Fortælling – en levende tradition

Fortælling – en levende tradition

Fortælling – en levende tradition

Af John Mouridsen.

Fortælling bør vægtes højt på skolen, da det er vigtigt, at børn stifter bekendtskab med det historisk-poetiske og det mytiske i menneskelivet.

At de er en del af en udvikling præget af generationer.

At de møder de fortælliger, der har defineret os mennesker i forhold til vores sproglige, kulturelle fællesskab.

At de oplever det forpligtende samvær, der er forbundet med at lytte og være sammen om fortællingen.

Hele vores måde at tænke friskole på bygger så at sige på det levende ord, og det var det, der var så fundamentalt et brud med gængs skoletænkning for mere end 150 år siden. N. F. S. Grundtvig og Christen Kold gjorde op med latinskolen, hvor det døde ord herskede i form af terperi og udenadslære; de ønskede en skole, hvor der var lys, og hvor børnene havde deres egen værdi og ikke bare var tomme kar, der skulle fyldes op. Som Grundtvig-Koldsk friskole tager vi udgangspunkt i Grundtvigs tanker om, at fantasien og følelsen er erkendelsesgrundlag for fornuften.

Det er vigtigt at børnene møder det mytiske, fordi myter fortæller om livets grundvilkår, om hvordan mennesker i tidernes løb har forestillet sig verdens tilblivelse og menneskene forhold til hinanden og døden.

Når vi i dag fortæller, er det altså i lige forlængelse af tidligere tiders friskolelærere, og traditionen går endnu længere tilbage, for den mundtlige overlevering er sikkert lige så gammel som menneskeheden.

Fortællingen som metode er stadig så stærk, at den kan rive nutidens mediemættede børn væk fra fjernsyn og computer. Det tætte samvær med andre mennesker er forpligtende. Man kan ikke tænke på opvask, bil eller arbejde når man fortæller – og denne nærhed og optagethed mærker børnene. Når man fortæller for andre, står man mere eller mindre nøgen, udstillet til skue, man kan ikke gemme sig bag et bord eller i en rolle, man står som den person man er.

Derfor er fortællingen i vores dagligdag. I timerne, ved morgensang og andre fællesskaber en vigtig del af vores tradition på skolen – en tradition som vi skal værne om og blive ved med at pleje – en af de vigtigste grundelementer i netop vores skoleform.

Leave a Reply