Nærbilleder viser detaljen men ikke perspektivet

Nærbilleder viser detaljen men ikke perspektivet

Nærbilleder viser detaljen men ikke perspektivet

Af Finn V. Poulsen, forælder og formand.

Temaet for årsskriftet 2003 er nærbilleder. Vi kender alle fascinationen af et nærbillede. Det fascinerende ligger i detaljerigdommen, og ofte i nogle overraskende mønstre der ligger gemt i en ellers hverdagsagtig ting. Til gengæld ved vi også, at når man kommer tæt nok på med kameraet, kan man kun se detaljen. Perspektivet er væk, og det kan ikke længere ses, om den stikkende myg sidder på menneske eller dyr.

Videnskaben benytter sig også i høj grad af nærbilleder. Opløsningen på måleinstrumenter bliver stadig bedre, og man rykker bestandigt grænsen for hvad der kan måles og registreres. Det bidrager til en stadig bedre forståelse af naturens gåder og sammenhænge.

Et eksempel på betydningen af et nærbillede er James Watson og Francis Cricks opdagelse af DNA-molekylet. En opdagelse der blev offentliggjort 25. april 1953 i Nature, altså for 50 år siden i år. Opdagelsen var i høj grad baseret på et nærbillede nemlig et røntgenbillede af våde DNA-krystaller. Billedet afslørede et sort kryds på hvid baggrund, og tolkningen af billedet viser, at DNA-molekylet er dobbeltstrenget og afslørede afstande i molekylet ned til 3,4 Ångstrøm. Det må i sandhed siges at være et nærbillede de der går 10 mill. Ångstrøm på en millimeter. Det berømte billede er imidlertid ikke taget af de to berømte forskere, men af Rosalind Franklin, en rival i kapløbet om at finde strukturen af arveanlægget hos mennesker, dyr og planter. Franklin havde således taget røntgenbilledet ca. et år før Watson og Crick løste gåden, men hun tillagde det i først omgang ikke stor betydning. Kun fordi en kollega til Franklin viste røntgenbilledet til Watson kom der fart i udviklingen. Watson kunne tolke billedet og sætte det i sammenhæng med andre opdagelser omkring DNA-molekylet, og sammen med Crick byggede han en model af DNA-molekylet. Det var således ikke Franklin, som jo fremstillede det berømte billede, der løb med berømmelsen, men derimod Watson og Crick. De forstod at tolke det og sætte det i det rette perspektiv, og de tilskrives derfor opdagelsen af DNA. Franklin blev end ikke nævnt i Watson og Crick´s takketale, de de modtog Nobelprisen i medicin i 1962 for opdagelsen af DNA-molekylets struktur.

Skal man drage en morale af historien i skoleperspektiv må det være, at perspektivet ofte giver mere mening end et detaljeret nærbillede. Den fremherskende tendens i nutidens skoledebat er ofte, at ting skal forklares ud fra konkrete målbare størrelser – altså et udvalg af nærbilleder. Der er fokus på karakterer og faste mål for vad et barn skal nå på de enkelt klassetrin og selv friskoler som vores skal stille det endelige mål for elevernes færdigheder til offentlig skue – nemlig afgangskaraktererne fra 9. klasse.

Dette afspejler jo ikke friskoletanken, selv om Palle har svært ved at skjule stoltheden over sidste års resultat – når nu det skal være sådan. Det er imidlertid vigtigt at fastholde tanken om disse måletal som det de er – nemlig et nærbillede uden perspektiv. Et nærbillede hvor det er undervisningsministeriet der holder kameraet og præcis udvælger, hvad der er i fokus og dermed hvad billedet viser.

Vi skal selv huske at sætte disse målinger i perspektiv og selv vægte det vi finder vigtigt. Der er for mig en række ting, der er nok så væsentlige, men ikke bliver målt og vejet. Det at mine børn tager glade i skole (næsten) hver dag, at se børnenes iver i skoledagen og at se resultaterne ved diverse arrangementer, udstillinger på skolen. Det er for mig perspektivet af et trygt og godt skolemiljø og for mig kan dette aldrig opvejes af om “vores” karaktergennemsnit er et halvt point over eller under landsgennemsnittet.

Leave a Reply