Ved indvielse af husflidslokalet i Ferritslev friskole

Ved indvielse af husflidslokalet i Ferritslev friskole

Ved indvielse af husflidslokalet i Ferritslev friskole d. 13. november 1967.

Melodi: Fra Engeland til Skotland

  • En nat, da lyn og torden tog livtag med Lodskov,
  • gik Terkel rundt og drømte,  vi tror ikke, at han sov,
  • men når de skarpe lyn
  • slog zig-zag ned fra skyen,
  • forklaredes han tanker, så han se et dejligt syn.

 

  • For han kom til at tænke på skolens gamle skur,
  • det kunne blive rammen om et værksted for kultur,
  • hvis heldet var på spil,
  • og alle mand hjalp til,
  • et lille tusind kroner kunne sikkert nok slå til.

 

  • Og så skred man til værket, Poul Hansen havde grus
  • ja både børn og unge gik i gang med deres hus,
  • selv ældre mænd med skæg,
  • gik løs på gulv og væg,
  • og konerne gav kaffe, så det fik et festligt præg.

 

  • Der skulle nye døre og nye ruder i,
  • og taget blev kasseret, det var hullet som en si,
  • selv gulv og ydermur
  • stod sidenhen for tur,
  • men ellers var det stadigvæk det samme gamle skur.

 

  • Om loftet skulle op eller gulvet sænkes ned,
  • derom har Niels og Terkel diskuteres, som vi ved,
  • enhver forstod sit felt,
  • og alt blev ideelt,
  • skønt Terkels fine vandrør lige knapt går parallelt.

 

  • Først var der et par småsten, der skulle bæres ud,
  • men Henning, ja og Ulrik havde kræfter som en stud,
  • så det var ingen sag,
  • her tog enhver sit tag,
  • kun trist at tiden altid skulle løbe fra Svend Krag.

 

  • I starten så vi Arne, han mødte flittigt frem,
  • da æblerne bliv modne, gik han dog i kast med dem,
  • men Barkholt stilled her trods travlhed og besvær,
  • det er jo svært at gemme sig, når faren er så nær.

 

  • En aften mødte Olav med hammer og kasket,
  • hans udstyr var i orden, det faktisk helt komplet
  • han gik dog hjem igen,
  • her var et farligt rend,
  • og Anna smurte pudset på med pegefingeren.

 

  • Vi ynker dog vor murer, hans hår er blevet grå,
  • for selv ved midnatstid kunne Anna banke på,
  • men han har sagt så tit,
  • at det var aftalt skidt,
  • han burde være ene, når han sådan fik visit.

Leave a Reply