Skolekreds – generalforsamling – bestyrelse og daglig ledelse

Skolekreds – generalforsamling – bestyrelse og daglig ledelse

Skolekreds – generalforsamling – bestyrelse og daglig ledelse

Af Hans Sylvest, formand.

Når chancen for at henvende sig til alle i skolekredsen byder sig, kan dette at udvælge, hvilket emne der skal omtales, være svært. Men valget bør naturligvis falde på det der står mig nærmest – vor skoles organisatoriske opbygning. Her tænker jeg selvfølgelig op de fire grupper, som står i overskriften, og deres indbyrdes kompetencefordeling og samarbejde.

De to første, skolekreds og generalforsamling, er i teorien en og samme ting. Men i praksis ved vi også godt, at virkelighedens verden er en anden, for alle i skolekredsen møder ikke op på generalforsamlingen – desværre. For det er jo her, ved skolens højeste myndighed, at de overordnede linier for skolens virke skal tages. Derfor bør vi alle i skolekredsen også være repræsenteret, det er nok ikke praktisk muligt, – men lad det være en bøn om, at der møder mange op til vores generalforsamling den 25 april 1996.

Er skolekreds/generalforsamling i princippet to sider af samme sag, forholder det sig anderledes med de sidste to grupper. For bestyrelsens arbejde er til en vis grænse, som generalforsamlingen, at udarbejde de overordnede linier for skolen. Men her i en betydelig større detaljeringsgrad, og flere direkte anvisninger, ideer og krav til den daglige ledelse. Det er her, der kan opstå svære situationer, fordi bestyrelsen også skal forstå at vide, hvornår dens opgaver slutter og bliver overtaget af den daglige ledelse.

Et felt, hvor bestyrelsen især har et stort ansvar, er økonomien, idet den i praksis er ansvarlig for skolens penge. Det er en af bestyrelsens fornemmeste opgaver at forvalte skolens aktiver på en sådan måde, at der også i fremtiden kan drives en god og fri skole her i Ferritslev. For uden forgængernes fornuftige forvaltning ville vi idag ikke have den økonomiske frihed, som vi i realiteten har. Måske kan det i nogens ører lyde underligt, at jeg påstår at vi er “rige”, når de tænker på, hvor ofte jeg har villet holde igen på udgifterne. Men det er og har været mig ret magtpåliggende i de forløbne 6-8 år, at skolens formue skulle forblive uændret eller stige, så de formænd/bestyrelser, der kommer efter mig også har mulighed for at eksperimentere med underskud i særlige år, uden at skulle risikere skolens eksistens.

En sådan målsætning for en bestyrelse giver jo som resultat, at de enkelte mennesker, der sidder i bestyrelsen ikke, når de optræder som bestyrelse, kan se egoistisk på deres eget barn, men må tænke på skolen som helhed. Selvmodsigende situationer kan derfor opstå, og et bestyrelsesmedlem kan nemt komme i samme dilemma, som en lærer, der har sit eget barn i klassen. Er det bestyrelsens opgave at holde hus med pengene, så skal den daglige ledelse holde hus med undervisningen og børnenes dagligdag. Selv om jeg er gået frem “fra oven af”, så er det alligevel sådan, at den daglige ledelse – den daglige skolegang er den vigtigste. For uden at den fungerer, ja så er der ingen grund til at have en bestyrelse, skolekreds eller skole.

Derfor bør en friskoles organisationsplan også stå på hovedet, for uden børnene og de ansatte ingen skole og dermed heller ingen bestyrelse og skolekreds.

Hvad jeg her har skrevet, kan for de fleste nemt være selvfølgeligheder, men det er alligevel godt at holde sig for øje, at de forskellige niveauer skal samarbejde, i respekt for hinanden, og forstå hvornår de træder ind i hinandens ansvarsområder. For overtræder man disse grænser, kan man let give startskuddet til problemernes marathon.

 

Leave a Reply