Hockey på tapetet

Hockey på tapetet

Hockey på tapetet

Af Torben Hansen.

Der er jubilæum. Det er nok et af dem, som glider ud i glemslen, hvis jeg ikke lige får det nævnt her. I 2006, fra 19. januar kl. 10 til 20. januar kl. 10, fylder hockeystævnet 10 år. Det bliver vanen tro en svedig og larmende omgang. Og det bliver som sædvanlig en usædvanlig kraftpræstation af de børn, lærere og praktikanter der lægger krop til.

Om hockeystævnet er blevet en tradition, eller om det bare er noget, vi gør af gammel vane, kan være svært at afgøre. Stævnet er i hvert fald båret frem af nogle lærere på tre skoler, der hvert år siger til deres skemaplanlæggere: “Husk lige at lægge hockeystævnet ind i årsplanen”. Det gør vi blandt andet, fordi der hele tiden er børn på skolen, der spørger, hvornår det dog er dem, der skal til stævne. Eller de går rundt på gangene og synger nogle af de heppekor, som de lærte, sidst der var stævne på Ferritslev Friskole. Sågar 9. klasse kommer jævnligt og protesterer helt vildt over, at de nu ikke længere må være med, fordi vi har gjort det til et 7.-8. klasses stævne. Og så har jeg slet ikke nævnt de elever, som for længst er gået ud. De omtaler det også som noget særligt sjovt fra deres skoletid…

Spillet i sig selv er et rigtig godt skolespil. Det har de kvaliteter, at alle kan finde ud af det, og der er altid et rigtig højt aktivitetsniveau, når vi spiller. Og stadigvæk er der plads til boldekvilibristerne – hockeytroldmændende, der taktisk og teknisk løfter spillet, så det bliver smukt at se på. Uden for skolen findes det ikke i den form vi dyrker det her på skolen.

Det var faktisk Nr. Lyndelse Friskole, der fik ideen. De inviterede os i 1996-87 til at spille i deres lillebitte gymnastiksal 24 timer nonstop. Bolden skulle rulle konstant. Vores ældste klasse 7. kl. tog til Nr. Lyndelse. De overlevede døgnet og kom hjem, kravlende/skrålende/dansende, og havde oven i købet vundet. To år senere inviterede vi Sdr. Nærå med til stævnet. Kommunens friskoler var nu samlet en gang årligt og dystede på livet løs. Der blev indlagt lærerkampe. En om eftermiddagen og en igen kl. 03-04 om natten – et rigtigt dræbertidspunkt. Men alle stillede op og knoklede rundt – nærmest i søvne. Forældrekampen blev ligeledes en klassiker. I den “bedste sendetid” fra kl. 19-20. Det har som regel været de voldsomste kampe, hvor fallerede fodboldspillere og andet godtfolk har kæmpet, så blodet ind imellem flød på gulvet. Lærerkampene blev med tiden flyttet frem til kl. 06-07, så man kunne forsætte direkte på arbejde.

Samarbejdet mellem Nr. Lyndelse, Sdr. Nærå og Ferritslev Friskole forsatte frem til 2003. Undervejs i forløbet havde vi fået en fast 9. kl. etableret, og det betød at 7.- 8.- og 9. kl. tilsammen indeholdt for mange elever til stævnets rammer. Derfor bestemte vi os for, sammen med Sdr. Nærå, at gøre stævnet til et fast 7.-8. kl. arrangement. Nr. Lyndelse insisterede på at 9. kl. forsat skulle være med og forlod samarbejdet. Vi inviterede derefter Kertemindeegnens Friskole, og de har været med siden 2004. I 2006 spiller vi i Sdr. Nærå, og i 2007 er vi tilbage på Ferritslev Friskole.

På alle tre skoler bæres stævnerne igennem af et team af forældre, ældre og lærer, der tager sig af at brødføde de ca. 100 børn, som jo har et ekstremt energibehov. Alt dette nødvendige benarbejde har altid fungeret så godt, at det har lagt sig som en tryg og hyggelig dyne om børnene. Hos os i Ferritslev har vi kunnet trække på ældreklubben, som beredvilligt har svinget kødgryderne i køkkenet. Og hjemmebagt kage fra forældrene har det heller ikke skortet på.

Som idrætslærer har jeg altid oplevet disse 24 intense timer som en lang, spændende og udmattende rejse. Døgnet har vekslet mellem coaching, dommertjanser og korte pauser til mad/bad/hvile. Søvnforbruget begrænser sig til ca.½-1½ time. Ungerne har deltaget med meget stor entusiasme og energi. Enkelte går hele stævnet igennem uden søvn, men de fleste “dør” hen på natten og falder om i deres soveposer. Natten plejer iøvrigt at tilhøre Ferritslev Friskole. Vores unger og lærere er af uforklarlige årsager lidt sejere ud på de små timer, og har således reddet en del kvalifikationer til finalen i mørket. Finalen varer 3 x 10 minutter fra kl. 09 til kl. 10 fredag. Den er altid et inferno af svedige kæmpende kroppe og larmende heppekor.

Højdepunkterne under stævnerne er talrige. Der er selvfølgelig de sportslige, men det handler i lige så høj grad om de kammeratskaber, der opstår. De stille hyggestunder i spillebulen. Eller fælles flyderiet i klasseværelset mellem kampene. Jeg har gang på gang oplevet spillere eller hold, der pludselig spillede over evne. Alt lykkedes, og de blev helt høje af oplevelsen. Det er forrygende. Og så længe det er sådan at være til hockeystævne, gør vi det, og vil vi det, selvom weekenden derefter selvsagt går med til at komme til hægterne til mandag morgen igen.

Leave a Reply