Tradition og fornyelse – om salmesang i friskolen

Tradition og fornyelse – om salmesang i friskolen

Tradition og fornyelse – om salmesang i friskolen

Af Anders Aastrup Jørgensen.

I friskolen eksisterer der en god, lang tradition for salmesang.

En tradition, som med udgivelsen af den seneste friskolesangbog, er blevet fornyet i form af en del nye sanges tilkomst – kendte såvel som mindre kendte.

I de senere år har der også rundt i landet været en voksende interesse for igen at lære børn at synge salmer.

Flere og flere kirker arrangerer for eksempel babysalmesang eller konfirmandtræf, med salmer på programmet.

Og i 2004 udkom to nye salmebøger for børn.

Begrundelsen for at børn skal lære salmer er bl.a. et øget fokus på traditionstab.

Man prøver på denne måde, at generobre traditionen i en forvirret tid.

Det hører til den almene dannelse at kende til vore salmer.

Et andet aspekt er forholdet til kirken.

En gudstjeneste fungerer ganske enkelt ikke, hvis man ikke kender salmerne.

Børnene kan slet ikke følge med når de kommer i kirke, hvor salmesangen fylder meget.

For det tredje har salmerne et sjælesørgerisk aspekt.

Der kommer situationer i ethvert menneskeliv, hvor salmerne får betydning, for eksempel til et bryllup eller en begravelse.

Og i et sådant tilfælde er det nyttigt at kende ‘koden’, ellers kan det være svært at forstå de gamle såvel som de nye salmetekster.

Man bliver så at sige hægtet af, hvis man ikke har noget at hægte sig på.

Det vigtige i forhold til friskolernes sangtradition er, at de nytilkomne sange tilfører de gamle salmer en ny dimension, idet de alle i en eller anden grad bygger videre på den tradition, de gamle salmedigtere har påbegyndt.

Både disse nye sange såvel som de gamle samler er derfor vigtige at holde fast i, for at lære vores børn at udtrykke sig på mangfoldige måder og dermed give dem en mulighed for at føre traditionen – om end med visse elementer af fornyelse, videre til de næste slægtsled.

Leave a Reply