Originaler som provokation og inspiration

Originaler som provokation og inspiration

Originaler som provokation og inspiration

Af Palle Pors, skoleleder.

Genne de sidste år har jeg på skolens vegne købt et enkelt eller to stykker kunst. Jeg har ind imellem været heldig at få tilskud til nogle af disse køb fra forskellige fonde, og efterhånden synes jeg, at vi er ved at være godt forsynede.

Min ide med at købe kunst, her tænker jeg først og fremmest på malerier, er at børnene skal udsættes for visuelle indtryk, de måske ikke får til daglig. Vi kunne godt have indrammede plakater hængende på vore vægge, opslagstavler med massevis af opfordringer til at støtte diverse landsindsamlinger, eller spille håndbold i RIF, og hvad sådanne opslagstavler ellers kan indeholde. Jeg vil gerne sørge for at børnenes øjne får et bombardement af god kunst at hvile på, blive provokeret af og måske inspireret af. Derfor skal vi have kvalitetsbilleder hængende på vore vægge, det skal være originaler, der hver især fortæller sin historie. Sådan kan vi præge børnene til at værdsætte det originale menneske frem for kopimennesket. Og selvfølgelig handler det også om en æstetisk dimension, idet jeg hele tiden har arbejdet mod, at vores skole også skal have et æstetisk udtryk for alle os, der færdes her. Nøjagtig som vi også har det derhjemme.

Jeg ved godt, at det er min mening om kunst og dermed min kunstsmag der p.t. pryder vore gange, men min efterfølger kan jo så sælge det jeg har købt og pryde hverdagen med sin egen holdning. Jeg er glad for alt hvad vi har hængende på væggene, og her til vores 145 års fødselsdag gav vi os selv endnu et par malerier. Og jeg vil gerne lige fortælle om baggrunden for disse to billeder.

Gennem mange år, så længe “man” kan huske, har vi haft to billeder hængende på vore vægge. Det er ikke originaler, men tryk af henholdsvis Kold og Grundtvig. Trykkene er ikke særlige livlige, men tværtimod mørke alvorstunge og dystre i udtrykket, og farve valget svinger i nuancer mellem sort og hvidt mest hældende til det mørke. Alt i alt et par billeder der signalere tungsind, statelighed, urokkelighed og en knivspids fundamentalisme. Hvis ikke man kendte til deres tanker og deres virke, ville man som ny forældre løbe skrigende bort, hvis det blev fortalt, at inspiratorerne til vores skoleform gav dette udtryk videre.

Derfor har jeg besluttet, at få lavet et par originale billeder af de to herrer, der vil give et mere moderne visuelt udtryk af de to. Jeg fik anbefalet en kunstner der hedder Karsten Auerbach og efter et par samtaler med ham, fik han opgaven. Han spurgte os, der var til møde med ham ud om vores opfattelse af de to mennesker. Han noterede, og derefter har han så selv skabt resten. Karsten har ry for at bruge stærke farver, og det var en af de ting, jeg faldt for, desuden var jeg meget tryg ved hans dybsindighed som menneske, så opgaven skulle nok blive løst på forsvarlig vis. Han lavede sin egen research, lavede et par skitser og ringende så aftenen før vores 145 års fødselsdag og fortalte at nu var billederne færdige. De var ikke tørre endnu, men jeg måtte gerne hente dem.

Resultatet har jeg vist og fortalt om til mange mennesker siden da, og billederne har fået deres placering på den bedste væg i biblioteket. Vi er meget glade for dem, og de har straks vundet indpas i vores hjerter, som en del af vores skole.

Vi har dog diskuteret livligt om billederne, hvorfor de ser bort fra hinanden, hvorfor har Grundtvig grønt skæg, og hvorfor har Grundtvigs blik retning opad og Kolds mere lige ud, hvorfor farvevalget er så forskelligt hos de to personer, o.v.s. Men det at diskutere kunsten, og hver især tolke og få noget ud af det, er det vigtigste ved god kunst.

Det at have en samtale om kunsten, det at tale om ideen bag værket, udførelsen, provokationen i kunsten er vigtig at give videre til vore børn. Det visuelle indtryk i de øvrigt får fra deres omgivelser, kan ofte være lidt sparsomme på kvalitet. Netop derfor er det vigtigt, at opdrage dem til at se med kritiske og kvalitative øjne på de visuelle bombardementer de får via computeren, TV, og i deres dagligdag i øvrigt.

Selvfølgelig er det ikke nok med, at vi som skole har kunst hængende på skolen, vi må bestemt også have andre strategier for at dæmme op for de påvirkninger børnene i øvrigt får. Og her bliver et fag som billedkunst et meget vigtigt fag. Faget har mange facetter i sig og kan angribes fra mange sider, men der hvor jeg mener, det har sin helt store mission er i forhold til at lave en undervisning, der bevarer glæden hos det enkelte barn, ved at udtrykke sig via et billede, en skulptur eller på anden vis. Og der kan bestemt være mange gode grunde til at man som barn bevarer denne glæde, som jeg i øvrigt tror at barnet er født med. Ikke nødvendigvis et billedkunst-gen, men det enkelte barn er skabt med evnen til at skabe, og det skal vi værne om som skole. Jeg tror meget på, at vi som skole, skal være opmærksomme på, at den kvalitet vi har på følgende tre områder vil slå direkte igennem hos det enkelte barn.

  1. Barnet skal møde det engagerede, livslystne og fagligt hyperdygtige lærer i alle de timer de modtager undervisning i billedkunst. Dette må være en helt naturlig ting, men jeg mener at dette og andre “mindre” fag ofte lider af, at det ikke altid er kvalificerede undervisere, men mere nogen der for eksempel har fået billedkunst timen for at få skemaet til at gå op. Det er aldrig noget godt udgangspunkt.
  2. Barnet skal møde en undervisning der er gennemtænkt, velforberedt og idemæssigt aftalt på skolen, så man ikke den ene dag møder den frie pædagogik og den næste en meget struktureret pædagogik. Her på skolen vægter vi bestemt ikke kun processen i billedkunstundervisningen. Vi tør godt sige at vi også vægter produktet, således at vi slet ikke er ligeglade med, hvad der kommer ud af den enkelte undervisning. Vi vil meget gerne værne om det produkt det enkelte barn har skabt, vi rammer det ind, fortæller om det, vurderer det i en dialog, o.v.s. og min erfaring med at vurderer produktet handler ene og alene om, at tage det enkelte barn alvorligt og dermed fastholde det enkelte barn glæde ved at udtrykke til i billedkunsten.
  3.  Barnet skal have de bedst tænkelige materielle vilkår, såsom farver, papir, sakse ect. Desuden skal lokalet være inspirerende, og hele indretningen målrettet mod, at her kan der foregå god billedkunst-undervisning. Derfor har jeg gennem de sidste mange år arbejdet ihærdigt på at skaffe alle vore praktisk-musiske fagområder hver deres faglokale. Jeg tror det er rigtig vigtigt for lærerne, at de får disse faglokaler, og at de er veludstyrede. Undervisningen kommer helt sikkert op på et andet plan. Men en sej og lang proces er det, at få tid og penge til det.

Hvis ovennævnte 3 forhold er gældende på en skole, så er chancen for en masse spændende og god undervisning tilstede. Og jeg mener, at alle tre forhold er gældende på vores skole, derfor ser jeg også meget god undervisning resulterende i megen flot kunst. Måske en dag, at en af vore børn bliver kunstner…hvem ved?

Leave a Reply