Hvad ska´ vi med historien?

Hvad ska´ vi med historien?

Hvad ska´ vi med historien?

Af Birgit Jørgensen, lærer

Historie har mennesket haft, fra det begyndte at tale og fortælle. Først de gamles erindringer fortalt som myter og gennem årtusinder er historien gået hen og blevet en videnskab.

Historien er den samlede sum af alt, hvad vi ved om det, der er sker fra hukommelse, sladder, rygter, sagn og legender.

I perioder har det været moderne ikke at interessere sig for historien, man kaldte det at lade sig fængsle af fortiden, en flugt fra virkeligheden, og vi kan vel også idag spørge, hvorfor vi skal berette om dagen af igår, for mennesker lever idag og er egentlig mest optaget af, hvad der skal ske imorgen.

Har historien en funktion?

Ja, den har en funktion. På lige fod med kunst, litteratur og filosofi er den med til at formgive det enkelte menneskes mentalitet og personlighed.

Historien giver os forståelsen af at være vokset op i en gruppe, en religion, en kultur, en nation og med en fælles skæbne.

Fællesskabet giver tryghed og gør is til et folk. Ingen skal fortælle os, hvordan vi skal være danske. Erkender vi vores rødder, kan ingen tage gamle Danmark fra os. Er vi rodløse, er det som at bevæge sig i et rum uden vinduer, hvor man ustandselig løber panden mod muren.

Thi han har aldrig levet

som klog på det er blevet

han først ej havde kær.

Med Grundtvig opstår historien af folkedybet. Med Gnags´ sang: “Det er den dejligste morgen i hundred år” er Grundtvig opstået igen.

På det sidste er Dannebrog gået i danskerne. Vort ældgamle flag hejses i ansigtet på glade sportsfans overalt i verden. Vi kan snakke om Danmark, når det bare er på den rigtige melodi.

Det står enhver dansker frit at finde sin plads i orkestret i samspil med de andre.

Historien er alt det, der har skabt vores tilværelse – foruden det der er uigenkaldelig forbi: Det at fortælle om historien, at mødes med fortiden, at søge at forstå den og acceptere den som led i vores egen tilværelse, er en opgave, som ethvert slægsled må tage alvorligt.

Ved at beskæftige sig med historien udvides vores horisont og vores forståelse af os selv og de andre. Den historiske bevidsthed skal stimuleres i skole og hjem, således at børnene identificerer sig med den danske kultur.

Hent kraft af tid og rum

i går og gamle dage

vide vore lige han

har rødder langt tilbage.

Kravle i et klatretræs

lag af år og dage

se alt det, der skabte os –

og sol og røde tage.

Leave a Reply