Friskolen er i højere grad fremtid, end der er fortid

Friskolen er i højere grad fremtid, end der er fortid

Friskolen er i højere grad fremtid, end der er fortid

Ferritslev Friskole 100 aar den 2. november – lidt om dens historie og om friskolens aktuelle stilling.

Saa er det Ferritslev Friskoles tur til at fejre 100 aars jubilæum. Den 2. november 1859 – syv aar efter Kristen Kolds oprettelse af Dalby Friskole – begyndte lærer Dalsgaard Petersen at holde skole for en halv snes børn i Kristian Vævers stadsstue i Ferritslev.

-Heller ikke Ferritslev Friskoles historie kan fortælles uden at nævne Kristen Kolds medvirken ved starten, skriver Kirsten A. Lange i „Den danske Friskole“. Denne mand, som er kaldt den danske friskoles fader og skaber, har ogsaa været med, da talen var om at oprette en friskole i Ferritslev.

Da Sødinge Friskole blev oprettet var der forældre fra Ferritslev, som sluttede sig til denne friskole, og saa gik børnene den lange vej til Skole.

I 1859 blev Thyge Hansen, Peder Hansen, Hans Sørensen og Niels Larsen, Ferritslev, samt Anders Mortensen, Kappendrup, enige om at faa en skole i Ferritslev. Indtil høst dette aar holdtes skolen som nævnt i Kristen Vævers stadstue. I løbet af sommeren havde man faaet en skolebygning rejst ved bækken paa Thyge Hansens mark. Til skolebygningen hentede man træ fra skoven. Huset rummede en skolestue, et værelse til læreren og en forstue samt et rum til brændsel. Børnene lege- og tumleplads var dels ved bækken, ja, ofte gik de og pjaskede i vandet, og dels i skolestuen. Til de fleste tider gik man ind i skolestuen med træsko paa. Skolestuens renholdelse blev foretaget af skolens ældste piger. Læreren var ugift, og han fik føden hos Thyge Hansen.

Forholdet mellem lærer og børn var overordentlig frit uden skade for den gode orden i skolen. Det skete undertiden om vinteren, at drengene løb for læge paa isen, saa de ikke kom til tiden i skolen. Læren holdt en formaningstale for dem, og saa blev de sendt hjem. Men det var det allerværste, som kunne overgaa dem, – hvad dem. – Hvad skulle de sige, naar de kom hjem til mor? At blive sendt hjem, før skoletiden var endt, føltes som en stor krænkelse. Det gik deres ære for nær.

Mændende bag skolen

Til dette hverdagsbillede af friskolen kunne naturligvis føjes mange andre fra de 100 aar. Til friskolens historie hører imidlertid ogsaa forholdet til den offentlige skole, til almueskolen, som den hed for 100 aar siden. Det er en historie om frisindede, selvstændige menneskers stillingtagen og aktive indsats paa grundlag af en folkelig og kirkelig vækkelse i en tid, hvor udenadslæren og remser var sat i højsædet i børneskolen.

Det fortælles at Thyge Hansen, Ferritslev, i 1859 gik til daværende provst Rohman og sagde, at han havde hørt, at man agtede at oprette endnu en skole i sognet, saa børnene fra Ferritslev ikke skulle gaa til Rolfsted. Da provsten bekræftede dette, sagde Thyge Hansen: Saa begynder vi en skole her. Vi har ogsaa manden til at lede den. Det var Daalsgaard Petersen – Ferritslev Friskoles første lærer. Han efterfulgtes senere af Lebæk, Mads Knudsen, Niels Jørgensen, Anders J. Petersen, Lars J. Petersen, Peder Christensen, Niels Madsen Stenbæk, der var lærer i 26 aar, Ellekær, Johanna Hjortdal og Margrethe Dons, Morten Nielsen, Valdemar Bloch, Karl Bagger – i 22 aar – og siden 1951 dennes svigersøn Gunnar Barkholt. Som lærerkræfter er i dag desuden knyttet til skolen Margrethe Bagger og Anne Lauridsen.

Det virkelighedsnære skolesyn

Det vil føre for vidt at komme ind paa en nærmere omtale af arbejdet op gennem aarene, men enkelte lærerkræfter har spillet en saa stor rolle, at de fortjener at fremhæves. N. M. Stenbæk, der tiltraadte i 1877, var paa det tidspunkt 32 aar. Han kom i 1866 paa Kolds højskole, og dette blev hans ungdoms store begivenhed. Lige fra 15-16 aars alderen havde det været hans brændende ønske at kunne naa at blive friskolelærer. Sommeren derefter gik han til forberedelse paa Ormslev friskole, hvor den landskendte rigsdagsmand og redaktør af Fyns Tidende, Jørgen Pedersen vikarierede for broderen. Om Jørgen Pedersen virke inden for friskolen skriver forstand Grønvald Nielsen et sted:

Han virkede med sin personlighed paa en saadan maade, at vi, hans lærlinge, kom til at hungre og tørste efter kundskab, stemning, livsvisdom. Vi har aldrig end ikke i vores daarligste tider nogen sinde kunnet ryste ham af os.

Vokset op mellem jævne slidere kom han i sit skolesyn til at sætte virkeligheden højt over alle teorier. Den gode, danske, kristne moder foran professoren. Hjemmets liv højere end skolen. Mennesket langt foran samfundet og staten. Hjertet over forstanden. Samvittigheden foran videnskaben.

