Skolestart er ikke altid lige rart

Skolestart er ikke altid lige rart

Skolestart er ikke altid lige rart

Af Bent Nøhr, lærer.

Året er 1972, stedet er et nyere parcelhus med fordelgang i Holstebro, og drengen hedder Bent. Han er lige fyldt 7 år og skal starte i 1. klasse sammen med 23 børn. Han kender ingen af de børn, han skal starte i skole med, så han er meget spændt og endnu mere nervøs aftenen før første skoledag.

Endnu en gang får han sin mor til at læse elev-listen igennem – Henrik – Lindealle 14 – Torsten – Blåbærvej 2 – Per Gyvelvej 3 – GISP!!!! Bents mave krympede sig sammen. GYVELVEJ!!!!

Bents storebror Poul gik i 5. klasse og havde ofte fortalt om drengene på Gyvelvej. Hvordan de gik i bander og kunne finde på at bortføre og mishandle alle, de ikke kunne li´. Og nu skulle Bent oven i købet gå i samme klasse som Per fra Gyvelvej 3,  – det var næsten ikke til at bære -. Bent susede ind til Poul, der sad og bladrede i sine evindelige krigsmagasiner. “kakaka….kan du ikke lige kikke lidt efter mig i frikvarteret i morgen, hva´ Poul??? Poul slog en frydefuld latter op – “Er du bange din lille lort?”. Bent vidste ikke, hvad han skulle svare men kom i det samme i tanke om, at Poul jo slet ikke ville være i nærheden i frikvarteret i morgen. Han havde jo brugt halvdelen af sommeren på at blære sig med, at han skulle starte “Storeskolen” her efter sommerferien. Danmarksgades skole var nemlig delt op i “Lilleskolen” og “Storeskolen” med 400 børn hvert sted og en stor fed vej lige midt imellem. Bent drønede med bankende hjerte tilbage til køkkenet panisk ved tanken om at skulle være i samme skolegård som Per fra Gyvelvel. Den aften havde Bent meget svært ved at falde i søvn, og da han blev vækket næste morgen, var det som om, han slet ikke havde sovet – nu var det nu!!! 

Per fra Gyvelvej viste sig at være en underernæret lille splejs, der ikke kunne spiller fodbold, og min “onde” storebror blev jeg forskånet for hele min skoletid – da jeg endelig rykkede op i “Storeskolen”, var han lige gået ud af 3. real. Danmarksgades skole var 4-sporet, så vi var knapt 100 små nervøse 1. klasse elever, der startede samtidigt og fik tildelt stueetagen i det højhus, der hed “Lilleskolen”. I 2. klasse rykkede man så op på 1. sal, og i 3. klasse op på 2. sal og så fremdeles. Som elever oplevede vi således det paradox, at netop fordi skolen var så stor, så blev vores berøringsflader med andre børn utroligt snævre og aldersbestemte, – vi kendte simpelthen ikke andre børn end lige dem, vi gik i klasse med og så måske et par stykker i parallelklassen. Der gik derfor også det meste af et skoleår, før vi følte os bare lidt trygge i den store pulserende skolegård, hvor en stakkels gårdvagt konstant forsøgte at skille de mest voldsomme slagsmål ad – voldsomme set fra barneøjeniveau.

Det er jo en verden, der ligger langt fra hverdagen her på Ferritslev Friskole, hvor skolen er overskuelig og tryg at være i, hvor alle kender hinanden og passer på hinanden. Nu er det selvfølgelig svært at sætte sig ind i, hvordan det må være at starte i børnehaveklassen på vores skole, men at dømme efter de mange “historier” lige præcis børnehaveklassen har at fortælle til morgensamling næsten hver dag, så tør jeg godt påstå, at de er “faldet til”. Ferritslev Friskole har som mange andre friskoler formået at skabe nogle rammer og normer, som gør en skolestart til en mindre voldsom oplevelse, end den kan være.

Vi har en god Legeskole, vi har mange menneskelige indskolingskapaciteter, vi har pasningssamarbejde 5. klasse/Legeskolen imellem, vi har emnearbejde/lille musical/temadage, hvor børnehaveklasse/1./2. klasse vænnes til at arbejde sammen, vi har Spiren som et dejligt lege/værested og endelig morgensamling som et fasttømret ritual, der uden tvivl er med til at give alle børnene og i særdeleshed de helt små en følelse af at være en del af en større helhed – selvfølgelig skal de lige komme sig over chokket over, hvor kæmpestor Palle må virke, når han står og siger Fadervor lige foran dem.

Det er vigtigt at give sine børn de bedste forudsætninger og den bedste start på skolelivet, og så koster den kun en plovmand om måneden.

Året er 1999, stedet er et nyere modernistisk hus i Rantzausminde, og manden hedder Bent. Sommerferien er slut, og i morgen er første skoledag på hans nye arbejde.

Han går endnu engang ind til klaveret for at øve sig på I østen stiger solen op”, som han skal spille til morgensang på Ferritslev Friskole. Han rejser sig halvt henne i 3. vers og går endnu engang ind til stuen til sin kæreste Jytte, der er friskolelærer, og spørger igen lidt henkastet, om børn kan læse i 4. klasse…Bents mave krymper sig sammen…hvordan er det nu, men spiller “I østen stiger solen op”…. …. …. …. 

 

Leave a Reply