Maleriet i musikken

Maleriet i musikken

Maleriet i musikken

Af Palle Pors, skoleleder.

Når nye forældre kommer for at få en rundvisning standser jeg altid og fortæller noget ganske bestemt nede ved det store maleri nede i musikken. Meningen med maleriet er at bruge det som inspirationskilde til undervisningen, som tager udgangspunkt for debat eller undren og ikke mindst som et flot maleri. Lene Schmidt-Pedersen som fik opgaven med at male billedet fik 3 kriterier, som jeg mente, der skulle være tilstede i billedet.

  1. …Billedet skal indeholde elementer fra kampen mellem natur og kultur.
  2. …Billedet skal rumme personbeskrivelser og historier fra den nordiske mytologi.
  3. …Billedet skal i billedsprogets magiske verden afslører vigtigheden af det talte sprog – modersmålet – poesien som kulturbærende faktor.

Jeg fortæller, at vi er en skole, der lægger megen vægt på at gøre deres børn til fortællende mennesker. Vi bestræber os på, at børnene i mange små og store sammenhænge skal være mennesker. Vi bestræber os på, at børnene i mange små og store sammenhænge skal være mennesker, der tør stille sig frem og fortælle en historie, tør lade sig vælge til elevråd, bestyrelser i foreninger, tør stille sig på scenen i teatersammenhæng og i det hele taget tør være udadvendt fortællende om sit eget liv eller en sag, de måtte brænde for. Børnene må aldrig være bange for til f.x. morgensang at række næven i vejret og fortælle hvad lige netop barnet har på sinde den dag. Det kunne være historien om, hvorfor mor og far kom for sent op, eller motivet på barnets nye trøje. Alt sammen er meget vigtigt at få fortalt, og vores opgave er så at skabe rum for disse fortællinger, så de kan komme videre end lige til det ene barns hoved.

Vi har for i øvrigt også kun ansat personale, der er fortællende mennesker og som mestrer det gode princip at kunne fortælle en historie, at kunne tage kontakt til et andet menneske gennem en historie gennem en fortælling. Faktisk er det en af de ting, jeg bider kraftigt mærke i, når vi har ansættelsessamtaler, uanset om det er til en lærerstilling eller en af de andre funktioner.

Der kan siges meget om, hvilke historier der så er gode, men de historier, som vi fortæller, er de historier, der altid er blevet fortalt i en Grundtvig-Koldsk friskole. Vi fortæller danmarks- og verdenshistorie, bibelhistorie, eventyr og historierne fra den nordiske mytologi.

Vi har fået billedet i musikken foræret af Marius Pedersen Fonden, blandt andet fordi det er et flot maleri, og en fryd for øjet hver gang det hviler på det, og jeg tror, børnene vil lagre billedet som et visuelt minde eller en af de rødder, de har med fra denne skole. Men vi bruger også billedet som en slags åndelig materialisering af de historier, som billedet viser. Der er masser af fortællestof i de mimiker figurerne har, i placeringen af alle guderne, farvevalget, symbolsproget i figurerne og så alle de grundfortællinger, der ligger i billedet.

Grundfortællingerne fortæller jeg så mange som overhovedet muligt, og som grundregel fortolker jeg ikke billederne, men lader fortællingen stå alene. Det er så op til hver enkelt barn at fortolke fortællingen. Jeg betragter alle fortællingerne som livets grundfortællinger, som en slags knagerække hvorpå man kan hænge sit eget liv eller få næring til sit eget liv. Hvis man selv er ude i en af livets store storme, er det godt at have en grundfortælling i baghovedet, der kan støtte en i den svære situation, man er i. Det er godt at vide, at andre har prøvet noget lignende, at man ikke er den eneste i verden, der for eksempel er blevet svigtet af sin bedste ven, eller at man har oplevet døden på nært hold. Alle disse “store” oplevelser eller oplevelser, som menneskelivet er så fuldt med, og som ingen af os slipper for, og det skal vi heller ikke, dem kan jeg frit og uden specifik grund fortælle om via gudeverdenen og grundfortællingerne fra den nordiske mytologi.

Fortællingen som undervisningsmetode er fremragende, idet børnene helt fra de var spæde har hørt på mor, på far, på alle, der gad fortælle en god historie og har dermed vænnet sig til at lytte. Det at kunne lytte er bestemt ikke alle børn beskåret i dag. Faktisk er er rigtig mange, som har meget svært ved at koncentrer sig så lang tid af gangen uden at skulle være i centrum selv. Men for at give plads til fortælleren, skal det enkelte barn trække sig lidt tilbage og give plads til et andet menneske. Det er godt og sundt for alle at prøve og måske tilegne sig som et karaktertræk, det at give plads, give rum til at andre mennesker kan fortælle deres historie. Men det skal jo ikke ende med, at det kun er det, at børbene skal kunne trække sig selv tilbage og vige skuepladsen til andre, nej det skal ende med, at hver enkelt barn skal kunne evne at træde ind i fortællerens rolle, at turde bemægtige sig fortællerens store force, nemlig at fængsle alle tilhørerne med sin fortælling. Denne fortælling kan have rod i noget fagligt, der skal fremlægges, alle børnene skal her på skolen utroligt tit fremlægge store og små ting til morgensang, på klassen, og på scenen til et stykke drama. Faktisk slutter de store af i 8. og 9. klasse med at fremlægge deres projekter og foredrag for hinanden og deres lærere og forældre.

Flere vil så nok lidt skeptisk spørge, om ikke det er lidt gammeldags at fremhæve disse historier som noget specielt, som noget der kan være børnene til glæde i morgendagens dynamiske og hypermoderne samfund. Ikke for mig. Jeg tror, at disse fortællinger og fortællinger fra eventyrenes verden, bibelhistorier og den reelle viden fra verdens- og danmarkshistorien er med til at give rod, at fæstne vore børn til den verden, de nu tilhører og ikke flimre rundt i anderledes kultur- og livssyn og måske falde for nyreligiøse tiltag som f.x. scientologi eller moon-bevægelsen, som måske har andre end religiøse mål.

Jeg tror ikke på, at et menneske, der kan sin egen grundfortælling og dermed på den måde har udviklet et stort og godt rodnet, kan væltes lige så let, som det menneske der ikke kender det kristne grundsyn indefra, der ikke har grundfortællingerne i orden, der aldrig har hørt om eller troet på, at i eventyret ligger lykken altid gemt, og at et rigtigt eventyr altid ender godt. Mange moderne mennesker tror ikke længere på historiens magi og overlevringens kraft. Det er synd for dem.

Leave a Reply