Friskolerødder

Friskolerødder

Friskolerødder

Af Else Jensen, forælder.

Mange har gennem årene spurgt mig, hvorfor du/I valgte friskolen til jeres børn. Børnenes far har rødder i friskolen siden 1952, og de mange historier hn kunne fortælle om, hvordan hans skolegang havde været i Nr. Søby friskole, var medvirkende til, at jeg var let at overtale til, at også vores børn skulle have den oplevelse, det er at gå i friskole.

Det hele startede i Ellerup friskole den 1. maj 1975. Hvorfor så den 1. maj, det var fordi vi stod og skulle flytte fra Langeland til Fyn, og vores ældste, Leif skulle begynde på en ny skole, og så mente vi, at han skulle på friskole. Han startede derfor på Ellerup friskole, der desværre ikke eksisterer i dag. Han havde lige brækket sit ben, og vi mente, at han bedst kunne indhente det forsømte på friskolen, hvor de blandt andet havde små klasser. Så derfor blev det på friskolen, og det har jeg aldrig fortrudt, selvom det var en dyr investering. Vi prøvede engang at regne på det. I 80ér priser blev det til ca. 52.000,- pr. barn med 8 år i børneskolen og 3 år på efterskole og jeg har jo 8 børn, så alt i alt bliver det et helt pænt beløb.

Oplevelsen har vi selvfølgelig mange af. Vi fandt ret hurtigt ind i rytmen, da miljøet jo ikke var helt fremmed for os. Dengang var det jo også en forældreopgave at vedligeholde skolen og de omliggende arealer, og sådanne dage giver jo sammenhold. Af andre ting kan nævnes de forskellige fester, der blev holdt. Adventsfest med luciaoptog, hvor alle børnene lignede engle, bare denne ene gang om året. Juletræsfest med nisser og godteposer, historie og selvfølgelig sanglege og dans. Afslutningsfest med bål og taler for dem som forlod skolen. I flere år var der høstfest, hvor kun forældrene deltog, og vi havde selv madkurven med, og så blev der snakket og danset. En enkelt gang var det til folkemusik. Vi voksne har da også prøvet at være med til folkedans et par aftner, med rigtig leder og musik. Af andre ting, som kunne ryste folk sammen, var den årlige sommerudflugt til smørmosen, hvor alle børn og voksne var med.

I et skoleforløb over så mange år har der også været nogle brydninger. Jeg sad på et tidspunkt i bestyrelsen for Ellerup friskole, og at sidde der og skulle afskedige en lærer kræver mange og lange møder. Klokken kunne nemt blive både et og to om natten inden man fik diskuteret færdig, for så bare at starte op igen til næste møde. Ellerup friskole måtte desværre stoppe med sin skolevirksomhed, og selvom vi prøvede at starte en ny i Gudme, så gik det ikke. Børnene blev spredt for alle vinde, og det blev et meget trist juletræ det år, hvor vi skulle sige farvel til hinanden, i stedet for på gensyn.

Mine børn startede så i stedet på Ferritslev Friskole. Jeg husker stadig de første samtaler med Madsen, om der nu var plads til 3 mere på skolen, og det var der heldigvis. Her blev vi også inviteret til luciaoptog, krybbespil og alt det, vi så godt kendte, og usikkerheden ved den nye skole blev hurtigt lagt på hylden, for det var jo næsten det samme, som vi plejede. Det er næste de samme arrangementer, det samme hyggelige samvær på de forskellige arbejdsdage, og de samme undervisningsprincipper, som går igen, helt fra dengang børnenes far gik i Nr. Søby friskole. Der bliver lagt vægt på fortællingen, og det er det, børnene husker. Der bliver lagt vægt på den enkelte elevs evner og formåen. En ting, som jeg synes, kendetegner en friskole, er den tætte kontakt der er mellem hjem og skole. Det er en ånd som har dybe rødder, og som, jeg tror, forsat vil være i det danske skolesystem fremover.

Leave a Reply