Samtale med Margrethe Bagger

Samtale med Margrethe Bagger

Samtale med Margrethe Bagger, tidligere lærer på Ferritslev friskole, 1929-65.

Margrethe og Karl Bagger begyndte deres virke ved Ferritslev friskole til april 1929, hvor de afløste en vikar, der havde undervist siden årets begyndelse, hvor den foregående leder, Block, var rejst. Lønnen var for begge 300 kr. om måneden, så det var nødvendigt med en ekstra indtægt. Den fik de ved at sælge bær og frugt fra haven. Block var vegetar, så den bugnede af alle slags frugter. Selv pinseliljerne blev bundet og solgt på torvet.

De fleste dage begyndte skolen kl. 8. Forinden kunne man på torvedage blive vækket kl. 4 af Nikolaj. Så var det op at plukke bær, som Nikolaj solgte på torvet.

I dagens første time havde man bibelhistorie eller danmarkshistorie efter morgensangen. Senere på dagen havde man de øvrige fag som dansk, regning, geografi og biologi. Skoledagen sluttede normalt ved 15-tiden, men nogle dage cyklede drengene til forsamlingshuset og lavede gymnastik, mens pigerne blev hjemme og havde håndarbejde. På disse dage sluttede undervisningen først kl. 16.30, og så kunne man gå i gang med rengøringen, oplyser Margrethe Bagger.

Alle timer begyndte og sluttede med en sang. Bagger var ikke den bedste til at synge, men Margrethe hjalp gerne til, når der var brug for det.

Eleverne gik i skole hveranden dag. De små den ene og de store den anden. Lørdag var selvfølgelig også skoledag. På et tidspunkt var elevtallet så stort, at man måtte dele eleverne op i tre hold. Fornyelsen var bitterne dvs. 1. og 2. klasse, der gik i skole hveranden eftermiddag kl. 13-15.30. Det var her, Svend Lykkegård ved skolegangens start betroede Margrethe, der ville begynde på danmarkshistorien, at det var ganske unødvendigt, da far havde fortalt ham det hele.

Alle havde middagspause en time, hvor de gik hjem og spiste, hvorefter man gik i skoven og legede eller listede Bagger med ud af lege.

På et tidspunkt måtte man forbyde børnenes leg i skoven i pauserne, da det ikke altid var lige nemt at få dem indfanget igen.

Der blev krævet meget af børnene – især i dansk og regning. De var altid søde og rare – problemer er uundgåelige, men ingen eftersidning eller anden form for afstraffelse; man talte børnene til rette, hvis det var nødvendigt. Det er jo også gået dem godt, konstaterer Margrethe med berettiget stolthed.

Bagger var især god til dansk og regning. Engang var der en årgang, der var særlig dygtige og ivrige til regning. Forældrene var imponerende, og den dag i dag har vi gavn af deres flid, når vi køber træsko eller grøntsager.

Der var mange aftenarrangementer. Bagger læste op for alle interesserede hveranden torsdag, og hver mandag i vinterhalvåret var der mandagsaftener, hvor man kunne sysle med bl.a. træsløjd, fletning af søgræs, håndarbejde, knipling og skriveskole (dansk og regning). Hertil kommer forskellige ture og udflugter.

Hver sommer gik turen til Jens Thygesens skov. Børnene mødtes med lærerene ved tremasteren (trekantet gittermast på trekanten ved savværket) kl. 13 og fulgtes ad. Først skulle der leges røvere og soldater. Når man blev træt af den leg, forsatte man med gående enke, tre på ryggen, to mand høj eller bro bro brille.

Ved aftenstid kom forældrene med madkurve, og alle spiste sammen i haven. Efter spisning var der fællessang, og de forskellige lege forsatte. Bed solnedgang tog Ester flaget ned og bød på kaffe til det medbragte brød, inden man gik hver til sit.

Turen til Tårup strand var også en tradition. Børn og voksne fulgtes af til stranden, hvor der blev badet. Så fornøjede man sig med fodbold, sække- og æggevæddeløb og fællesspisning. Man holdt til ved sportsplads og et lille hus, som tilhørte Ryslinge højskole – huset er for længst nedrevet. På grund af sanitære mangler afløstes Hesselhuset senere Tårup strand som udflugtsmål.

Juletræsfesterne har ikke ændret sig meget i tidens løb, men fremhæves bør Hjalmar Ovesen, når han udklædt som nisse, kom ned fra forsamlingshusets loft gennem en lem. Han var enestående som julemand, når han løb rundt i salen og legede med børnene.

Skoleårets afslutning markedrede med en forældredag, der startede med morgensang. Så hørte forældrene på undervisning i de forskellige fag, hvorefter man tog i forsamlingshuset og så på gymnastik. Efter spisning af medbragt mad var der sanglege: f.eks. der brænder en ild og tyv, ja, tyv. Kaffebrygningen stod Gertrud Jensen for ved et bord, der blev stillet op i et hjørne af salen – det var før man fik udvidet forsamlingshuset med køkken og lille sal.

Margrethe mindes også cykelture til Ravnholt, hvor der var vildsvin, som skulle fodres og andre cykelture til Ladbyskibet.

Sammen med lærere og elever fra Årslev friskole var man i København og bese hovedstaden med hjemkomst Sct. Hansaften, hvor Fyn tog sig storslået ud med de mange bål langs kysten.

Andre elever har været flere dage i Vendsyssel, hvor man var indkvarteret privat hos eleverne på Thorsted kommuneskole. Her var Skagen og Råbjerg Mile turens højdepunkter. Senere kom eleverne fra Thorsted skole på genvisit for at lære Fyn at kende. Der blev knyttet venskaber, som holdt meget længe – måske endnu.

At Margrethe og Karl Bagger var meget aktive, kan der ikke herske tvivl om. Begge havde overskud til at dygtiggøre sig. Bagger var på sløjdkursus i Askov og på Sdr. Nærå Husflidskole. Margrethe udvidede sit kendskab til håndarbejde på Kvindelig Industriskole i Haslev.

Mindst een gang om året skulle alle i kredsen besøges. Margrethe mindes mange dejlige aftener, der gav et fællesskab, som var et stort plus i deres daglige virke ved skolen. Mindes også de forskellige måder, hvorpå husmødre levede rygeost, finker, pølser og leverpostej. Lønnen var som nævnt ringe, så det var almindeligt, forældre gav naturalier til læreren.

Elevtallet var forsat stigende, så man i 1937 opførte en rummelig tilbygning. Forinden havde man delt legestuen med et forhæng af hessian, så man kunne undervise to hold samtidig i rummet.

Som tillæg til referat har Margrethe Bagger ønsket at fremkomme med en personlig hilsen:

Når tankerne vandrer tilbage til en svunden tid, rig på gode minder, fyldes jeg med glæde over stadig at kunne møde gamle elever og deres forældre. Jeg vil her gerne sende en hilsen til alle med tak for alt gennem årene. Det er mig en stor glæde stadig at kunne deltage i Ferritslev friskoles arrangementer. Det er med fornøjelse jeg ser, hvordan børn, lærere og forældre sammen skaber en god og levende skole. Jeg vil hermed ønske Ferritslev friskole til lykke med jubilæet, og sender de bedste ønsker for fremtiden.

Leave a Reply