Minder fra Ester Nielsens skoletid

Minder fra Ester Nielsens skoletid

Minder fra Ester Nielsens Skoletid, 1907-1914

1907 kom Johanne Hjortdal som lærerinde i friskolen. Jeg var da 6 år og havde ikke lært bogstaverne, men hun ville helst havde, at jeg lærte dem, inden jeg kom i skolen, for hun ville indføre det nye, at børn skulle lære bogstaverne ved lydmetoden, så jeg begyndte i skolen og lære at stave på den måde.

Johanne Hjortdal, som lærer på Ferritslev Friskole

Johanne Hjortdal var god til at fortælle bibelhistorie og danmarkshistorie. Hun lærte os mange sange, som passede til det fortalte, og vi sang altid før og efter hver time. Vi gik kun i skole hver anden dag. Vi havde et langt middagsfrikvarter, hvor vi gerne var henne i Lodskov for at lege, når det var godt vejr. Vi byggede hytter, samlede grannåle at sidde på, så det var godt at have et solidt forklæde på til at samle i. Dengang havde vi piger altid forklæde og træsko på vi gik jo til skole. Det var langt for dem fra Nyhave og Kallehave.

Johanne Hjortdal ville ikke finde sig i, at folk ikke var præcise, så når der var møde, blev døren låst 10 min. efter den fastsatte tid, så lærte folk at komme til tiden.

Tavle og griffel

Dengang brugte vi tavle og griffel både til skrivning og regning, så havde vi en lille flaske med vand til at stænke på tavlen, når den skulle viskes af med en klud, og var griflen blevet tyk at skrive med, hvæssede vi den ude på trappestenen. Når vi så kom i 3. og 4. klasse fik vi skrivebøger og måtte skrive med pen og blæk, der kunne ofte blive slemme blækklatter både i bøger og på borde.

Når vi skulle vaske hænder, var det jo ved brønden ude ved legepladsen – og der hang en kop, som vi alle kunne drikke vand af.

Efter Johanne Hjortdal kom Morten Nielsen

Efter Johanne Hjortdal fik vi Morten Nielsen til lærer. Han var fra Fjaltring i Vestjylland og var så optaget af naturen. Vi havde nogle dejlige timer i botanik. Vi skulle tage blomster med i skolen, og vi var også tit på tur, hvor vi samlede blomster og sad på grøftekanten og studerede blomsterne – hvad familie de hørte til, hvor mange støvdrager de havde ovs. Jeg husker særlig en tur, vi gik til Fjellerup sø, ved Ryslinge. Så holdt vi hvil en gang imellem, og så fortalte Nielsen, om det forskellige, vi så.

Han fortalte også om strandinger ved Vesterhavet, dem havde han oplevet flere af. Så sang vi: Der blæste en storm ude i Kattegat – den er jo også så dramatisk.

Efter de første år, var der giftermål

De første år havde han en søster til at passe huset for sig. Men så blev han gift med Dagmar, som også var fra Jylland. Jeg husker tydeligt, da de kom efter brylluppet. De blev hentet ved stationen med hestekøretøj om aftenen, og vi var samlet i skolen, og der var levende lys i alle vinduerne. Dagmar blev en god skolemor. Hun havde håndgerning med pigerne, og Nielsen havde husflid med drengene.

De fik efterhånden børn, dem måtte vi også komme ind og se. Og sommetider hjalp vi piger Dagmar, når der skulle rulles tøj – eller pudses vinduer ovs. De fik ikke så stor en løn dengang, så det hændte, vi havde forskelligt med til dem. Det kunne f.eks. være når vi havde slagtet – eller plukket frugt.

Jeg glemmer ikke en morgen, jeg kom derind, og Nielsen sagde; God morgen – har du hørt lærken i dag? Nej – jeg så flov – for selvfølgelig havde den nok sunget – men jeg lyttede altid til den siden – også nu.

Nielsen var ofte med i vor leg – særlig når vi spillede langbold. Var der een, der havde fødselsdag, fik vi en god historie eller oplæsning – eller en times langbold.

Leave a Reply