Samtalens mulighed – er betingelsen for at overleve

Samtalens mulighed – er betingelsen for at overleve

Samtalens mulighed – er betingelsen for at overleve.

Af Holger Pedersen, lærer.

Betragter månens bue, den kun er halv at skue og er dog hel og rund; så er vel flere sager, som nu vort hjerte vrager, fordi vi halvt dem skue kun! Mathias Claudius, 1838.

Løgstrup definerer kommunikation mellem mennesker med: “på hvor mangfoldig vis kommunikation mellem os kan arte sig, så består den altid i at vove sig frem for at blive imødekommet”. Det er nerven i den, og det er det etiske livs grundfænomen. 

Clausewitz har skrevet en meget stor og meget lærd bog om krig – her siger han, at krig er en logisk følge af, at politikken slipper op. Sådan kan man også sige om samtalen – hvis den hører op, så dør fællesskabet.

Samtalen en del af fællesskabet

Samtalen er en del af et fællesskab, og ethvert fællesskab er defineret ved et sæt fælles normer. Uden accept af disse normer opløses fællesskabet. Man kan spørge om et politisk og kulturelt fællesskab kan bestå – trods alle modsætninger – uden at deltagerne i fællesskabets liv har en vis fælles sum af fælles viden, der umiddelbart er parat i samtalen og den demokratiske debat.

At turde samtalen

Man må være villig til at give samtalen en chance – man må vove sig frem, som Løgstrup siger. Men det kan jo være en vovelig affære, fordi vi har med “hjertesager” at gøre, som forælder taler man med hjertet når man taler om sit barns liv og muligheder. Og som skole/lærer taler man med hjertet, fordi det at undervise og være en del af skolen og barnets liv er en hjertesag.

Samtalens udgangspunkt

Når Margarethe Balle-Petersen i sin artikel “Noget andet og mere end en skole” siger “…….at læreren ikke er repræsentant for forældrene, men er der i forældrenes sted…..” så har samtalen helt andre vilkår, end hvis man foregøgler sig, at man kan forholde sig objektivt og professionelt distancerende i den samtale, der fører i det fællesskab, skolen er. Så bliver samtalen i mange tilfælde følelsernes budbringer, og erkendelsen ved samtalens indhold fører i bedste fald til:

  • at man bliver klogere på en sag.
  • at man bliver klogere på sig selv og de andre.

Samtalens form er afgørende for erkendelsens udvikling, og for at den skal lykkes, må man overholde samtalens 4 gyldighedskrav:

  1. forståelighed
  2. sandhed
  3. troværdighed
  4. rimelighed

Den ødelæggende samtale og mulighed for den gode samtale

Intimidering (skræmmen) og moraliseren kan ødelægge enhver samtale. Ligeledes kan indbygget kritik, f.eks. når man bruger ordet “du” og “I” mange gange og derved indirekte kommer til at kritisere modparten i modsætning til, at man sætter grænser om sig selv – at man giver udtryk for meninger og holdninger og derved forholder sig til en fælles sag.

Kritik kan være sundhedsskadelig – man tror, man retter på samtalens gyldighedskrav om troværdighed og rimelighed og kommer derved, som regel uden at ville det, til at modarbejde samtalens erkendelsesmuligheder.

Der er kun en vej til anerkendelse af “din” saglige anerkendelse af det “jeg” siger – og det er “min” anerkendelse af “dig” som fornuftsvæsen”. Kravene om gyldighed i samtalen skal overholdes af begge parter.

Tilliden og samtalen

Tilliden hører enhver samtale til – man skal forholde sig til det, der bliver sagt og ikke det, man tror, er grunden til, at det bliver sagt. Hvis man først begynder at forske i motiverne og stykker, man tager ikke længere hinandens “grunde” (det man siger) for pålydende, man er optaget af hvilke “motiver”, der ligger til grund for det sagte, og der er der jo som bekendt frit spil.

Tilliden er ikke noget man kan planlægge og tilrettelægge – når man arbejder taktisk med tilliden, så forsvinder den. Tilliden kan man ikke gøre krav på – det er jo moraliseren, og det er et brud på tilliden.

Samtalens gyldighedskrav

Samtalens fire gyldighedskrav var: forståelighed, sandhed, troværdighed og rimelighed. De fire krav svarer til 4 dimensioner i undervisning og opdragelse:

  1. at skabe fælles forståelse
  2. at dele viden
  3. at bevare gensidige tillid
  4. at skab et solidarisk fællesskab

Og det er vel det, vi er sammen om, når vi driver skole sammen.

Leave a Reply