Varige, værdifulde mærker i barnesind

Det er en saadan baggrund, der er virket og virkes paa i den danske friskole. Mange har paa forbilledlig vis forstaaet at løfte arven. Det gjaldt ogsaa en anden af Ferritslev Friskoles dygtige lærere gennem en aarrække. Karl Bagger, der virkede fra 1929 til 1951. Brat og uventet døde han kun 48 aar gammel. Med ham mistede friskolen en af sine flittige og trofaste tjenere. Der blev arbejdet med liv og lyst i skolestuerne i Ferritslev. Der var her, som Th. Sehested, Aarslev, saa rigtigt skrev i „Bavnen” i anledning af Karl Baggers død, dette værdifulde sammenspil mellem det synlige og det usynlige arbejde. Fortælling var altid det vigtigste. Karl Bagger og hans hustru, som stadig virker i skolen, sparede aldrig sig selv. Børnene fik noget lært, og der var solid bund under det altsammen.

De mærker af usynlig art, som lærer Baggers virke afsatte i barnesind og hos alle, der stod ham når, vil ikke let forsvinde.

I samme aand og i pagt med tiden forsætter Karl Baggers svigersøn Gunnar Barkholt i dag lærergerningen ved den nu 100-aarige skole.

Paa lignende vis finder man familiebaandene i den kreds, der staar bag skolen. I jubilæumsaaret er det Knud Anker Jørgensen. Tidligere har baade hans broder og far været det. Formandsrækken gennem de 100 aar ser saaledes ud: Thyge Hansen, Skovgaard, Knud Jørgensen, Haundrup, Hans J. Nielsen, Ferritslev, Olav Nielsen, Skovgaard, George A. Hansen, Stokbæk, Gunnar Jørgensen, Haundrup og Knud Anker Jørgensen, Ferritslev I bestyrelsen sidder desuden i dag fru Karen Nielsen, fru Bodil Nørdvang Sylvest, Svend Krag Jensen og Poul Hansen.

Paa baggrund af den kvindelige repræsentation i bestyrelsen kan fra de gamle protokoller nævnes, at der ved generalforsamlingen den 2. november 1902 vedtoges at give kvinder stemmeret ved friskolens generalforsamling.

Mens der var en halv snes børn ved friskolens start, er der i dag 65 børn i skolen, heraf ca. 15 fra andre kommuner.

– Den udvikling, der i disse aar præger Ferritslev, faar friskolen ogsaa mærkbar del i, siger formanden, Knud Anker Jørgensen, og de skarpe modsætninger, som vi kan læse om i friskolens 100-aarige historie, eksisterer ikke mere paa samme maade. Det gælder i dag her i Rolfsted kommune, at der er et godt forhold til den offentlige skole baseret paa gensidige respekt. Jeg synes ogsaa, det skal bemærkes, at den ny skolelov har gavnet friskolen. Den har i dag en endog stor frihed inden for de store bevillinger.

Med den offentlige eksamens bortfald for alle fag har vi jo nu vore egne tilsynsførende. Det har siden ændringen været den tidligere formand Jens Thygesen, den tidligere formand Carl Larsen, Salomon Pedersen og fru Esther Nielsen fra Skovgaard – altsaa Thyge Hansens slægt.

Mens vi bevarer det gode i det, vi har taget i arv, søger vi at indpasse det ny, og vi er nu gaaet over til hverdagsundervisning og kommer op paa næsten det dobbelte af det tidligere timetal. Nævnes kan ogsaa, at engelskundervisning har været gennemført siden 1952-53.

Nærliggende er det at spørge, hvilke tanker en friskoleleder gør sig om fremtiden i en tid, hvor kravene om eksakt viden skærpes fra aar til aar, og herom siger lærer Gunnar Barkholt bl.a.:

– Saa længe der er forældre, som sender deres børn i friskolen, har den sin mening. Det er hjemmene, der bærer friskolen. Skal den eje styrke og kraft, forudsætter den ogsaa hjem, hvor der leves et hjemliv. Før, som det er sagt, hvordan tiderne end er, vil der være noget ved børnenes opdragelse og undevisning, som hører hjemme i familien og ikke kan fjernes derfra uden ubodelig skade for barnet.

Vi lærer for livet. Noget af det vigtigste, vi bør huske paa, er, at det ikke bare er oplæring til den sociale opstigning. Skolen trænger til at lære, at det er noget grundmenneskeligt, der er brug for.

Et menneske kan ikke leve, uden at have noget at leve for, noget, det tror paa, noget, der har oplevet og søgt at naa. Det er ikke sagt bedre end i følgende sætning, formet af en skolemand, der vidste, hvad sagen drejede sig om: Menneskets umistelige ret er at forme og danne sin gerning ud fra sit væsens indhold, frit og paa eget ansvar.

Lad mig hertil føje, siger Gunnar Barkholt, at skal en friskole være en friskole, saa ligger det vel mest i, at vi er fælles om ansvaret – om at leve sammen til daglig i det aabne forhold paa godt og ondt, som et hjemliv er – og som vor skole ogsaa skulle være. Og vi kan det i kraft af, at der er forældrenes skole, en skole, hvor alle, der overhovedet kan, kommer paa forældredagen, og som ogsaa til daglig lever med i skolens virke.

Derfor tør jeg godt gøre forstander Poul Dams ord, som han skrev for kort tid siden i Højskolebladet til mine: Der er ikke grund til andet end lyssyn. Friskolen er i langt højere grad fremtid, end den er fortid.

Leave a Reply