Nærbilleder…nærhed

Nærbilleder…nærhed

Nærbilleder…nærhed

Af Kirsten Henriksen, forælder.

Vi ser med forskellige øjne, ud fra forskellige synspunkter, holdninger til livet og ud fra forskellige ophav – eller “ser” vi overhovedet?

Nærbilleder er for mig de glimt der bliver siddende på nethinden af mit indre, de billeder jeg bevarer inderst inde, de billeder jeg “vokser” af og som styrker min sjæl og psyke.

Ligesom det vi oplever ved de sammenkomster på skolen, hvor vores børn udtrykker sig igennem skuespil, musik eller på anden vis optræder med hele deres entusiasme og sjæl lagt i deres proformens, se børnenes glæde og begejstring ved at vise hvad de kan, se samspillet mellem børn og voksne. Begejstringen ved børns glæde er for mig så afsmittende, at man nærmest må være følelseskold for ikke at blive smittet.

Give plads – se hinanden – give hinanden gode oplevelser, have overskud til hinanden, bevare spontanitet og optimisme.

Have overskud til at se i nærbilledet, se hvad der rører sig både i huset ved siden af, på skolen eller i børnehaven – ikke kun i spørgsmålet om at have overskud til at se, men også i spørgsmålet om at turde “se”… gøre noget ved det man ser, kommentere det man ser. Hvis noget er godt, er det altid nemt at udtrykke sine følelser, men at turde give sin mening til kende eller at give udtryk for en forkert handling er straks værre… vi skal turde give vores besyv med – skidt eller godt. Kritik er nødvendigvis ikke kun dårlig, kun når den flader ud i meningsløse ord og sætninger – sårende, men det er svært at være modtager af dårlig kritik, hvis man selv føler, at ens handling er det eneste rigtige og lige netop der, er det specielt svært at være modtagelig for endog positiv kritik. Det er svært og vel egentlig noget v arbejder med hele livet.

Nej, vi må ikke have mere travlt end, at vi også kan finde dybden og overskuddet i os selv. Overskud til at vi kan se og accepterer, at man nu en gang er forskellige – at vi opfatter situationer, oplevelser – sagt som usagt – forskelligt. For er det ikke netop forskellighederne ved os, der gør nærbillederne så farverige, nuancerede og spændende…!

Leave a Reply