Ferritslev Friskole – Friskolen i bevægelse

Ferritslev Friskole – Friskolen i bevægelse

Ferritslev Friskole – Friskolen i bevægelse, 1997

Friskolen i bevægelse af Palle Pors, Skoleleder

Så er tiden kommet til endnu et årsskrift, endnu en milepæl i vores samliv på skolen er nået og tiden til eftertanke og fordybelse i det der skete, er en nødvendighed.

Dette årsskrifts titel er : “Friskolen i bevægelse” er valgt meget omhyggeligt og er først opstået i de sidste dage op mod jul. I en kreds som vores sker der mange ting hele tiden og det har også vist sig i 1997. Mange utrolige positive forhold og tiltag er kommet frem i dagens lys, men bestemt har der også været svære stunder, som har krævet al vor energi. En skole som vores kommer ikke igennem et år uden at konfrontere sig med sin egen virkelighed, nemlig at det er levende mennesker der er på skolen. Her er det både børnene, forældrene, bedsteforældrene, de ansatte og skolekredsmedlemmerne der skal spille sammen for at det hele kan gå op i en højere enhed. Det element med at spille sammen , betyder jo at man ind imellem må flytte sig for overhovedet at få bolden og det kan for os alle være en svær manøvre. Men for helhedens skyld, for fællesskabets skyld, for spillets skyld, er det vigtigt at vi flytter os for hinanden og det bliver det man i boldspilverdenen kalder for “SPILBAR”. Hvis ikke man konstant er i bevægelse, er man heller ikke spilbar og dermed kan man stå i vejen for videre bevægelse i kredsen. Vores kvindelandshold har aldrig været bedre end i år fordi de alle (selv Anja Andersen) endelig har forstået at vi bliver nødt til at spille sammen for at blive verdensmestre og vi bliver nødt til at accepterer at der er en træner på sidelinien der bestemmer hvilke systemer der skal arbejdes efter, samt hvilke midler vi skal tage i anvendelse for at nå vore mål.

Friskolen i bevægelse

Som Søren Kierkegaard sagde: “At turde, er at miste balancen for en tid, ikke at turde er at man mister sig selv”. Så ideen med at bevæge sig, både fysisk og åndeligt, er et væsentligt element for mig som skoleleder, så vores skolde ikke synker hen i konformitet og stagnation. Så vores skole holder sig som en udviklingens skole, der hele tiden er i stand til at være det ægte alternativ til vores kommunale skole, som der skal være.

Vi må hele tiden være på vej, på vej mod nye mål. Nuvel, sigtepunkterne skal være klare og vedtaget i fællesskab, men vejen mod målet skal være præget af modige beslutninger, dynamik og engagement

Det er med denne indgangsbøn at jeg håber I vil læse dette årsskrift. Det er de tanker der ligger bag.

 

Leave a Reply