et kristent livssyn” og “en skole der vægter de menneskelige egenskaber lige så højt som de faglige”.

For det første kunne der opstå et skisma mellem de krav, samfundet stiller til fremtidens samfundsborgere og den skole, jeg er skoleleder for. For det andet kunne der være en stort gab mellem de forventninger, nutidens forældre stiller til deres børns skolegang, og så den skolekultur jeg ynder her på skolen. Og for det tredie kunne der være alt for store forskelle mellem det, vi siger her på skolen, og det vi konkret gør.

Jeg skal ikke være dommer over, om vi gør det, vi siger, om handlingen følger ordene, eller om hverdagens pædagogiske virkelighed er sprunget ud af åndens favntag. Det har jeg en masse gode skolekredsmedlemmer og forældre til at vurdere. Blot håber jeg, at vi er tæt på, ellers bør I fyre mig på stedet og tage de af lærerne med, I også er utilfredse med. Nej, mere interessant er de to andre problemstillinger.

Jeg tror meget på, at der generelt stilles høje krav til børnene af i dag, primært fra forældrenes side, men selvfølgelig også fra samfundets side. Langt hen ad vejen presser samfundets krav sig vej gennem forældrenes hjerner og hjerter, så også disse krav bliver forældrenes krav. Blandt disse krav finder jeg effektivitet og rationalitet i skolen, man må ikke spilde sin tid på ligegyldige sidespring. Alt skal være timet og tilrettelagt, skematiseret ned til mindste detalje, og vi skal kunne genfinde kontrollen med alle undervisningssituationer ved et blik på undervisningsplaner og skemaer. Et andet ord der har stor betydning i disse tider er evaluering. Vi bliver i disse år bedt om at skulle evaluere alt og alle i vore skoler. Det enkelte barn skal evalueres, lærerne, skolen som helhed, alle de frie skoler under et, måske skal vi også til at evaluere hver enkelt familie. Er de værd at ofre en skoleuddannelse på???, skal vi ofre specialundervisningsstøtte på de, der ikke har betalt skat i mange år? Og hvilke overvejelser vil vores samfund ikke kunne komme i tanker om at skulle evaluere. Man kunne også nævne eksemplet med at alle skolers kraft, sådan rent økonomisk, forsvinder op i IT-junglen til nye maskiner, til nye printere o.s.v. Dette er blot tre eksempler på, at samfund og dermed også forældre i “debatten” bliver tudet ørerne fulde af, hvilke krav deres skole skal opfylde.

Her på skolen har vi rod i det Grundtvig-Koldske skoleprincip, og vi arbejder ud fra et kristen livssyn, hvilket blandt andet indebærer, at håndens og åndens arbejde er ligeværdige parter. Det at have rod i noget, det at kunne finde tilbage til noget, som giver liv, skaffer daglig næring og som er med til forme hverdagen på ny er noget, jeg nyder meget og respekterer dybt. Vi har ikke en bibel eller en lovsamling om, hvordan vores skole skal drives. Nej, vi tror meget på de idéer og tanker, vi har arvet og på det traditionelle vingesus og de pædagogiske erfaringer gjort gennem 141 år. Vi lever altså i en pædagogisk verden, hvor vi hele tiden skal skele bagud, men have blikket rettet fremad. Nogen vil sige, at vi vil komme til at skøjte mellem nyt og gammelt, mellem det afprøvede og det visionære, men jeg finder, at det er en pædagogisk virkelighed, hvor tradition og fremsynethed nødvendigvis er afhængig af hinanden, og hvor deres indbyrdes forbundethed er essentiel for det at holde liv i en skole. Forbundetheden går på både det praktiske plan, hvor vi hjælper hinanden med at ordne have, bygge til, male og vedligeholde, men det forgår så sandelig også på det åndelige plan, hvor de fælles tanker og de fælles diskussioner bærer tankerne i samme retning og holder skolen på den rette grundtvig-koldske skolekurs. Og den kan godt være lidt siksakket engang imellem, men hurra for det. Hellere det end den ensretning, formalisme og fundamentalisme der findes i andre skoleformer.

Leave a Reply