Når børn søger mod ruiner og mørke kældre

Når børn søger mod ruiner og mørke kældre

Når børn søger mod ruiner og mørke kældre

Af Niels Jægerum, seminarielærer i Hjørring.

Vi har inviteret Niels Jægerum til at komme og holde foredrag her på skolen den 23. januar og han har sine meninger om børn. Han mener at børn opdrages på skåneprogram og opfordre forældre til at slippe kontrollen og give børnene mod på livet.

Han skriver blandt andet:

Børn skal nok klare sig, hvis de har lært at klare sig. Men alt for mange forældre tager livsmodet fra deres børn ved at skåne dem fra livet. I forældrenes iver på at give børnene et godt liv, glemmer de at ruste børnene til livet og i stedet opdrage dem på det man kunne kalde et “skåneprogram”.

Kom og red mig far

En dreng fra 4. klasse skulle på en lille cykeltur med sin klasse. Drengen var tilsyneladende vant til at blive transporteret i bil og havde svært ved at følge med. Han nægtede at køre videre og smed sig i grøften og hev mobiltelefonen frem for at ringe til sin far. Faren kørte fluks ud og hentede drengen og hans cykel. Da de i bilen indhentede resten af flokken, sagde han vredt til læreren, at han syntes, de skulle indføre en regel på skolen om, at der skulle være plads til sådan en dreng som han havde. Det gør vi da bare, svarede læreren og indførte fra den dag en regel om, at det var forbudt at medbringe mobiltelefon på ture med skolen…

Man fristes til næsten at leve livet for sit barn. Men faren, som “redder” sin søn fra at blive træt at at cykle, bekræfter bare drengen i, at han ikke kan selv og tager livsmodet fra ham. Vi giver ikke vore børn styrke ved at vise dem, hvor dygtige vi er til at klare skærene for dem!

Tilværelsen bliver usigelig let

En mor fortalte mig en dag, at hun ofte greb sig selv i at stå og formane sin store teenagedreng om, at han skulle huske at se sig for, når han skulle over vejen om morgenen. Hun var helt derude, hvor hun næsten havde lyst til at cykle turen for drengen for at være sikker på, at der nu ikke skete ham noget, og at hun kunne slappe af. For det er jo sådan, at når vi slapper af, anstrenger børnene sig. Og omvendt…!

Jeg er meget optaget af, at vi som moderne forældre har så stort et ønske om at skåne vore børn for en hvilken som helst form for smerte. Bare det regner eller der er lidt modvind, bekymrer vi os for, hvordan de nu klarer sig.

Problemet er, at vi stille og roligt piller kampgejsten og livsmodet ud af børnene. Bare du knipser med fingrene, bliver du reddet fra problemet! Men hvis der ikke er noget, du skal overvinde, bliver tilværelsen ulidelig let. Og det kan måske være noget af forklaringen på, hvorfor så mange unge har lyst til at forlade livet.

Vi voksne er så bange for forandringer og frygter hvad der sker rundt om det næste hjørne. Måske er det oplevelsen af den stigende usikkerhed, som gør, at vi ønsker en større sikkerhed for vores barn. Barnet bliver på den måde bærer af familiens sikkerhed. Men børn vil ikke være sikre! Børn vil leve livet og tage en risiko. De vil klatre i de høje træer og balancere på de glatte sten – hvis de ellers kan få lov.

Følelser skal leves ud

Hvor får børn muligheden for at udvikle modstandskraft, hvis de hele tiden bliver reddet og kan leve et komfortabelt liv? Og ud fra hvilken antagelse tror man, at det befordre et godt børneliv, at vi voksne hele tiden har check på det, hvad de gør? Vi har en tendens til at overvåge og sikre os og kræve opsyn og kontrol, hvis vi ikke lige netop har dem ved vores side.

Børn har følelser, de skal have levet ud for at blive ved med at være hele. Måske starter det med, at de finder en regnorm, som de hiver i, til den går midt over. Derefter putter de den i munden og opdager, at den smager af jord. Eller de begraver døde fugle og graver dem op igen efter et stykke tid for at se, hvordan de ser ud… Jeg tror på, at børn skal lære at se forskel på det lyse og det mørke, det kolde og det varme, det friske og det rådne. Men det lærer børn kun ved at have fingrene langt ned i begge dele. Uden at vi voksne griber ind og råber: Pas På! Lad Være! Hold Op!

Børn søger mod ruiner og mørke kældre. De finder altid udhuset med det rådne tag og elsker det ru og uberegnelige. Det gjorde vi også som børn. Men giver vi vore børn lov til det i dag?

Jeg er bange for at det er her, vi kan finde forklaringerne på, at de unge har behov for at skeje ud og leve ekstremt på sprut og ecstacy i den farlige alder mellem 16-20. Jeg kan i hvert fald godt forstå, at de får behov for det, hvis de er vokset op i en sikkerhedskabine.

Leave a Reply