Noget om identitet…

Noget om identitet…

Noget om identitet…

Af Kirsten Aabenhus, formand for skolen.

Hej, der er Kirsten – Goddag, mit navn er Kirsten Aabenhis.

Ja, du har mødt samme person, men du har nok ikke samme opfattelse af personen, hvis du ikke kender mig.

1. version er meget uforpligtende og dermed også intetsigende.

2. version er meget formel og kan måske virke frastødende og arrogant, men jeg tror, at denne nutidige hej-kultur er udtryk for en overfladisk og intetsigende kontakt. Det, at man har et efternavn og nævner det, sætter én i bås, forstået på bedste måde. Det knytter til de rødder, som er vigtige for os alle, som giver os fællesskab i vor familie og slægt og dermed identitet.

Vor tid har også udvisket faggrænser. Det er ikke så traditionsbundet at vælge erhverv, og det er positivt på mange måder, men det, at ens far var landmand, købmand eller vognmand, gav identitet, man var en del af noget. Jeg tror, at mange af vor tids børn og unge mennesker ikke kender deres forældres arbejdsplads og dermed ikke en stor del af deres hverdag og dermed ikke får den faglige stolthed, der tidligere hørte de forskellige fag til.

Jeg synes, jeg ser et lille tegn på manglende identitet blandt de unge. De søger at uniformere sig i deres påklædning, hvilket f.eks. firmaet ADIDAS har stor succes med p.t. Jeg kunne ønske mig, at firmaet ville fremstille cykellygter og hjemmesko, så det blev en del af uniformen – det var en spøg!.

Desværre er den daglige debat i hjemmet mellem voksne og børn for en stor del afløst af TV-debatten, så det er meningerne og indtryk fra TV og ikke diskussionen i familien, der danner baggrund for stillingtagen og engagement i samfundet. Dette bevirker, at mange bliver inaktive i forhold til religion og politik og reagerer med hovedrystende politikerlede og afstandtagen til gammelmandssnak, da de føler afmagt.

Det er derfor nu vigtigt, at vi som forældre og undervisere åbner debatten og ruster vore unge med en identitet på baggrund af vor kultur, så de ikke ruster sig med vold efter TV-modellen.

Jeg tror, at vore unge mennesker i det næste årti vil få meget vide rammer at uddanne sig i.

Tidligere fik man som jyde en praktikplads på Fyn (og det var langt væk). Inden længe kræver en brugbar uddannelse ophold i andre EU-lande, hvad enten vi er for eller imod. Endelig- og ikke mindst, er vi jo blevet en broget skare af danskere, og denne situation er svær at tackle. Det giver udslag i vold og fremmedhad. Derfor er mit budskab, at det som aldrig før er vigtigt at kende og respektere er vor kultur, så kan man føle sig dansk uden at hade og frygte andre fremmede.

Dermed skaber vi respekt uden at anvende vold. Jeg oplever nu, at mange fremmede ser ned på os og mister respekten p.g.a. vores ligegyldighed i forhold til vor moral og ansvarlighed for hinanden og vore familier.

Det var nogle af mine tanker om den personlige identitet.

Jeg mener også, at friskolen – her tænker jeg også på vores skole, skal identificere sig i det kulturelle/kommunale landskab. Jeg mener, det er vigtigt, at vi gør opmærksom på, hvem vi er, og hvorfor vi er her. Forstå nu ikke, at vi skal være hverken ringere eller bedre end andre omliggende skoler. Nej – vi skal være os selv bekendt og være stolte af at forvalte det frie skolevalg, som er enestående dansk. Det kræver, at vi som forældre føler os forpligtigede i fællesskabet og er i åben dialog med hinanden med respekt for hinandens forskellighed.

Et andet forpligtende fællesskab har vi i forhold til det omliggende samfund, vi kalder kommunen, som vi er en del af. Derfor har vi kontaktet kommunen i forbindelse med budgetlægningen, så vi kan være i stand til at forstå hinandens handlinger. Vi vil ikke hyle med i koret “det er samfundets skyld”, men tage ansvar og ikke “blot” modtage et kommunalt tilskud.

Vor skole – vores måde at drive skole på har dybe rødder, og vi er forpligtigede til at følge skolens formålsparagrad fra 1929 – §1 lyder:

“Foreningens navn er Ferritslev Friskole og dens formål er at opretholde Ferritslev Friskole væsentlig på sit grundlag, at hjælpe forældre, der har skolesøgende børn til selv at sørge for deres børns undervisning, nærmest i overensstemmelse med Kold og Grundtvigs skoletanker”.

Det er vor fælles opgave, at efterleve dette med en identitet, der har relation til vor tid.

Leave a Reply