Ferritslev Friskole årsskrift 1996 – Mødet med friskolen

Ferritslev Friskole årsskrift 1996 – Mødet med friskolen

Ferritslev Friskole årsskrift 1996 – Mødet med friskolen

Af Palle Pors, skoleleder.

1996 var året megen ståhej om danske friskoler generelt, men også specifikt, da flere friskoler i 1997 må køre uden tilskud fra staten i 6 måneder. Tvindskolerne blev set efter i sømmene, og vi fik en lov i sommeren 96, der gjorde, at flere Tvindskoler nu må klare sig alene ved hjælp af deres skolepenge og øvrige indtægter.

Det er meget svært, da langt den største del af en skoles indtægter kommer fra statslige tilskud. Spørgsmålet er så, om det var retfærdigt, om det var grundlovsstridigt, og om det var i pagt med den skolefrihedstradition, vi hidtil har fungeret under. For mig at se hænger denne frihed, der er fundamental, sammen med den forpligtigelse af alle, der har noget med friskoler at gøre, gør deres yderste for at værne om den frihed, vi har.

Allerede nu kan jeg som skoleleder mærke en yderligere bureaukratisering af den daglige administration. Der er flere kontrolled, vi skal igennem, flere skemaer og oplysninger, der skal fremskaffes til ministeriet, og det er bestemt en kedelig udvikling.

Men jeg forstår godt ministerierne og den til enhver tid siddende minister. De forvalter offentlige midler og har ansvaret. Jeg mener ikke, friskoler generelt er udsat for hetz eller overdreven tilsyn. Der, hvor vi er kommet, har vi selv bragt os.

Og når jeg vover den påstand, at vi selv er skyld i denne øgede bureaukratisering, er det fordi, jeg som skolemenneske opfatter mig som i familie med efter- og højskoler. Og sommerens debat, lovændringer og efterrationaliseringerne har givet mig den klare opfattelse, at vi selv har en stor del af skylden i vores nuværende situation.

Frihedstanken i skolelovgivningen har altid været bygget på en grundlæggende tillid mellem den enkelte skole og ministeriet, og denne tillid er åbenbart trådt under fode på en del skoler, og derfor sker der det, der sker.

Som frie skolefolk og frie skoler bør vi så rette blikket indad og ikke mod ministeriet eller det politiske system. Det er så nemt at give sorteper videre.

Jeg vil langt hellere, at vi brugte kræfterne på at samtale og diskutere indbyrdes og så finde holdbare løsninger på det problem, at enkelte skoler skal have hjælp til at forstå denne frihedstradition. For at mig se handler det om, at vi alle skal værne om denne tradition, ellers er vi snart i stue med folkeskolerne og andre skoleformer, der idé- og holdningsmæssigt er centralt styrede.

Jeg håber, alle danske frie skolefolk i fremtiden vil gøre deres yderste for at bevare vores skolefrihed.

Leave a Reply