Positive forventninger

Positive forventninger

Positive forventninger

Af Holger Pedersen

“…Jeg ser

med Vemod paa

de gutter smaa,

hvis Kinder gløde,

og hvis Øine tindre,

thi de skal

brat i Skole gaae,

og immer,

mens de voxe,

blive mindre!”

Nikolaj Frederik Severin Grundtvig

i Aabent Brev til mine Børn.

Dette lille udpluk af Grundtvigs brev til sine børn rammer lige ned i det dilemma, vi befinder os i, når vi holder skole. En skole fyldt med tindrende øjne og glødende kinder, det er det, vi som voksne drømmer om, og som forældre forventer på deres børns vegne. Den anden halvdel af Grundtvig citat er jo knap so positiv, her har vi kampen mod den sorte skole, der gør at barnet, immer mens det vokser, bliver mindre.

Hvordan holder vi så fast i de tindrende øjne og de glødende kinder? Der er har vel sjældent været så mange bud på veje til positiv og personlig udvikling. Men langt de fleste af den slags svar er også udsprunget af de nye personlighedsdannende teorier og veje til forme digt eget liv med succes. Du kan finde dit indre jeg sammen med en shaman i et røgfyldt indianertelt, eller du kan lære at bruge dit kropssprog ved at dirigere rundt med en hest uden at sige noget, heste coaching. Hvorfor ikke bruge en hane? Da jeg var dreng havde naboens knægt megen morskab med at drikke deres præmiehane fuld, han fyldte snaps i dyret, og så hypnotiserede han den og den var helt stille og kunne gå efter en streg eller ligge med hovedet lige frem. Det var nu ikke det jeg tænkte mig, vi skulle gøre ved børnene i skolen, for at bevare de tindrende øjne og de glødende kinder.

Hvis vi kan holde fast i den positive energi de strålende øjne og de glødende kinder udstråler, så står vi ved indgangen til en opadgående spiral med et optimistisk livssyn og ressourcer, som baner vejen for også at opleve positive følelser i fremtiden, det er ikke kun et spørgsmål om at være glad og tilfreds lige nu, men af afgørende betydning for vores fremtidige velbefindende, da de positive følelser har indflydelse på vores livssyn og dermed vores livskvalitet og personlighed. Vores horisont udvides, og vi bliver i stand til at integrere nye udfordringer. Vi kan tænke og handle ad nye veje, og dermed overskride vores vante begrænsninger. (her efter Positiv Psykologi – om Barbara Fredricksons Udfoldelse & Udviklingsteori).

Hans Henrik går også ud fra positiv psykologi når han taler om fire slags orden i tilværelsen og en menneskelig skole. Den første er: orden i kroppen. Det er en forudsætning for at undervisningen overhovedet kan komme i gang, at kroppen er i orden dvs. at den ikke mangler næring, varme, væske, søvn, ect. Det var da dejligt nemt, her kan vi alle være med!!! Den anden form er orden i forståelsen – dvs. man har nogenlunde styr på, hvor man er i tilværelsen, hvordan man er kommet dertil, og har en vis ide om hvilken vej man vil videre ad. Det var straks værre, det kræver godt med støtte fra ens omgivelser, men hvad har man forældre og skole til? Har man orden i forståelsen, får man adgang til den tredje form for orden, nemlig orden i opmærksomheden, som man oplever, når man er fuldt koncentreret om noget engagerende, lærerigt og nydelsesfuldt. Det må være det nærmeste, vi når det man kan kalde en pædagogisk idealtilstand, fordi det indebærer, at man er nydelsesfuldt engageret, lærer hurtigt og husker det, man har lært. Stærke oplevelser gør dybere indtryk. Den fjerde form er oplevelsen af social-eksistentiel orden – dvs. oplevelsen af, at livet er meningsfuldt, og at man er en del af noget langt større end en selv.

Så når vi frem til det, der må være friskolens særkende, et fællesskab der sætter den enkelte fri, men gør det i en sammenhæng, der bygger på noget mere end den enkeltes succes eller blot og bar faglig viden eller kompetence udvikling, demokrati, læringsstil, coaching, personlig udvikling eller hvad der lige er på tapetet og oppe i underholdningsbranchen lige for tiden.

Det kan sige sig selv at skolen bør have de bedst tænkelige vilkår for, at elever og voksne kan opleve denne positive spiral, fordi det direkte eller indirekte understøtter elevernes glæde ved at lære, og dermed også udnytter deres læringsmæssige potentiale.

Så hvis vi sammen arbejder frem imod at kroppen er nogenlunde i orden, at man ikke har for meget kaos i hovedet, og at man grundlæggende oplever at livet er værd at leve – dvs. at man har noget af glæde sig til og nogen at være sammen med om det, så er vi nået langt på vores vej mod målet, og så kan vi tage den positive og mere kendte del af Grundtvigs åbne brev til sine børn.

Et jævnt og muntert, virksomt liv på jord

som det, jeg ville ej med kongers bytte,

opklaret gang i ædle fædres spor

med lige værdighed i borg og hytte,

med øjet, som det skabtes, himmelvendt,

lysvågent for alt skønt herneden,

men med de dybe længsler velbekendt,

kun fyldestgjort af glans fra evigheden.

Leave a Reply