Friskoleånden

Friskoleånden

Bodil Sylvester skrev i årsskriftet 1998 om Friskoleånden

En forårsag i april 1926 gik jeg med min mor ved hånden til Ferritslev Friskole. Op denne dag blev jeg forvendlet fra et legebarn til et skolebarn (men da vidste jeg det ikke). En hel ny tid begyndte for mig.

Dagene gik, blev til måneder og år, og årene oplystes af store gode højdepunkter: julefest, skovtur og udflugt.

Årene gik og snart var der igen forandring i mit liv, det var med sorg jeg forlod skolen (jeg græd). Da jeg kom ud af skolen, kunne jeg mærke, at hverdagen i skolen havde været tryg. Der var en linie fra min mors og fars skolegang i friskolen til min egen, mine børns, og mine børnebørns skolegang. Jeg ser den som et forløb og jeg tror der er en forsættelse.

Nu vil jeg prøve at vise, hvad der er der er friskoleånden, men hvor er den henne: friskoleånden (det var det man bad mig fortælle om). Men der er svær at finde, og den er svær at holde fast i, og frem for alt, den er svær at fortælle om. Den lader sig ikke hive frem og overgramse, den fører et stille liv, den er i skolen mellem lærer og elever, og der er ved morgensang og fadervor. Den er i skolestuerne og gemmer sig på gangene, når børnene stormer af sted og larmer.

Den kommer også når forældrene mødes med lærerne i tillid og forståelse, men der holder sig langt, langt væk, hvis der er sladder i krogene.

Den er lige ved at vise sig til åbent hus en lørdag formiddag, da kan man føle dens nærhed. Pas på den!

Bodil skriver:

Men der er svær at finde, og den er svær af holde fast i, og frem for alt, den er svær af fortælle om. Men forsøget skal gøres, og her kommer første kapitel.

Leave a Reply