Skolen og fællesskabet

Skolen og fællesskabet

Skolen og fællesskabet

Af John Mouridsen.

Kan vi stadig drive en skole på baggrund af Grundtvigs tanker om skole og dannelse, som er formuleret for mere end 150 år siden og kan Grundtvig stadig inspirere os i vores pædagogiske arbejde?

Vi skal selvfølgelig sætte Grundtvig ind i vores tid, børnene og de unge for 150 år siden var anderledes end de er i dag. På hans tid, var det hensigtmæssigt at frigøre eleverne fra den “sorte” skole, men i dag er frigørelsen f eleverne ikke det centrale. Mange af Grundtvigs og Kolds pædagogiske tanker, f.eks. fortællingen og den levende vekselvirkning er også mere eller mindre indarbejdet i andre skoleformer. Vi bliver samtidig også konfronteret med andre pædagogiske strømninger som vi må forholde os til, f.eks. Howard Gardner-inspireret undervisning som Odense kommune ville gøre til officiel skolepædagogik.

Mange skoler i Danmark, både private og folkeskoler, har taget Gardner til sig, men mest markant har Vorbasse skole i Billund kommune, Maglegårdsskolen og Hellerup skole, som er en del af Gentofte kommunes SKUB-projekt (skoleudviklings- og udbygningsprojekt), nok været.

SKUB-projektet i Gentofte kommune er et storstilet udviklings- og forsøgsarbejde for alle kommunens skoler, hvor kommunen har afsat 700 millioner kroner til at udvikle kommunens skoler til det bedste skolevæsen. Skolerne har taget eller er i færd med at tage sin pædagogik, organisering og indretning op til revision, så de kan blive de bedste skoler for det enkelte barn og kan tilbyde en mangfoldighed af læringsmiljøer. Maglegårdsskolen er nok den skole, som er nået længst i processen med den nye skoleform. Skolen har på mange måder realiseret 93-loven med undervisningsdifferentiering og fokus på det enkelte barn. Her har man helt afskaffet den traditionelle klasseundervisning og begrebet klasselærer. Læren er blevet vejleder og konsulent for det enkelte barn.

Blandt de frie grundskoler har en del efterskoler og privat skoler ladet sig inspirere af Gardner, ja selv nogle grundtvig-koldske friskoler bruger Howard Gardners teorier, hvilket jeg menerm har svært ved at harmonere med Grundtvig og Kolds tanker.

Udfordringen i nutidens skole, hvis symptomer siges at være manglende i faglighed, disciplinkrise og skolens aftraditionalisering søges løst på flere måder. Nogen vil løse det ved en tilbagevenden til tidligere tiders skole med fokusering på faglighed, vel at mærke målelig faglighed, jf. læseundersøgelser, nationale bindende mål for alle folkeskolens fag på bestemte klassetrin, tests, karakterer på Internettet, PISA-studier mm.

Grundtvig var ikke imod faglighed, men mente, at dersom det kun var faglighed for faglighedens skyld, så ville det kun ende i “drengevidenskab”, der i værste fald ikke ville være til nogen gavn, fordi det blev til et mål i sig selv, han mente at fagligheden var et middel til at nå dannelsen.

Andre vil løse det gennem reformpædagogik, tilsat Gardners forskning om de mange intelligenser.

Den forstærker blot individualismen, tematiseringen og informaliseringen og forsømmer derved muligheden for at blive en modkultur.

Hvis skolen som system skal overleve, skal den netop adskille sig fra dens omverden. Grundtvig mener, at det er vores fælles historie, sprog, traditioner og kultur, der binder os sammen og gør os til det vi er, og derfor skal det være en del af skolens indhold.

Mange Gardner-inspirerede skoler bygger på fleksibilitet, hvor eleverne selv vælger arbejdssted, arbejdsform og arbejdsgrupper og Jesper Bo Andersen, Center for Fremtidsforskning gør sig sammen med professor ved Danmarks Pædagogiske Universitet, Niels Egelund, til talsmænd for, at op til 60% af undervisningen skal foregå i andre former end i klasseundervisningen. Det skal forberede børn og unge bedre til fremtidens arbejdsmarked. Ved at nedlægge klassen berøver man eleverne deres primære mulighed for en fast organiseret indføring i samfundsfællesskabet og dets værdier.

Jeg mener, at grundlaget for demokratiet er fællesskabet, vel at mærke et fællesskab, som man ikke selv har valgt, for det er i samspillet med klassens deltagere, at man på godt og ondt lærer den svære kunst at manøvre i fællesskabet, hvor demokratiet er en samværsform. Dette er også i forlængelse af Grundtvigs tanker om, at mennesker er man først i fællesskabet.

Grundtvigs betoning af, at skolens opgave ikke alene er formidling af faglige færdigheder, men også oplysning om det liv vi lever er vigtig. At løsningen af gåden om menneskelivet er den enkeltes ansvar, at vi respekterer elevens ret til også at unddrage sig en mening. Læreren er trods mere erfaring, en ligeværdig samtalepartner i den fælles søgen efter livets mening. Ved at sætte den enkelte i spil i forhold til det forpligtende fællesskab, oplever de at skulle se en sag fra flere sider. I mødet med historien, som ikke behandles rationelt alene, men også historisk-poetisk, oplever eleverne at de er en del af en udvikling, præget af generationer, og at vores verden ikke er skabt med dem. Børn har ret til at være børn, Grundtvig ville være med til at værne om børnenes ret til at være børn, han ønskede at tillægge barndommen og dermed skolelivet egen værdi. Vi må ikke i nervøsitet over børnenes fremtid, gøre dem til små voksne, de skal ikke hele tiden konfronteres med problemer, som selv voksne kan have svært ved at overskue. Dermed mente han ikke, at vi skal isolere børnene fra virkeligheden, men vi skal hjælpe dem til selv at se livets muligheder.

Leave a Reply