Mod på den lille skole

Mod på den lille skole

Mod på den lille skole

Af Palle Pors, skoleleder

Med denne overskrift vil jeg gerne have lov til at give mit bud på, hvorfor mange forældre vælger en skole som vores. Der er mange grunde, men et af de væsentlige for de fleste forældre er det faktum, at vi er en lille skole.

Samtalen med forældrene

Jeg har altid en samtale med eventuelt kommende forældre, hvor de kommer for at s skolen og fornemme stemningen i skolehverdagen. Jeg foretrækker klart, at de kommer en ganske almindelig skolehverdag, men det kan jo ofte være vanskeligt for forældrene, men så tager vi en aften eller en weekend. Det er mig, der fortæller og “praler” af vores skole, hvordan vi har det med hinanden, hvad vi arbejder med, og hvilke ideer der bærer vores skole. Et af hovedpunkterne er, at jeg beretter om, hvor gode forældre vi har, og hvor meget I bakker os op i al vor gøren og laden her på skolen. Jeg forsøger at skære ud i pap, at vi forlanger meget af os selv som ansatte, meget af børnene og selvfølgelig også meget af vore forældre. Jeg fortæller om, at denne skole ikke blot er en skole for børnene, men for hele familien, og at vi stræber mod, at alle skal føle sig hjemme i det folkelige fællesskab, som denne skole altid vil være. Vi vil ikke være en institution med professionelle kølige undervisere og et faktuelt og rationelt læringsklima. Vi vil være hjemmets forlængede arm hvor barnet kan få lov til at udvikle sig, mellem mennesker af kød og blod. Mennesker der også handler efter deres overbevisning, følelser og intuition. Vi vil skabe en skole, hvor hjem og skole er sammen om den fælles opgave, det er at sikre en positiv udvikling for børnene. En skole, hvor også forældre tør tage ansvar for deres barns og skolens udvikling. Disse forhold og en masse andre, sidder jeg og fortæller om. Forældrene har ofte en del spørgsmål, og det bliver normalt et par timers god snar.

Har vi en inderkreds og yderkreds?

Her forleden var der en nuværende forælder, der gjorde mig opmærksom på, at der finder et begreb der hedder “inderkreds” og “yderkreds” i enhver friskolekreds. Jeg har jo altid været blåøjet naiv og aldrig turde spørge, om det måske også var sådan hos os. Om vi også har en gruppe forældre, der tilhører inderkredsen, og en gruppe der tilhører yderkredsen? For at bevare dette spørgsmål skal opfattelsen af kredsene jo defineres. Min definition bliver præget af den definition, som Dorte Thirslund bruger i i bogen: “Friskolelærerens Livsvilkår”.

Yderkredsen

Forældrene bruger skolen, fordi den er der, og de føler sig ikke specielt ansvarlige overfor den. Enkelte tager den, fordi de mener, at det er en privatskole, hvor det måske er finere at have deres barn placeret.

Forældrene betragter skolen som en bedre børneskole for deres børn, og i og med de betaler for den, har de ydet deres del til fællesskabet. Forældrene har det med at stille store krav til skolen, uden at yde de store ofte den modsatte vej. Der er et personligt engagement til lige netop de arrangementer, der har med ens egne børn at gøre.

Inderkredsen

Forældrene er selv folkeligt og kristelig vakte, og ønsker den samme lykke for deres børn. De vil have børnene oplivet og oplyst i skolen, og kommer der selv af samme grund. Friskolen er for dem et sted, hvor man ved møder vokser, får lyst til livet og afklares sammen. Friskolen er ikke bare en løsning på egne problemer, men den er også deres bidrag til det folkelige oplysningsarbejde, til det store fællesskab. Inderkredsen ofre ofte over evne, for at holde friskolen oppe, og er ofte årsagen til at skolekredsen overlever svære tider, økonomiske nedture og de kriser af idelogisk art enhver skole kommer ud i. Disse forældre møder på skolen til alle arrangementer, og er blandt dem der altid stiller sig selv til rådighed.

Jeg ved, at vi kun har ansatte, der tilhører inderkredsen, for man opfatter det som mere end en arbejdsplads. Alle ansatte her opfatter det som en livsstil at være ansat på denne skole og godt for det. Men hvordan er det så med forældrene? Tilhører vi alle inderkredsen? Skal vi alle tilhører inderkredsen?

Jeg tror ikke på, at I alle føler, I tilhører inderkredsen, og jeg tror også, at vi må acceptere, at der altid vil være nogle enkelte, der står i yderkredsens periferi. Og måske står de der, fordi de uforskyldt er kommet der, enten p.ga. at de er helt nye forældre, at de har svære tider på det personlige plan, i arbejdslivet, eller også står de der selvvalgt. Denne skoles opgave, og dermed ALLES opgave er, at få alle til at føle sig hjemme her på skolen, at få alle til at rykke mod centrum, ind mod fællesskabet varme midte. Jeg tror nemlig på, at jo højere engagement for det store fællesskab, des bedre er muligheden for at skabe den børneskole, som alle vi forældre ønsker for vore børn. Det bliver dermed også en stor del af min opgave som skoleleder, at bekymre mig om det liv der foregår i skolen, og i skolens sfære. Og denne opgave er kær, men meget mere omfangsrig end jeg regnede med, da jeg startede som skoleleder. Der skal snakkes en del og drikkes meget kaffe.

Min vision er at alle, ligesom jeg altid selv gør, vil sige MIN skole, når I taler om skolen. Når jeg hører det blandt Jer forældre, så ved jeg, at I føler Jer hjemme, og at I dermed er med i inderkredsen. Hvor mange der er i inderkredsen ved jeg ikke, men mange er der. Det jeg stræber mod er, at vi/I alle er på vej mod centrum og vel at mærke det samme centrum.

Leave a Reply